DA og DH: Nyt erhvervsnetværk skal hjælpe selskaber med at ansætte personer med handicap

Et frivilligt erhvervsnetværk og en rådgivningsfunktion skal fjerne virksomheders uvidenhed, når det kommer til at få folk med handicap i arbejde. Det mener DA og DH, der foreslår ordningen som en del af nyt udspil. "Vi vil udrydde så mange usikkerhedsfaktorer som muligt," meddeler DA. 

Erik Simonsen er vicedirektør i DA, der har lanceret et udspil med DH, der skal få flere personer med handicap i job. Udspillet består af otte forslag. Arkivfoto. 
Erik Simonsen er vicedirektør i DA, der har lanceret et udspil med DH, der skal få flere personer med handicap i job. Udspillet består af otte forslag. Arkivfoto. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-HansenSimon Lessel

En ny rådgivningsfunktion samt et frivilligt netværk af virksomheder skal være med til at få flere personer med handicap i job. 

Sådan lyder et af punkterne i et nyt fælles udspil fra Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der har titlen 'Flere med handicap i job'.

"Mange virksomheder kender ikke til de mange former for udfordringer, som en person kan have. Der er en stor grad af uvidenhed om det her i virksomhederne. Vi vil udrydde så mange usikkerhedsfaktorer som muligt, for det er nøgleordene for at blive succesfulde her," siger Erik Simonsen, vicedirektør i DA. 

Konkret går forslaget ud på, at der oprettes en landsdækkende rådgivningsfunktion, hvor virksomheder kan få hurtig viden om, hvad det kan give af udfordringer og begrænsninger, hvis man ansætter en person med et konkret handicap samt hvilke løsninger og støttemuligheder, der findes.

Rådgivningen kan varetages af specialister fra DH's medlemsorganisationer.

Derudover skal et frivilligt erhvervsnetværk af virksomheder tilknyttes ordningen. 

"Det kan også være, at der allerede er virksomheder, som har en medarbejder med en bestemt udfordring, og derfor kunne det være fint, hvis den ansættende virksomhed kan ringe til den virksomhed, som allerede har en medarbejder med den udfordring og trække på de erfaringer. På den måde kan man eliminere så meget usikkerhed som muligt," siger Erik Simonsen. 

Thorkild Olesen, formand for DH, supplerer. 

"Virksomhedsnetværket er tænkt ind i udspillet fordi, vi tror på, at det kan være med til at nedbryde nogle barrierer, når virksomhedsledere, der ansætter personer med handicap, taler sammen og mødes," siger han og tilføjer:

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00