Dansk Erhverv: Trængselsafgifter vil ramme lavtlønnede pendlere

En trængselsafgift i storbyerne vil tvinge særligt de lavtlønnede pendlere over i andre transportmidler. Det vil betyde at de får mere transporttid, hvilket igen giver mindre tid til familie, venner og anden fritid. Er det det, vi ønsker?

Man hører ofte argumentet om, at bedre infrastruktur skaber mere trafik og trængsel. Det er helt korrekt, men det nævnes sjældent hvorfor. Uanset om transportmidler hedder bil, bus, tog eller cykel er der ingen der kører i myldretiden for deres fornøjelses skyld. Vi gør det, fordi vi skal til og fra arbejde, og det skal ske på den nemmeste og hurtigste mulige måde.

Når bedre veje og baner skaber bedre transporttider, giver det en gevinst for på privat- og erhvervstrafikken. Gevinsten bruges på forskellige måder: Nogle indkasserer tidsgevinsten, andre finder et bedre job lidt længere væk og endnu andre finder en ny bolig lidt længere væk, der er lidt billigere, større, har en have, bedre nærmiljø eller andet.

Enten straffer man pendlerne for at bruge én trafikform for at tvinge dem over i en anden, eller også skaber man en gevinst ved at forbedre adgangen.

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv

Erhvervslivet indkasserer gevinsten ved kortere transporttider, mere pålidelige leveringstider og mere fleksibilitet i forhold til, hvor man kan lægge virksomheden. Det er derfor ikke korrekt, at bedre infrastruktur bare forsvinder ud i ingenting og øget trængsel.

Pisk eller gulerod?
Trængselsproblemer i byerne kan løses ved enten pisk eller gulerod. Enten straffer man pendlerne for at bruge én trafikform for at tvinge dem over i en anden, eller også skaber man en gevinst ved at forbedre adgangen. En ren trængselsafgift i byområder er en pisk. Den vil tvinge trafikanter fra eksempelvis personbil til kollektiv trafik og betyde, at de får længere transporttid og dermed mindre fritid.

Dansk Erhverv mener, at det er bedre at skabe alternativer i form af bedre kollektiv trafik og udnyttelse af de nye trafikformer – herunder skabelse af et MaaS-system, der virker, og ikke er bundet op på forældede og stive offentlige billetsystemer.

Når det er sagt, så er kilometerafgifter ikke nødvendigvis dårlige. Dansk Erhverv kan støtte et landsdækkende system baseret på, hvad man kører i, hvor man kører, og på hvilket tidspunkt man kører. Det kræver bare en kompensation et andet sted (for eksempel registreringsafgiften).

Den kommende kilometerafgift på lastbiler er desværre ikke et sådant eksempel, da man tager penge fra lastbilbranchen for at finansiere gode ting andre steder. Pengene føres altså i bedste fald kun delvis tilbage til erhvervet.

Trængselsafgift koster fritid
En trængselsafgift i byerne, der indføres uden at forbedre alternativerne, bliver dermed blot en straf, der vil koste fritid i tusindvis af familiers hverdag og forstærke himmelflugten af boligpriserne i byerne.

Hvis trængsel i byerne var nem at løse, så var det sket for længst. Men vi har lige nu flere instrumenter end nogensinde til at gøre noget ved det.

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport og Infrastruktur, Dansk Erhverv

Men hvad så med klimaet? Er der en iboende modsætning mellem et bedre klima, mindre trængsel i byerne og mere fritid? Svaret er ja. Lige nu er der. Det er blandt andet derfor, vi skal satse på at udvikle en emissionsfri transportsektor både for erhvervsliv og private. Når vi har en grøn transportsektor – og det får vi – så vil trængselsdebatten ”kun” være en trængselsdebat.

Hvis trængsel i byerne var nem at løse, så var det sket for længst. Men vi har lige nu flere instrumenter end nogensinde til at gøre noget ved det. Bedre kollektiv trafik, mange flere forskellige trafikformer og bedre IT til at binde trafikformerne sammen og styre trafikken, så vi får mest muligt ud af de transportmuligheder, vi har.

Guleroden har aldrig været bedre, sprødere og mere velsmagende. Vi har ikke brug for pisken i form af trængselsafgifter.