Læs Rasmus Nielsens takketale for stor journalistpris

TALE: "Snart talte hjemmesiden til mig, som lærredet til maleren," sagde Rasmus Nielsen om starten af Altinget for 18 år siden. Det skete, da han modtog Berlingskes Journalistpris. Læs hele takketalen (og motivationen) hér.

Rasmus Nielsen solgte selv det allerførste Altinget-abonnement til Danske Andelskasser.
Rasmus Nielsen solgte selv det allerførste Altinget-abonnement til Danske Andelskasser. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Takketale fra Altingets stifter, Rasmus Nielsen, 3. januar 2018 ved modtagelse af Berlingskes Journalistpris:

Tak, 269 gange tak, for denne fornemme Berlingskes Journalistpris. Hvor er det generøst og vidunderligt. Hverdagen er den bedste, siges det, men mon ikke det snarere er de stunder, hvor man påskønner eller påskønnes?

Som iværksætter møder man med garanti på et tidspunkt muren i form af et t-kryds. Den ene vej fører til lukning, ærestab, ødelagt privatøkonomi og lediggang.

Den anden vej fører – hvis man er heldig, stædig og ihærdig nok – herop foran jer! Til drift, beskæftigelse, vækst og altså påskønnelse fra mennesker, man selv så meget skønner på.

Heldigvis kan jeg hér i Berlingsalen dele æren med virksomhedens ledelse, der for fleres vedkommende kom til i 2016 og 17, og som sætter og gennemfører mere ambitiøse mål, end jeg vel selv turde drømme om.

Ofte blev jeg spurgt: Hvor findes dit ”net-halløjsa” i udlandet, hvem har du set efter? Jamen, Altinget blev da bygget op fra bunden. Min bror, den såkaldte web-guru Jakob Nielsen i Californien, sagde i 90'erne, at nettet kræver smalle nicher. Brugeren er kun et klik væk fra nye interesser. Jeg lavede så en netavis om dansk politik i januar 2000 – der ikke tjente penge. Dansk politik var da ret så smalt for et medie? Nej, det er for bredt, sagde storebror. Så lavede jeg politiske fødevarenyheder og siden sundhedsnyheder. Solgte selv det allerførste abonnement til Danske Andelskasser, mens den ulønnede student lavede indhold. Så fik humlebien, som alle kaldte os (når jeg ikke hørte det), luft under vingerne.

Udtænkte alt – helst alene og ved vandet. Men det gav på en måde sig selv. Snart talte hjemmesiden til mig, som lærredet til maleren. Det skulle være klassisk og langtidsholdbart. Ikke noget statens medier kunne finde på. Tænkte på kurverne i et flygel eller en violin. Tænkte på den grønne mark og det røde hus mod det blå hav i bornholmske malerier.

Kunne man lave et mediekoncept med evig nyhedsstrøm? Tænkte så på møllehjulets evige møde med åen – var det ikke som det samspil mellem regering og parlament, vi skulle dække?

Tænkte på trafiktavlen, hvor to veje flettes i én: Jeg kom kørende ad den klassiske journalistiks vej. Den jeg havde lært fra bunden hér som journalistelev på Berlingske og Lisbeth Knudsens Christiansborg-redaktion. Hver part skal høres, fakta skal være 100 procent korrekt og ja, billedtekster står i kursiv, og der var trompet over rubrikken. Og så den anden vej, der skulle flettes sammen med journalistikken. Det var den nye, digitale teknik. De fantastiske, berusende nye muligheder. Drømte om et medie, der både var levende billeder, lyd – og tekst.

Havde også i årene forud på TV 2-regionernes Christiansborg redaktion oplevet, hvordan fælles teknik nemt kan forsyne flere kanaler. Set, hvordan der var et lag af nyheder og portrætter, der interesserede en mindre målgruppe rigtig meget i forhold til det omnibus-landsdækkende, hvor konkurrencen i øvrigt også er maksimal.

Stort set alle domæner kunne købes dengang. Nettinget? Tingstedet? Arena? Slotsholmen? Altinget – hvad skulle barnet hedde? Alt om politik altid – Altinget.dk. Hvad kunne internet-teknologien så? Smalle, købedygtige målgrupper. Brugervenligt. Interaktivt som vores opfindelse Kandidattesten, nu vist udbredt i alle demokratiske lande. Ingen døde links. Hurtig søgefunktion. Først og sidst: hyppigt opdateret. Og så altså bare tilsat klassisk journalistisk håndværk og masser af servicestof.

Lykkelige er vi over, at Altinget i dag er anerkendt af alle politiske ståsteder. De regner med indholdet i de 24 millioner sider, de klikkede på i 2017. Det forpligter.

Journalistikken, har den en fremtid? Det spørgsmål stillede få for 20 år siden. Medier var den fjerde statsmagt, alle bød ombord. Men spørgsmålet om fremtiden trænger sig mere og mere på. Faget er presset. Økonomisk af tech-giganterne, der flytter annoncekronerne og dygtigt bejler til brugernes tid. Teknisk trængt af internetvejen, der hurtigere og mere præcis end papir bringer nyhederne ud. Og konkurrencestækket af myndigheder og aktører, der selv vil informere gennem omsiggribende kommunikationsafdelinger.

Journalister beklikkes. Det bedste forsvar er angreb. Vores troværdighed er i bund. Laver og indrømmer vi en mindre fakta-fejl, udråbes det af visse magthavere som fake news. Selv om fake news jo er bevidste løgne for økonomisk eller politisk vindings skyld, begået af andre end journalister.

Journalistik kan finansieres af stater, men næppe længere overleve som private omnibus-massemedier. Journalistik skal sælges i nichemål, som nu Altingets godt 20 netaviser til specialiserede målgrupper. Ja, 2018 bliver vist nicheåret i dansk journalistik. Oneman-bands, hvoraf de fleste vil lukke som desværre normen for iværksætteri, andre vil blive opkøbt, og kun få overleve som selvstændige udgivere.

Business-til-business journalistik har loyale og købedygtige abonnenter, der får stof need to know, mens det fortsat er svært at se forretningsmodellen for det brede, klassiske massemedie rettet mod det store vælgerhav. Desværre. For hvem skal så holde sammen på samfundet, som Berlingske har gjort så fornemt siden 1749?

Kollegial hæder er den største, siger man. Tilbage i 2004 fik Altinget den nystiftede eJour-pris fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Nu denne fornemme og store Berlingske Journalistpris.

Jeg er taknemmelig og må sige, at så fortjener vi – i hvert fald jeg – ikke mere hæder. Nu skal vores snart 200 medarbejdere gøre sig fortjent til opmærksomheden gennem vedholdende, hårdt arbejde med den uvildige, kritiske men redelige journalistik om vores alle sammens styreform: Folkestyret.

Tak til priskomiteen. Til min læreplads Berlingske. Tak, alle sammen.

Tidligere modtagere af Den Berlingske Journalistpris:
Prisen er blevet tildelt:
1989
Redaktør Niels Nørlund
1990
TV2-Sporten v/sportschef Morten Stig Christensen
1991
Redaktør Alfred Hansen
1992
Redaktør Vibeke Sperling
1993
Chefredaktør Jørgen Flindt Pedersen
1994
Mag.art. Jens Kistrup
1995
Forfatter, journalist Jan Stage
1996
TV-direktør Dan Tschernia
1997
Journalist Jane Aamund
1998
Chefredaktør, adm. direktør Erik Bjerager
1999
Ingen prisuddeling p.g.a. Husets 250 års jubilæum.
2000
Fagbladet Journalisten
2001
Journalist Henrik Sten Møller
2002
Journalist Poul Friis
2003
Journalist Anna Libak
2004
Professor, dr.scient.pol. Erling Bjøl
2005
Udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen
2006
Journalist Lasse Jensen
2007 Weekendavisen
2008
Journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen
2009
Journalist Michael Kuttner
2010
TV2 News v/ Michael Dyrby
2011 Morten Frich
2012
Simi Jan, TV2 & Puk Damsgård, DR
2013
Clement Behrendt Kjersgaard
2014 Ole Ryborg, DR
2015
Arne Hardis, Hans Mortensen, Weekendavisen
2016 Jakob Sheihk
2017
Matilde Kimer, DR & Simon Kruse, Berlingske
Dokumentation

Motivationstalen
af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, Berlingske

Kære alle

Nu gælder det journalistikken! For det er jo blevet en god tradition, at Den Berlingske Fond udover hædersprisen også hylder en journalist eller et medie, der har gjort en betydelig forskel i den danske medieverden.

Og sådan en skal vi hylde her i dag.

Lad mig, inden jeg afslører modtageren af Den Berlingske Fonds journalistpris 2018, knytte nogle helt generelle kommentarer til mediernes situation nu og her – vel en 25 års tid inde i det, man med et forslidt udtryk har døbt den digitale transformation.

Der er sket meget. Der har sine steder været stærk bølgegang undervejs. Journalistikken har taget sine omveje- og vildveje undervejs på turen: Så troede man, at hurtige, korte netnyheder var svaret på alting i fremtiden. Så troede man, det var gratis papiraviser. Så troede man, at fremtiden skulle finansieres ved at pakke journalistikken ind i stadig flere bimlende, bamlende, billige bannerannoncer. Så kom de sociale medier, og nogle tænkte, at så skulle journalistikken være lige som Facebook…

Og imens var den underliggende fortælling hele tiden, at selve kernen i alt, vi laver, publicismen og journalistikken, var under stærkt pres. Måske endda – på vej på museum? Nu, hvor alle kunne udgive deres eget medie så let som at knipse med fingrene, hvad skulle vi da med professionelt produceret journalistik?

Også det var en vildfarelse. Der har aldrig været så meget brug for professionelt produceret, troværdig kvalitetsjournalistik som nu.

Og den bliver faktisk produceret. Og der er kunder i butikken til den. Flere og flere kunder. Kvalitetsmedier over hele verden oplever i disse måneder og år, at det faktisk begynder at lykkes: Medieforbrugerne gider godt betale for kvalitetsjournalistik, som de kan stole på. Det mærker vi også her på Berlingske.

Den sidste tur i rollercoasteren er næppe ovre for medierne i en digital omstilling, som langt fra er færdig og fuldt gennemført endnu.

Men måske er tiden kommet til lidt hårdere at slå igen, når de evindelige grædekoner hulker op om forfaldet, der venter journalistikken og kvalitetsmedierne.

De skulle tage at se sig om, de grædekoner. Kvalitetsjournalistikken findes. Og så skulle de i lighed med mange andre få dankortet frem fra læderet eller swipe et par gange via mobile pay og blive abonnent på et seriøst medie eller to. Eller tre.

Det er faktisk rigeligt pengene værd.

--

Når jeg tør sige alt dette med så stor kraft, så skyldes det ikke mindst folk som årets modtager af Den Berlingske Fonds journalistpris.

Han sidder lige dér. Rasmus Nielsen. Stifter af det politiske netmedie Altinget.dk for efterhånden godt og vel 17 år siden. Og nu, siden juni 2017, bestyrelsesformand for selvsamme  - det, man vel roligt kan betegne som et livsværk.

Kære Rasmus: Du og det du med Altinget i bedste iværksætterånd har skabt gennem de 17 år, er et lige så godt værn mod mediernes evindelige grædekoner, som krucifikser og hvidløg er det mod vampyrer.

Grædekonerne må simpelthen krybe snøftende tilbage i deres huller, når de ser, hvad du har skabt. Og ikke mindst: Bygget fra bunden midt i den digitale transformation.

Du og Altinget.dk er det måske stærkest tænkelige bevis, man kan hente i det danske mediebillede, på at forfaldsmyten er – en myte.

Og at det modsatte, kvalitetsjournalistik, kan eksistere godt, stærkt og forretningsmæssigt levedygtigt med et digitalt udgangspunkt – og uden at gå i ret mange af den digitale verdens og ikke mindst den sociale medierevolutions mange fælder og faldgrupper.

Der er ikke megen clickbait på Altinget.dk. Det er netop pointen.

--

Fortællingen om Altinget.dk og det, du har skabt, er faktisk en helt forrygende historie i sig selv. Den tog sin begyndelse netop, som det nye årtusinde var begyndt. Det hele startede i det små; det var noget med en halv million, et lån i sommerhuset – og et forskud fra din mor.

Så var du i gang. Forresten er det nok kun de færreste, der i dag husker Suzanne Bjerrehuus’ rolle i forhistorien til Altinget, måske husker du det ikke engang selv. Men så får vi det frem nu. For i august 2000, netop som du var ved at lancere Altinget.dk, gav du, Rasmus, et interview til Berlingske Tidende, og her sagde du: 

”En af de ting der gjorde, at jeg blev grebet af Nettet var, da jeg for to år siden lavede TV-udsendelsen Surfing Susi med Suzanne Bjerrehuus. Hendes enorme begejstring for at bruge Nettet smittede af på mig.”

Se, så ved vi det.

Altinget.dk begyndte som et digitalt netsted for politiske nyheder og debat. Begyndelsen var vist hård. I et interview med Jyllands-Posten i april 2001 ville du slet ikke lægge skjul på, at dit nye digital mediebarn havde ”en barsk økonomi”, som du formulerede det. Og der var også konkurrencen fra blandt andre DR, der på nettet straks lavede en kopi af det, du med dine egne barkede næver, din iværksætterånd og dine lånte penge havde skabt. Det var godt nok skrapt.

Men du overlevede disse svære, tidlige år. Danmark havde fået et nyt, digitalt politisk medie. Hvad de fleste formentlig har glemt, lancerede du også i begyndelsen et site for politisk satire. Det hed Snapstinget – selvfølgelig. Men det gik ret hurtigt i sig selv. Du er nok mest til journalistik – for alvor.

I 2003 blev Altinget leverandør til TV 2s politiske dækning på nettet. Det gav dig et rygstød og tro på, at det nok skulle gå. Og langsomt ændrede konceptet sig – fra nyheder og debat til nicheportaler på meget specifikke områder med en meget dedikeret og interesseret læserskare, ofte offentligt ansatte – som (og det er vigtigt i denne fortælling) var villige til at betale for digital journalistik, der gav dem præcis, hvad de havde brug for i deres professionelle virke.

I 2007 var konceptet for alvor ved at blive udviklet. Da havde Altinget fået syv nicheportaler inden for politik. Altinget.dk omsatte dét år for 6,5 millioner kroner, gav et overskud på 362.000 kroner – og havde efterhånden 25 ansatte.

En sjælden mediehistorie i en tid, hvor de fleste medier måtte spare og skære til, var ved at blive skabt.

Men det sluttede ikke med det.

Hvilket for mig at se er en pointe, som er medvirkende til, at vi besluttede at give dig, Rasmus Nielsen, Den Berlingske Fonds journalistpris i år.

For nok udviklede Altinget sig efter sin barske fødsel til en velfungerende lille nicheforretning for politisk specialjournalistik. Men faktisk er Altinget endt som beviset på, at fremtiden for journalistik på nettet ikke alene tilhører nichemedier med appel til en meget begrænset, men ekstremt fokuseret og betalingsstærk målgruppe.

Det hele behøver ikke ende i den totale atomisering af journalistikken og samfundsdebatten. Det har du og I bevist på Altinget, som siden 2007 nok har udviklet et dusin nye abonnements-nicheportaler om politik og købt et andet seriøst samfundspolitisk nichesite – Mandag Morgen, med Lisbeth Knudsen i spidsen.

Men oven på dette stærke fundament har I skabt et politisk medie der efterhånden rækker ud til og tiltrækker en langt bredere læserskare. Ifølge Dansk Online Index fra november havde Altinget.dk den måned næsten 950.000 brugere, en vækst på 100 procent – PÅ EN MÅNED!

Vi andre skal vist til at skæve nervøst over skulderen. Eller også skal vi bare ud over stepperne! Eller begge dele!

Altinget.dk driver i dag 19 abonnementsportaler og 4 gratis portaler. I driver et nyhedssite med journalistik og debat. I har bredt jer til Sverige. I har købt Mandag Morgen. I har gudhjælpemig købt og istandsat et dejligt hotel midt i Allinge. I laver konferencer og temadage. Mens I tilbage i 2007 havde 25 ansatte, havde I i maj 2017 112 ansatte – og i forventer en omsætning i år i 100 millioner kroners klassen.

Det hele er gjort ikke mindst ved hjælp af digital journalistik af høj kvalitet til læsere, der vægter seriøsitet og fokus på den politiske substans – på indholdet og de vigtige diskussioner, der skal bringe samfundet fremad.

Ja, det er så vildt, at du faktisk på det seneste også er begyndt at udgive Altinget på papir!

Du har vist, at man i en digital medievirkelighed kan få succes, hvis man er vedholdende nok. Tænker sig godt nok om. Og satser på, at læserne ikke er blevet ligeglade, uoplyste, underholdningsfixende tåber alle sammen – bare fordi medievirkeligheden er blevet digital. Du har bevist, at en benhård satsning på loyale abonnenter også kan være vejen frem digitalt.

Det er en lære mange andre klassiske medier først nu er ved at gøre sig. Du har derfor på alle måder været en first mover i dansk journalistiks digitale transformation, selv om du vist oprindeligt syntes, du kom lidt sent i gang med det der Indernet.

Og så er det en særlig fornøjelse at stå her på toppen af Det Berlingske Hus og overrække dig Den Berlingske Fonds journalistpris, Rasmus.

For du begyndte jo din journalistiske løbebane på Berlingske Tidende – som journalistelev på den politiske redaktion under ledelse af politisk redaktør Lisbeth Knudsen. Som du beskrev det i bogen om Lisbeth udgivet ved hendes 60 års fødselsdag:

”På redaktionen sad kapaciteter som Solveig Rødsgaard, Christian Brøndum og folkestyrets sidste referent, presselogens formand Gert Andersen, der pludselig en dag kastede de tætsluttende høretelefoner på bordet og råbte: "Risgaard træder tilbage, det siger han fra talerstolen. Løb!"

Det var en anden tid… det var en del år før den digitale transformation…

Men på en måde er en smuk cirkel jo sluttet. Du begyndte med den politiske journalistik her på Berlingske Tidende. Nu får du den Berlingske Fonds Journalistspris for dit livsværk – det politiske medie Altinget.

Og du får prisen netop, som du faktisk har sluppet den daglige drift og har byttet plads med Per Mikael Jensen, som du i de senere år har kørt et tæt, professionelt parløb med. Nu er du bestyrelsesformand – og han er administrerende chefredaktør, mens Jakob Nielsen er ansvarshavende chefredaktør.

Om den rollefordeling sagde du i en klumme i Altinget, hvor du vist interviewede dig selv – det er en dejlig genre! – at du gerne vil have mere tid til at tænke og få nye ideer:

”Tiden skal gå med bestyrelsesarbejde, sundt helbred, iværksætteri og internationalt udsyn. Ideer opstår ikke på programsatte møder, men gerne når iværksætteren er alene. Jeg har brug for tid til at udtænke nye tiltag. Det sker langs stranden, på vandet eller under bruseren.”

Hverken det diplom, du får nu som markering af, at du er modtager af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2018, eller de 100.000 kroner der følger med, må du tage med under bruseren – det må du love mig.

Men forhåbentlig kan de give dig et rygstød til at få endnu flere gode ideer til gavn for den seriøse journalistik i fremtidens danske mediebillede. Dér er der i den grad brug for folk som dig.

Tillykke med prisen!


Omtalte personer

Rasmus Nielsen

Formand, udgiver af Altinget.dk, Altinget.se & Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion