David Trads: Team Rufus styrer mod Massachusetts trone

Det er kun én måling, den er ikke særlig stor, den er ikke specielt tydelig, men hvor er meningsmålingen i Boston Globe, områdets store avis, alligevel guld for Rufus Gifford:

Rufus, som han kun hed i Danmark, da han var en enestående populær amerikansk ambassadør, er nemlig nummer et. Og så tidligt i en politisk kampagne om at blive Demokraternes kandidat til et ledigt og sikkert sæde i Massachusetts til Kongressen er det great news.

Også selv om det, som står med småt, måske ikke er så optimistisk endda:

Målingen, der kom for et par uger siden, viser nemlig, at de fleste af vælgerne – hele 58 procent – endnu ikke har taget stilling, men af de 13 kandidater, som søger valg, er Gifford den, der med 11 procent får størst opbakning.

Folk lytter. Intenst. Nikkende. Anerkendende. Her på egnen er bekymringen for Trump og savnet af Obama nærmest lige stort.

David Trads

I politik – og i den grad i amerikansk politik – hvor ’perception is reality’, er det imidlertid ikke de nørdede detaljer, som tæller, men derimod, som en leder i Lowell Sun (den lokale avis) konstaterer, at Gifford er “the most popular choice by far”.

Den slags giver luft under vingerne i en kampagne, som kan bringe Gifford, der var ambassadør i Danmark under Barack Obama, ind i magtens absolutte centrum, nemlig i Repræsentanternes Hus i Washington, DC. Lige nu ser det faktisk rigtig godt ud.

I et land, som er mere delt end nogensinde før i nyere tid, er Giffords blanding af stærk ideologi og lysten til alligevel at samarbejde som manna fra himlen for de fremmødte.

David Trads

Da jeg netop var i Massachusetts, besøgte jeg Giffords kampagne, som ruller for fulde gardiner før det primærvalg, der 4. september i år afgør, hvem der bliver partiets kandidat til et valg, som siden 1935 med en undtagelse altid har givet valg til Demokraterne.

Ude i et privat hjem – ved en pragtfuld forårsgrøn eng – var 50-60 mennesker mødt op for at få et første indtryk af Gifford. Et par håndfulde havde mødt ham før, mens de fleste kun kendte ham af navn. Der var noget ’lad os nu se, hvad han kan’ over stemningen:

”Jeg drømte aldrig om at stå her og bede om jeres støtte som kandidat,” indledte Gifford, ”jeg arbejdede for præsident Obama i ti år. Mødte ham første gang i januar 2007, og efter en 30 sekunders samtale med ham vidste jeg bare, at jeg ville arbejde for ham. Hvorfor? Fordi jeg ønskede at tro på alt det bedste ved Amerikas Forenede Stater.”

Gifford lyder, som vi kender ham fra Danmark. Optimistisk, positiv, engageret, inspirerende:

”Den 9. november, natten efter Trumps valg, ændrede mit liv sig på et splitsekund – og jeg vidste, at jeg var nødt til at rejse hjem og kaste mig ind i valgkampen. Vi har et massivt underskud af tillid mellem folket og regeringen, mellem folket og institutionerne og mellem folket og politikerne. Hvordan, kære venner, kan vi vinde den tillid tilbage? Hvordan får vi rent faktisk fundet en måde at sikre, at vi kan forfølge de store drømme, vi har?”

Folk lytter. Intenst. Nikkende. Anerkendende. Her på egnen er bekymringen for Trump og savnet af Obama nærmest lige stort – og den måde, som Gifford taler på, minder åbenlyst de fleste her om det Amerika, de så gerne vil have.

”Lad os stå for noget stort og optimistisk og positivt – og en fremtid for det her land, som folk kan blive begejstrede over,” siger han, ”for ikke ret lang tid siden inspirerede vores regering os. Den så på de store emner – klimaet, sundhed til alle, kampen mod uligheden, plads til minoriteterne. Det er muligt at gøre det igen.”

Tilhørerne klapper, da han er færdig. Der er masser af spørgsmål – og især en kvinde, en pensioneret skolelærer, spørger til de skoleskyderier, som plager Amerika. Hun er især interesseret i at vide, hvordan han vil overtale Republikanerne til at stemme for indgreb:

”Da jeg var ambassadør i Danmark, mødtes jeg med repræsentanter fra otte forskellige partier fra det yderste venstre til det yderste højre – og det giver sig selv, at jeg var mere enig med nogle end andre. Men: Når sagen er tilpas vigtig, så tror jeg på, at en ordentlig samtale, en nyvunden tillid og en respekt for hinanden kan bringe os videre. Det har vi kunnet før – og det vil være mit mål at stå for samme brede samarbejde.”

I et land, som er mere delt end nogensinde før i nyere tid, er Giffords blanding af stærk ideologi og lysten til alligevel at samarbejde som manna fra himlen for de fremmødte:

”Lad os opstille offensive mål for de kommende 20 år, så vi kan komme videre,” foreslår han. ”Vi har kriser i vores land – dyrere sundhedspleje, stigende udgifter til uddannelse og til bolig. Alt det vil jeg kæmpe for at ændre. Lad os komme i gang med at investere i fremtiden - i vind, solenergi, hydro.”

Mødet i Concord er typisk for Giffords kampagne. Næsten hver dag holder han den slags møder, kan man se på hans meget aktive tilstedeværelse på digitale medier – "fra hjem til hjem, fra coffeeshop til coffeeshop, fra cafeterier til cafeterier," som han skriver.

Det ’Team Rufus’, som han er i færd med at opbygge, er allerede stort. De 890.038 dollar, som han allerede har samlet ind – husk, han var manden, der i 2012 samlede over en milliard dollar ind til Obamas valgkamp – er i den grad i spil:

Flere fuldtidsansatte, masser af frivillige, flere lokalkontorer, professionel strategi på hjemmesiden og i den grad på sociale medier.

Bliver han valgt?

Tidligt at spå om – men det ser godt ud – for ud over den første måling, der giver ham medvind, så har han hyret flere af de centrale personer fra Niki Tsongas, det afgående kongresmedlem, og det ligner, ifølge Boston Globe, årsagen til den tidlige føring.

--------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.