Ekspertens råd til mindre projektmodstand fra borgerne: Inddrag tidligt, reelt og med afstemte forventninger

Der er meget at vinde for politikerne, hvis de bliver bedre til at inddrage borgerne, når de planlægger ny infrastruktur, mener professor Lars Tønder. Han giver her tre gode råd til den gode borgerinddragelsesproces. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Det er en entydigt god idé, at politikerne i Transportudvalget nu vil undersøge, hvordan borgerinddragelse kan bidrage til at skabe mindre modstand imod de store infrastruktur- og energiprojekter.

Det mener Lars Tønder, professor ved Institut for Statskundskab, der har indgående kendskab til netop borgerinddragelsesprocesser.

"Der er alle mulige grunde til at gøre det, så udvalget skal komplimenteres for at tage det her skridt," siger han.

Det er dog afgørende, at man orkestrerer inddragelsesprocessen ordentligt, fortæller han.

"Risikoen, når man laver en borgerinddragelsesproces, er, at man ender med at vedtage det, man allerede fra starten havde tænkt som løsningen. På den måde gør man bare ondt værre," siger han.

Men det kan man ifølge professoren undgå, hvis man følger tre råd til den gode inddragelsesproces: Vend processen på hovedet, afstem forventningerne og undgå skinøvelser.

"Hvis man laver borgerinddragelsen ordentligt, så får man dels bedre projekter i sidste ende, men man får også nogle borgere, som tager større ejerskab til løsninger," siger han.

Det, man som politiker for alt i verden skal undgå, når man vil inddrage borgerne, er at starte med at præsentere en færdig løsning, som man ønsker input til.

Det er ifølge Lars Tønder desværre ofte den fremgangsmåde, der bliver fulgt i planlægningen af større infrastrukturprojekter.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00