Begejstret skolesektor præsenterer nyt testsystem: ’De nationale test’ er døde

De nationale test har i de sidste elleve år levet et turbulent liv fyldt med kritik og usikkerhed, og sammen med de omstridte elevplaner kan de nu abdicere.

Det skete fredag, da regeringen sammen med folkeskoleforligskredsen præsenterede et nyt testsystem for elever i folkeskolen. Her skal de ’nationale test’ udfases til fordel for de nye ’nationale færdighedstest’. Og der var både glæde, skåltaler og en rørstrømsk Alex Ahrendtsen på pressemødet fredag.

Tæt samarbejde

Det er en samlet sektor, der har bidraget til, og bakker op om det nye udspil for folkeskolen. Både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Skole og Forældre og Børne- og kulturchefforeningen var tilstede på pressemødet. Eleverne selv var repræsenteret af formand for De Danske Skoleelever, Mille Borgen Mikkelsen, som også virkede tilfreds med både proces og resultat.

"Vi har gjort det i fællesskab. Både med et bredt flertal i Folketinget og i et tæt, tæt samarbejde med lærere, elever, forældre, ledere og kommuner,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

Kun test i to fag

Et af de sprængende punkter i aftalen er, at eleverne fremover ikke skal testes i et bredt udsnit af fag, men i stedet kun i læsning og matematik. Elevplanerne erstattes af en ’meddelelsesbog’, der vækker minder for de fleste født før årtusindeskiftet.

Det bagvedliggende ræsonnement er det samme som i 2010, nemlig at det danske skolesystem skal have en stærkere evalueringskultur. Begrundelsen for kun at teste i læsning og matematiske færdigheder er, at ”disse færdigheder bruges i alle andre fag”.

Det vil med det nye system være muligt at teste i andre fag, men denne ordning forbliver valgfri. 'De nationale færdighedstest' skal ikke tilpasse sig den enkelte elevs færdigheder, og testen skal ikke længere lægges i slutningen af skoleåret, men i stedet starten, fordi "det ikke skal være en eksamen, men et startskud til skoleåret".

Frihed til lærerne

De omfattende elevplaner afskaffes, og der bliver dermed givet langt mere frihed til, at den enkelte lærer kan vurdere og evaluere eleverne, som det giver mening for dem – "og det er tiltrængt," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil på pressemødet.

Det er dog ikke en ren frihedsfest. En del af udspillet giver flere muligheder for "opfølgning" på skoler, som ikke har en "tilfredstillende kvalitet".

En meget fremhævet del af udspillet er en håndsrækning til både de begavede elever, der ifølge Jacob Mark (SF) ofte mistrives, og også til elever med risiko for ordblindhed.

Det skal foregå med en tidlig og systematisk opsporing af begge typer af elever.

"Ikke-uddannelsesparathed" er vrøvl

Yderligere bliver UPV'en (Uddannelsesparathedsvurderingen) ændret, så elever ikke længere kan erklæres ikke-uddannelsesparate.

"Det er noget vrøvl at kalde eleverne ikke-uddannelsesparate. Det begreb har faldet mig meget for brystet," sagde børne- og undervisningsministeren på pressemødet.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal nyudvikles og bruges første gang i skoleåret 2026/2027. Fra november 2022 og indtil da gennemføres en modificeret udgave af 'de nationale test' i læsning og matematik.