Danske Gymnasier: Smertegrænsen for besparelser er nået

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Den sidste fredag i marts indløb en nyhed, som vakte glæde rundt om på gymnasierne.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl fortalte på Landdistrikternes Fællesråds årsmøde, at hans parti vil afskaffe omprioriteringsbidraget på alle ungdomsuddannelser.

Dermed tegner der sig et politisk flertal for at sløjfe de forhadte besparelser på to procent om året.

Det er glædeligt, og det er en beslutning, der kommer i 11. time.

Røde tal på bundlinjen
Siden omprioriteringsbidraget blev indført i 2016, har gymnasierne sparet næsten to milliarder kroner. Det svarer til, at statens investering pr. gymnasieelev pr. år er faldet med mere 10.000 kroner, siden besparelserne blev indført.

Mange gymnasier er i dag så pressede, at der ikke er meget andet at spare på end lærerlønninger.

Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Danske Gymnasier gennemførte i slutningen af sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsskolerne, der viste, at næsten hvert tredje gymnasium forventede at komme ud med røde tal på bundlinjen i 2018, mens andre 38 procent forventede et årsresultat tæt på nul.

Heldigvis har de fleste gymnasier hidtil kunnet udskyde renoveringer og istandsættelser, tære på egenkapitalen eller spare på andre udgifter, der ikke er direkte relateret til undervisning.

Men nu er de lavthængende frugter plukket, ja faktisk er træet ribbet og rystet, og så er der ikke taget højde for, at konsekvenserne af besparelserne ikke mærkes med det samme.

De elever, der gik i gymnasiet, da de første to procent blev barberet af budgetterne, blev studenter for mindre end to år siden. Derfor er det endnu for tidligt at sige, om besparelserne har haft betydning for deres overgang til videregående uddannelse (målt 27 måneder efter, at de er blevet studenter), og hvor godt de klarer sig på disse uddannelser.

Mange gymnasier er i dag så pressede, at der ikke er meget andet at spare på end lærerlønninger.

Siden november har landets gymnasier udstedt 291 fyresedler til lærere. Aldrig har fyringssæsonen på gymnasierne været så hård og så lang, og fra næste skoleår vil eleverne for alvor kunne mærke besparelserne.

Der skæres i støttefunktioner
Flere gymnasier fortæller, at eleverne fremover får færre valgfag at vælge imellem, og at man ikke længere har råd til at oprette små hold i for eksempel fransk A eller fysik A, som har relativt lav elevtilslutning. Også andelen af kreative valgfag er beskåret på mange skoler.

Andre har måttet lægge typisk engelskhold sammen på tværs af niveauer, så elever, der læser faget på A- og B-niveau, undervises sammen op til 2.g, hvorefter kun en del af eleverne fortsætter undervisningen i faget i 3.g. Studieture og andre ud-af-huset-aktiviteter er der også skåret kraftigt ned på.

Flere skoler fortæller, at sparekniven har ramt de forskellige støttefunktioner, og det er noget, der i særlig grad går ud over elever fra uddannelsesfremmede hjem. Lektiecafé, læse- og matematikvejledning er nogle af sparekravets ofre.

Men ikke kun elever, der har brug for ekstra støtte, mærker besparelserne. Flere gymnasier har også måttet skære i den generelle studievejledning, og én nævner, at de har skåret ned på talentaktiviteterne for de dygtigste elever.

En anden skole ser ingen anden udvej end at lukke sit bibliotek, mens andre udsætter vedligeholdelse af bygninger eller opgradering af faglokaler, som for eksempel kemi- og fysiklokaler.

Opsigelse i protest
Et gennemgående svar er også, at den enkelte lærer har fået flere hold og dermed flere elever at forholde sig til. Der er blevet mindre tid til forberedelse, og som en konsekvens heraf begynder gymnasierne nu også at mærke de symptomer, som vi har set på andre offentlige arbejdspladser.

Lærere går ned med stress, og antallet af sygemeldinger er stigende. I sidste måned sagde den første rektor op i protest mod de forhold, omprioriteringsbidraget har påtvunget hans skole.

Den type opsigelser kender vi fra førende overlæger på landets sygehuse, men nu har det altså også ramt undervisningssektoren.

Det er tydeligt, at presset ude på skolerne er vokset og nærmer sig det røde felt.

Så meget mere glædeligt, at politikerne nu har indset, at der er en grænse for, hvor meget man kan spare på uddannelse, før det går ud over elever og lærere.