Dårlig dag for DR

Mange havde set frem til et midtvejs-topmøde mellem de to statsministerkandidater på DR1, men nej.

Ifølge de andre medier måtte Løkke-Thorning aflyses, "fordi DR i den store krævende planlægning af tv-valget på kanalen har lagt planer ud fra, at valget skal afholdes en tirsdag, som er den ugedag, folketingsvalg og kommunalvalg som oftest afholdes. Men denne gang afholdes valget torsdag den 15. september."

Jamen, søde lille kalender på bordet dér. Herre gud, hvor er det altså også svært. Der er så meget andet at skrive op end Lars og Helle. Det lyder grotesk, men sandsynliggøres af DR selv:

"Vi håber på folks forståelse i en hektisk valgkamp, og vi satser på at gennemføre en direkte duel mellem de to på næste søndag," siger Ralf Andersson, ledende redaktionschef på TV Avisen til bt.dk.

Socialdemokratisk kynisme
Avisen vil dog vide, at Lars Løkke Rasmussen "ikke kan" næste søndag. Lad os nu se. Det er jo ren og skær kynisme fra Socialdemokraternes side, som henviste til, at deres formand først var inviteret til næste søndag. Partiet kører som bekendt en valgkamp, der består i at sige meget men love lidt, og det passede som fod i hose at bruge dato-kattelemmen til at melde pas.  

Partiet har siden i onsdags tabt fire mandater i snittet af alle meningsmålinger, så hvor klogt er det lige at melde pas til tv?

Man skal have stor respekt for den gamle garde på Borgen. Men når årtiets mest spændende valgkamp buldrer, hvorfor vælger man så et bruge sendeminutter på gammelt stof?

Rasmus Nielsen
Chefredaktør

Hvis DR var en private vareleverandør, burde vi licensbetalere tilbageholde f.eks. 5 pct. af vores 2011-betaling for manglende levering. Et topmøde Løkke-Thorning ville have udløst tusindvis af public service-point og karakter-plusser til DRs public serviceforpligtelse. I stedet sender DR amerikanske film, underholdning, pop, sport og så meget andet, der ikke har med demokratioplysning at gøre.

Langhåret Deadline
Nå, så har man da gode gamle, langhårede Deadline på DR2 før sengetid. Hér var der heller ikke skyggen at hjælp at hente om, hvor man skal krydse 15. september.

Først en lang hyldemeter-samtale om Gaddafi, der også var aktuel før den hjemlige valgudskrivelse, og så endelig til valgkampen - eller hyr?

To af Folketingets ældste medlemmer, kulturminister Per Stig Møller (K) og Søren Krarup (DF), der i disse dage pakker sit kontor på Christiansborg endegyldigt ned, var inviteret for at videreføre debatten om den kulturkamp, de startede i 1970 (!).

Man skal have stor respekt for den gamle garde på Borgen. Men når årtiets mest spændende valgkamp buldrer, hvorfor vælger man så et bruge sendeminutter på gammelt stof?

Begge d'herrer mente at repræsentere den ægte konservatisme. Søren Krarup, fordi han vil værne om nationalstaten mod EU, altså sandt "Gud, Konge & Fædreland". Per Stig Møller ville på sin side forandre for at bevare - "dét er konservatisme" sagde han og nævnte som eksempel, at mediestøtten fremover også burde gives til netaviser og ikke bare til print.

Studieværten Anja Bo lignede i går noget fra Vesterbro Alternative græsrods-tv. Ja, undskyld jeg igen går til værternes stil. Men er man tv-vært, er ens udseende og fremtoning et offentligt anliggende. Hvorfor skulle man ellers stille sig frem og lade sig mere berømme end de fleste fagministre? Der er pris på alt.

Hun havde ikke styr på en ellers simpel togæst-opstilling. Hér skal man sørge for at give dem nogenlunde lige meget taletid og så lige tage ordet i de chancer under gensidig gæste-vejrtrækning, der trods alt opstår - selv med speedsnakkere i studiet. Per Stig snakker meget - i aftes ubrudt minut-på-minut og på bekostning af Søren Krarup, der ret tidligt i seancen var synligt mopset over ikke kunne komme til. Så ved man som vært, at seervreden gløder i telefonerne bagefter.

Forkerte gæster
Kulturkamp? Tja, det talte VKO om for snart ti år siden. Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og kulturminister Brian Mikkelsen (K), der tegnede debatten.

Ville man endelig tage traveren op igen, kunne man have inviteret Brian Mikkelsen ind mod Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, der for mediebranchen og efter eget udsagn i den grad står på spring som ny kulturminister. Politiken havde forstået hans betydning og interviewet ham i de hjemlige omgivelser - omgivet af billedkunst og PH-bombardement - om hvad kulturen får med ham som førstemand.

En ordkamp om kunst og kultur efter ti år med VKO kunne der været kommet sprængfarligt tv ud af. Lad os få dem i studiet, Anja Bo.

Det skal retfærdigvis siges, at Deadline andre gange viser valget opmærksomhed. Under titlen "Valgpropagandisterne" udfordrer en gæst en politisk leder - i fredags udfordrede lederen af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd f.eks. Liberal Alliances leder Andres Samuelsen på partiets økonomiske politik.

Tv er konstant i konkurrence med online- og printede tilbud. I aftes fortrød jeg, at de sidste minutter før sengetid ikke i stedet gik med at læse det omfattende, glittede valgmagasin, Morgenavisen Jyllands-Posten har sendt på gaden. Nå, det ligger endnu på natbordet klar til i aften, mens Deadlines kulturkamp anno 1970 nu kun eksisterer som et link på nettet, som man ikke behøver klikke på.