Danske politikere afviser i stor stil borgere med handicap, når de uddeler statsborgerskab

Kun cirka hver tiende person med et handicap slap igennem nåleøjet til at få tildelt en dispensation til dansk statsborgerskab.

I 2022 fik fire ud af de 39 ansøgere, der søgte om dispensation med henvisning til en "langvarig funktionsnedsættelse", nemlig statsborgerskab af et flertal af medlemmerne i Folketingets Indfødsretsudvalg, som egenhændigt bestemmer i den slags sager.

Det viser nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og det ligger godt i tråd med de senere års niveau.

“For os at se er det bekymrende og påfaldende, at der er så mange, der får afslag,” siger Rasmus Grue Christensen, direktør i organisationen Dignity, der arbejder mod tortur.

Rasmus Grue Christensen gør opmærksom på, at der blandt andet er tale om svært traumatiserede flygtninge, der har en psykiatrisk speciallæges ord for, at deres funktionsnedsættelse gør det stort set umuligt for dem at leve op til kravene. 

Det her er negativ særbehandling, og det er ikke godt for retsstaten.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Også Danske Handicaporganisationer undrer sig. Formand Thorkild Olesen er bange for, om der sker en negativ særbehandling af borgere med handicap.

Men kan Folketinget ikke have andre gode grunde til at afvise de her mennesker?

“Jeg kan ikke gennemskue, hvad det skulle være for gode grunde. For de her mennesker bliver jo udsat for en ikke-objektiv behandling, fordi de skal søge om dispensation i indfødsretsudvalget, mens andre mennesker jo kan gennemføre de her tests og bedre klare kravene i systemet,” siger Thorkild Olesen.

I Danmark afgøres dispensationssager med afstemning blandt folkevalgte politikere i Folketingets Indfødsretsudvalg. Forhandlingerne er fortrolige, og udvalget er ikke omfattet af forvaltningslovens regler om eksempelvis at give en begrundelse for et afslag.