David Trads: Sådan vinder Trump alligevel valget 

KOMMENTAR: Hvordan skal Donald Trump overrumple alt og alle og mod alle odds vinde præsidentvalget? Her er fire bud på nødvendige gamechangers, skriver David Trads.

Her er en oplysning, som kan få europæiske toppolitikere, inklusive danske, til at få ondt i maven:

På præcist det her tidspunkt for fire år siden – 88 dage før det amerikanske præsidentvalg i 2016 – førte Hillary Clinton komfortabelt. I RealClearPolitics' vægtede gennemsnit med 6,3 procentpoint i de nationale målinger. Hun endte som bekendt med at tabe.

I dag – og her kommer det, som giver ondt i maven – fører Joe Biden også komfortabelt med 88 dage til valget den 3. november. I det vægtede gennemsnit med 6,4 procentpoint – lige akkurat 0,1 procentpoint mere end Clinton. Kan han også ende med at tabe?

Alle ved – selvom ingen siger det højt – at stort set alle toppolitikere i Europa folder deres hænder og beder til højere magter om, at Donald Trump snart er fortid. Hans "Amerika først"-doktrin, hans konstante hån af allierede og hans uortodokse stil skræmmer dem.

Derfor har de fleste europæere – ikke bare i regeringerne, men helt generelt – fundet stor glæde ved at læse meningsmålinger fra Amerika. De har nemlig meget længe – og med tiltagende styrke under coronakrisen – signaleret en stor sejr til Joe Biden. Trumps popularitet er notorisk lav, hans troværdighed måles konstant lavt, han er langt bagud, også i svingstaterne.

Men hvad skal der egentlig til for, at han alligevel kan overrumple alt og alle og mod alle odds vinde valget? Hvordan skal Trumps kampagne formå at vende den negative stemning, der lige nu er om ham? Her er mine fire bud på nødvendige gamechangers:

For det første – styr på corona: Trump kalder ofte pandemien for enten "den kinesiske virus" eller "pesten" – underforstået en plage, som kom udefra, og som han intet ansvar har for.

Det er naturligvis delvist korrekt. Men i disse uger er USA det land i verden, som er hårdest ramt af dødsfald i forhold til indbyggertal. En kaotisk håndtering af krisen har givet Trump et grundstød.

Målinger viser konsekvent, at amerikanernes tillid til præsidentens håndtering af krisen er lav, mens de klart signalerer tillid til Biden. Det er alfa og omega for Trump at få vendt den udvikling.

Når valget kommer, er det afgørende, at der er styr på pandemien. Den behøver ikke være forsvundet, men amerikanerne skal have indtryk af, at den er under kontrol.

Det er en enorm udfordring for en præsident, der har sagt virkelig meget i de forløbne måneder om corona, som står usædvanligt uheldigt i dag – fra at den går væk af sig selv over et løfte om en mirakelkur til et bemærkelsesværdig fravær af empati over for ofre.

For det andet – gang i økonomien: Trumps bedste argument for genvalg før corona var naturligvis, at økonomien buldrede afsted – fremragende væksttal, rekordlav ledighed, stigning i realindkomst, flotte arbejdsløshedstal for minoriteter. Som det berømt blev defineret i Bill Clintons succerige 1992-kampagne, er det altid "The Economy, stupid", som afgør valg.

Hele det argument er nu forsvundet som dug for solen med corona. De negative væksttal er historiske, ledigheden er eksploderet, det amerikanske forbrug, som altid har drevet økonomien frem som et ustoppeligt lokomotiv, er i dyb krise. Trumps argument netop nu er, at "jeg opbyggede den bedste økonomi i historien, og jeg vil gøre det igen".

Ingen forventer naturligvis, at økonomien i de kommende to til tre måneder når op på det niveau, den var på før corona, men retningen skal naturligvis være der. I dag er der ingen lyspunkter – ingen enkeltstående tal – som peger på optimisme.

Alle ved, at det kun vil ske, hvis der kommer styr på corona. Kun det vil skabe den nødvendige optimisme.

For det tredje – Biden skal testes: Trump havde i 2016 enestående succes med at italesætte alle sine konkurrenter – først i sit partis primærvalg, dernæst i præsidentvalget – med øgenavne, der hang fast. "Crooked Hillary" (Skurken Hillary) passede perfekt til at iscenesætte hende som korrupt. Denne gang er det ikke lykkedes. "Sleepy Joe" har ikke bidt sig fast.

Hans slet skjulte hentydninger til, at 77-årige Biden i virkeligheden er senil, og at han er komplet i lommen på "venstre-radikale anarkister", har endnu ikke virket, men det er åbenlyst, at Trump vil forfølge det spor. Biden, som ganske rigtigt ofte vrøvler (hvad han i parentes bemærket også gjorde som 30-årig), virker indtil videre som indhyllet i teflon.

Trump er tvunget til teste Biden. Lige nu fører Biden nærmest ikke kampagne, men holder sig til sin kælder hjemme i Delaware. Senest har han fortalt, at han af coronahensyn ikke vil møde fysisk op til sit partikonvent, men vil holde sin tale virtuelt.

Trump må forsøge at fremstille Biden som gammel, bange og på kanten af et kollaps. Det kan virke.

For det fjerde – en overraskelse: Amerikanske valgkampe er fuld af overraskelser – politologisk kendt som "Oktober-overraskelsen".

Ting, der kan vende op og ned på dynamikken. I 2004 blev demokraten John Kerrys forsøg på at slå George W. Bush eksempelvis rystet, da republikanske strateger iværksatte en (falsk) kampagne om, at vietnamhelten Kerry i virkeligheden var en kujon, som havde ladt sine soldaterkammerater i stikken under krigen.

Da Trump blev valgt i 2016, ved vi, at FBI's pludselige genåbning af en sag om Clintons emails få uger før valget gav hende et mærkbart tilbageslag. Især når en kandidat er bagud, er fristelsen for selv at iscenesætte en stor.

Mange vurderer, at præsidentens indsættelse af føderale tropper i visse storbyer for at stoppe uro i kølvandet på politimordet på George Floyd er et sådan forsøg. En tilspidset konflikt – eksempelvis med Iran – er også mulig.

Det centrale ved en overraskelse er naturligvis, at vi i dag ikke kan spå om, hvad den er. Trump er – når han er så langt bagud – selvsagt nødt til vende valgkampens dynamik, men problemet med at finde overraskelser om Biden er naturligvis, at det er svært om en kandidat, der siden 1972 har haft hovedroller i amerikansk politik. Det skal dog prøves.

Og så tilbage til tallene i klummens indledning: For ud over styr på corona, fremgang i økonomien, test af Biden og håb om en overraskelse, ja, så skal Trump selvfølgelig minde vælgerne om, at han er indbegrebet af en outsider, som ingen tror på, og som eliten afskyr, men som en gang tidligere overrumplede dem alle og vandt.

Det kan ske igen.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jarl Cordua: Her er det nye DF-formandskabs styrker og svagheder Jarl Cordua: Her er det nye DF-formandskabs styrker og svagheder Næste artikel Niels Frid-Nielsen: Arven fra Danmarks alternative udenrigsminister i USA spøger stadig Niels Frid-Nielsen: Arven fra Danmarks alternative udenrigsminister i USA spøger stadig
Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

AJOUR: Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.