Debat

Cisu: Civilsamfundet er nøglen til en demokratisk fremtid i øst

De østlige nabolande står i en tumultarisk og transformerede periode, hvor forskellige dagsordener er i kamp. Når vi investerer i civilsamfundet, investerer vi i en fredelig, stabil og demokratisk fremtid for landene, skriver Torsten Malmdorf.

Frivillige distribuerer mad til armenere fra den konfliktramte Nagorno-Karabakh-region. <br> — Frivillige distribuerer mad til armenere fra den konfliktramte Nagorno-Karabakh-region.
Foto: Vasily Krestyaninov/AP/Ritzau Scanpix

Torsten Malmdorf

Forperson, CISU

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den geopolitiske orden, der har præget de seneste årtier, er under opbrud. Nye magtcentre er dukket op, og gamle konflikter blusser op igen. Dette geopolitiske opbrud har en række implikationer for dansk udviklingsbistand, og vi er nødt til at gentænke vores tilgange i denne stadig mere komplekse verden.

For nabolandene i øst har Ruslands invasion af Ukraine ført til øget ustabilitet, og den politiske situation i regionen er præget af kompleksitet og mange dagsordener.

Hvor Ukraine kæmper med en brutal russisk invasion, der har skabt en humanitær krise og rystet den internationale orden, står Moldova over for en række udfordringer, herunder en pro-russisk separatistbevægelse i Transnistrien. Belarus er under et autoritært regime, der undertrykker oppositionen og krænker menneskerettighederne. Georgien er et ungt demokrati med ambitioner om at blive medlem af EU, men landet er splittet over forholdet til Rusland. Armenien og Aserbajdsjan har en langvarig konflikt om Nagorno-Karabakh-regionen, der jævnligt blusser op i voldelige sammenstød.

Temadebat

Hvilken rolle skal udviklingsbistanden spille langs Europas østlige grænser?

Henover de seneste år er det danske engagement langs Europas østlige grænser intensiveret, og der er kommet langt flere midler til udviklingsindsatser i øst – blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat, hvor vi inviterer centrale aktører til at give deres bud på, hvilken rolle udviklingsbistanden i øst skal spille i fremtiden.

Læs oplægget til debatten her.

Fælles for landene er, at udbredt nepotisme og korruption har skabt samfund, hvor magt og rigdom ofte er koncentreret i hænderne på få, hvorved almindelige borgere mister tilliden til staten.

Denne mangel på tillid forstærkes af svage demokratiske institutioner, der ofte er præget af ustabilitet og mangel på effektivitet. Retssystemet er ofte underlagt politisk indflydelse, mens frie og uafhængige medier er under pres. Dette skaber et miljø, hvor demokratiske principper er skrøbelige og let kan undermineres.

Civilsamfundets rolle i opbrudstider

I skyggen af disse udfordringer kæmper civilsamfund for at fremme demokratiske værdier og beskytte menneskerettigheder. Uafhængige organisationer spiller en afgørende rolle i at sikre folk deres demokratiske rettigheder ved at holde magthaverne ansvarlige og oplyse og engagere befolkningen i demokratisk arbejde.

I takt med at opbrud og ustabilitet sandsynligvis vil fortsætte i de kommende år, er det afgørende, at civilsamfundet får grundlag til at engagerer sig og skabe de nødvendige forudsætninger for en balanceret samfundsudvikling og demokratisering, som ellers fortsat kan blive domineret af oligarker, der tungt sætter sig på den økonomiske og politiske magt.

Læs også

Dansk Kulturinstitut: I Danmark vejer vores tankegods tungere end vores tanks

Debat

Det vil over de kommende år kræve et vedholdende civilsamfund at sikre, at der fortsat er demokratiske og inkluderende alternativer til splittelse og utryghed. Det er vigtigt, at der i en tilsyneladende meningsløshed forårsaget af krig og kriser også kan skabes mening, ved at folk kan organisere sig om at sikre deres livsvilkår.

Civilsamfundet er rygraden i ethvert samfund, og det er her, at vi finder solidaritet, medmenneskelighed, aktivt engagement og platforme til at handle. Når utryghed og krig raser, er det civilsamfundet, der giver styrken til at stå sammen og kæmpe for en bedre fremtid.

Langsigtet støtte til civilsamfundet

Krigen i Ukraine har intensiveret det danske civilsamfunds engagement i nabolandene i øst, netop i en erkendelse af civilsamfundets position til at skabe positive forandringer.

Det vil kræve et vedholdende civilsamfund i øst at sikre, at der fortsat er demokratiske og inkluderende alternativer til splittelse og utryghed.
Torsten Malmdorf
Forperson, Cisu

Mange danske civilsamfundsorganisationer har partnerskaber med organisationer i Ukraine, hvor de for eksempel arbejder med internt fordrevne, der på grund af krigen har mistet deres hjem, samt i lande som Georgien og Armenien, hvor der også arbejdes med internt fordrevne og med minoriteters rettigheder.

Danmark har forpligtet sig til at opretholde sin støtte til Ukraine de næste ti år, og det er vigtigt, at sådanne langsigtede forpligtelser ikke kun er militære, men også gælder det bredere civilsamfund. De østlige nabolande oplever disse år en tumultarisk, men også transformerede periode, hvor forskellige dagsordener er i kamp. Her er det vigtigt, at civilsamfund vedholdende også kommer til orde.

Det vil kræve en langsigtet finansiering af civilsamfundets arbejde med inkluderende og demokratiske dagsordener for at sikre, at vores østlige nabolande ikke blot kommer igennem, men også ud på den anden side, af de nuværende krige og kriser som mere stabile, demokratiske og inkluderende samfund.

Læs også