Danske Vognmænd: Hvorfor skal Trump diktere den danske infrastruktur?

DEBAT: Den danske regering har valgt at øge milliarderne til Nato, mens offentlige investeringer i infrastruktur nedprioriteres. Den politiske velvilje mod Trump betyder, at vedligeholdelse af motorveje og jernbaner enten udskydes eller aflyses, skriver Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd

I starten af februar kunne man læse i pressen, at Trump-dikterede krav om flere danske forsvarsmilliarder kan forsinke for eksempel vej- og skolebyggeri, for der er brug for 1,5 milliarder kroner til Nato.

Den nye milliardoprustning af det danske forsvar betyder ifølge en professor ved Aarhus Universitet, at politikerne er tvunget til at skære ned på andre offentlige projekter, så for eksempel byggeri af motorveje, renovering af skoler eller jernbaner må udskydes eller aflyses.

Årsagen til, at beslutningen vil ramme andre projekter, er, at forsvarsforligspartierne med et fikst greb har aftalt at finansiere oprustningen i 2023 fra en særlig pengekasse til offentlige investeringer.  

Dette i stedet for en mere traditionel fremgangsmåde, hvor pengene hentes i det løbende offentlige forbrug eller det såkaldte ”økonomiske råderum”, skrev Jyllands-Posten.

Forsvar trumfer transport
Undskyld mig, men er Danmarks økonomi så svag, at udbygning og vedligeholdelse af veje og jernbaner nu er så direkte afhængig af landets forsvarsmæssige stilling i verden? Skal Donald Trump nu diktere den danske infrastruktur?

Det er jo efterhånden ikke ubekendt for nogen, hvad transportbranchens opfattelse af regeringens prioriteringer for veje, skinner og sideanlæg betyder for erhvervslivet og dermed også borgernes oplevelse af velfærdssamfundet.

Der bliver i ét væk talt om hærvejsmotorvej (selv om man fortsat skændes om linjeføringen), om en Kattegatbro (selv om man fortsat skændes om en ren bilforbindelse), om Københavnertunnel (selv om man fortsat skændes om adgangen til byen), om Femern Bælt-forbindelse (selv om man fortsat skændes om miljøet) og HH-forbindelsen.

Og ja, det kunne vi såmænd alt sammen godt tænke os. Havde man haft visioner for en trafikal udvikling af landet, havde disse tanker for længst manifesteret sig i handling de steder, hvor behovet er størst. Det er så i Nato, må man forstå. I dansk infrastruktur er det åbenbart ikke.

Tomme visioner
For enten skubber man investeringerne til senere generationer. Eller også peger man på de huller i statsbudgettet, der skal lukke andre udgifter, og som absolut ikke kan tåle, at infrastruktur bliver planlagt. Senest altså med milliarderne til Nato som et andet cigarkasseprincip.

Den nuværende regering og det siddende Folketing opstiller gerne visioner − der ligger i passende afstand af regeringstid og valghorisont. Men sammenhængskraften i fremtidens velfærdssamfund − især på infrastruktur og ITS (Intelligente Transport Systemer) − er blevet underprioriteret i den grad af samtlige regeringer i de senere år.

ITS er blevet rullet baglæns. Og selv om broer og motorveje står meget højt på ønskesedlen hos vognmændene i DTL, så må vi konstatere, at bevidstheden ikke er den samme på Christiansborg. Her trumfer forsvarsudvalget transportudvalget.

Væksthæmmer
Nye beregninger fra Vejdirektoratet viste, at det koster samfundet 700 millioner kroner om året, når trafikanterne sidder i kø på motorvejene efter uheld. 

Vejdirektoratets rapport ”Statsvejnettet 2018” fra juli 2018 har peget på trængsel som en af de helt store udfordringer. En væksthæmmer, som samtidig er til gene for trafikanterne i hverdagen. Det er åbenlyst, at rigtig meget tid spildes på vejene i endeløse køer.

Det koster vognmænd og chauffører penge, og kunderne unødig ventetid. Det burde være en topprioritet at få lavet de rigtige, langsigtede infrastrukturinvesteringer snart. Men også her fifler man med principperne:

Ingen ønsker at skulle betale for at passere for eksempel Langebro i København, Kong Christian den X’s Bro i Sønderborg, Oddesundbroen eller Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby. Disse broer forbinder én del af en kommune med en anden del af den samme kommune.

Brugerbetaling
Men til forskel fra de fire gamle broer kommer det til at koste penge at køre over Kronprinsesse Marys Bro − højbroen over Roskilde Fjord, der åbner i slutningen af 2019. Det har med rette bragt sindene i kog, og de lokale vognmænd protesterede da også over, at de skal betale for at passere broen.

DTL har selvfølgelig gjort opmærksom på, at det er et uacceptabel praksisændring, for der er ikke i nyere tid lavet et stykke lokal infrastruktur med brugerbetaling. Sund- og Bæltforbindelserne var noget andet, da man her var afhængige af færger, og da forbindelserne har national og international betydning.

Situationen er en anden i forbindelse med Frederikssundforbindelsen, der først og fremmest har lokal betydning.

Skal man derfor lave en linjeføring fra Nato og Trump – så er samarbejdet om tidens infrastrukturplanlægning nærmest at anse for en del af ”den brændte jords taktik”. Men hvis vi står stille – hvordan skal vi så betale Nato i fremtiden?

Forrige artikel Peter Birch Sørensen: Landmænd bør føre klimaregnskab Peter Birch Sørensen: Landmænd bør føre klimaregnskab Næste artikel Tørnæs svarer igen: Dansk udvikling er en global succes Tørnæs svarer igen: Dansk udvikling er en global succes
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.