Dataetisk Råd: Der er meget vi ikke ved om Twitters fremtid. Men måske kan Musk skabe gennemsigtighed

Den helt store tech-nyhed i de seneste dage har været, at bestyrelsen for Twitter har accepteret Elon Musks tilbud på at købe det sociale medie.

Det giver anledning til bekymring, for det er en betænkelig stor magtkoncentration, hvis det sociale medie reelt kommer under én mands kontrol.

Der er andre sociale medier end Twitter, men det er et væsentligt medie for politikere, journalister og andre meningsdannere, hvorfor den der styrer indholdsmoderationen og adgangskontrollen på Twitter, har enorm stor indflydelse.

Ytringsfrihed på internettet

Ingen af os ved helt, hvad Elon Musk vil med Twitter, eller hvad det kommer til at betyde for mediet, brugere, den demokratiske samtale og meningsdannelsen, men Musk har dog antydet, at han vil stå for ytringsfrihed og åbenhed om algoritmerne.

Ytrings- og informationsfrihed drejer sig i dataetisk sammenhæng om, at data skal behandles med respekt for grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder. Det gælder også for behandlingen af brugergenereret data og andet indhold på sociale medier.

Derfor er det formentligt positivt, at Twitterbrugerne kan regne med en høj grad af ytringsfrihed fremover.

Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd

Hvilken betydning det vil få, hvis Elon Musk vil gennemføre noget, der minder om absolut ytringsfrihed på Twitter, afhænger af så meget.

Så vidt man har kunnet læse, vil han fortsat sikre, at ulovligheder skal fjernes, men om han derud over vil tillade enhver meningstilkendegivelse, informationsdeling eller adfærd på Twitter uden moderation, ved vi endnu ikke.

Ytringsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed, en forudsætning for demokrati og en afgørende ingrediens i udviklingen af vores samfund, hvad enten det er det globale eller det nære nationale eller lokale samfund, vi taler om.

Derfor er det formentligt positivt, at Twitterbrugerne kan regne med en høj grad af ytringsfrihed fremover.

Internettrolde kan skade demokratiet

Dataetisk må vi dog tage nogle forbehold, fordi ulovligheder ikke er det eneste problem med brugergenereret indhold på nettet. Hvad med fake news for eksempel? 

Misvisende eller opslag, der indeholder usande påstande om faktiske forhold kan have betydelige individuelle eller samfundsmæssige skadevirkninger uden at være ulovligt.

Tilsvarende kan internettrolde og anden uordentlig opførsel reducere eller degenerere samtalen med skadelige virkninger for demokratiet.

Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd

Tilsvarende kan internettrolde og anden uordentlig opførsel reducere eller degenerere samtalen med skadelige virkninger for demokratiet.

Om og på hvilken måde fake news eller destruktiv adfærd i givet fald skal reguleres, er et komplekst spørgsmål, der blandt andet indebærer en afvejning imellem ytringsfrihed og den individuelle og samfundsmæssige interesse i at begrænse indhold eller adfærd på sociale medier.

Vi har ikke fundet svarene, og det er tvivlsomt om Elon Musk finder dem.

Den endelige vurdering af om Elon Musks tiltag for mere ytringsfrihed, kan vi derfor af gode grunde ikke lave, før vi kender dem nærmere.

Adgang til algoritmer er positivt

Men en ting er den aktive indholdsmoderation, som afgør hvis budskaber og argumenter, der får lov at blive udbredt. En anden ting er adgangen til de algoritmer, som med usynlig hånd bestemmer, hvilke opslag, der udbredes til hvem og havner i vores feed og dermed afgør, hvilke informationer vi påvirkes af.

Den tidligere direktør for Twitter, Jack Dorsey, tog på mediets vegne medansvar for, at tingene løb ud af kontrol i forbindelse med stormen på Kongressen den 6. januar 2020, hvor præsident Trumps støtter – ikke mindst animeret af diskursen på de sociale medier – foretog, hvad der lignede et forsøg på statskup i USA.

Ansvaret lå, må man forstå på direktørens anger, i de algoritmer, som fordeler information mellem mediets brugere. Det taler for mere åbenhed.

Dataetisk Råd mener, at gennemsigtighed er et generelt dataetisk princip, der skal medvirke til at sikre åbenhed og indblik i, hvordan data bliver behandlet.

Dataetisk Råd mener, at gennemsigtighed er et generelt dataetisk princip, der skal medvirke til at sikre åbenhed og indblik i, hvordan data bliver behandlet.

Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd

Gennemsigtighed bidrager til, at vi som brugere og samfund kan have tillid til resultaterne af databehandlingen og at offentligheden har mulighed for at påse, kontrollere og påtale uetiske konsekvenser af algoritmer, hvad enten de bruges til indholdskontrol eller informationsfordeling.

I lyset af den stigende rolle, som sociale medier spiller i den demokratiske samtale, er det vigtigt, at vi kan have tillid til kvaliteten af indholdskontrollen.

Og at informationsfordelingen ikke er styret af usynlige hænder, som ikke ved, hvad de gør eller, at den dikteres af snævre økonomiske hensyn på bekostning af den frie demokratiske samtale, individuelle rettigheder og andre grundlæggende samfundsmæssige værdier.

Tilsvarende overvejelser ligger bag EU's aftale for nylig om reguleringen Digital Services Act, som pålægger transparens om de store digitale platformes algoritmer.

Elon Musks overtagelse af Twitter kan vise sig positiv for så vidt angår den åbenhed om algoritmerne, som han har bebudet. Det vil nemlig være gavnligt, hvis det lykkes at skabe denne åbenhed.

Ikke kun for Twitter, men måske også for andre digitale platforme, som kan tænkes at følge med.

Elon Musk har tidligere været indflydelsesrig, når det gælder om at sætte standarder, og måske vil netop valget af Twitter som murbrækker for transparens yderligere åbne øjnene hos beslutningstagere for, at vi bør kræve transparens om algoritmerne, hvis techvirksomhederne ikke tilbyder det af sig selv.

Vi får se.