De privates praktikplads-indsats halter

De private virksomheder levede ikke op til den politiske målsætning om at skabe 5.200 ekstra praktikpladser for erhvervseleverne i 2011. Og noget tyder på, at de bliver nødt til at stramme sig an, hvis sektoren skal nå at leve op til målet om at skabe flere praktikpladser i 2012.

Det viser en statusrapport, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Ifølge den praktikpladspakke, som blev indgået i november 2010, skulle den private sektor skabe 5.200 flere praktikpladser i 2011 end i 2009. Men ifølge rapporten blev der kun oprettet 4.454 nye praktikpladser, hvilket er 14 procent lavere end forventet.
Ser man på praktikpladsaftalen for 2012, så skal de private virksomheder også oprette 5.200 flere praktikpladser end i 2009. Men indtil videre har de kun oprettet 13.924 pladser, hvilket er 48 procent af målet for 2012.

Ifølge børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er der behov for flere praktikpladser i landets private virksomheder.

Manglen på praktikpladser er et fælles ansvar, og her har virksomhederne en helt afgørende rolle og et stort ansvar.

Christine Antorini (S)
Børne- og undervisningsminister

"Manglen på praktikpladser er et fælles ansvar, og her har virksomhederne en helt afgørende rolle og et stort ansvar," udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Elever gider ikke skolepraktik
Men de manglende praktikpladser i de private virksomheder er ikke det eneste problem. Ifølge ministeriet vælger eleverne på erhvervsskolerne i høj grad skolepraktikken fra, når de skal i praktik. Af de 1.500 ekstra skolepraktikpladser, der blev oprettet i forbindelse med praktikpladsaftalen for 2011, så blev kun 1.138 af dem anvendt.

Og ser man på tallene for det første halvår af 2012, så har blot 914 elever benyttet sig af de 3.000 ekstra skolepraktikpladser, der blev afsat midler til i forbindelse med den seneste praktikpladsaftale.

"Det er ærgerligt, at ikke alle skolepraktikpladser bliver anvendt. Skolepraktik kan hjælpe mange elever med at færdiggøre deres uddannelse," udtaler børne- og undervisningsministeren i pressemeddelelsen.

Derudover viser rapporten, at kommunerne, regionerne og staten generelt gør det godt, når det kommer til at oprette praktikpladser til de unge. I 2011 oprettede de flere praktikpladser end forventet. Og ser man på det første halvår af 2012, har staten allerede oprettet flere pladser, end de skulle ifølge den seneste aftale. Kommunerne og regionerne halter dog en tand bagefter i forhold til 2012-målet.

DA: Ikke bekymrende
Opgørelsen kommer samtidig med, at det erhvervsuddannelsesudvalg, som ministeren nedsatte i forbindelse med præsentationen af regeringens finanslovsudspil i august, er ved at færdiggøre sine anbefalinger til ministeren.

Ifølge Altinget | Uddannelses oplysninger vil udvalget, der tæller DA, LO, KL og Danske Regioner, være klar med sine anbefalinger inden udgangen af næste uge. Lige nu er det især økonomien, der skal falde på plads, og det prøver Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet nu at finde en løsning på.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening ønsker chefkonsulent Simon Neergaard-Holm ikke at udtale sig om det konkrete udvalgsarbejde, da man stadigvæk mangler at sætte de sidste punktummer. Men han finder ikke det lave antal praktikpladser for den private sektor bekymrende.

"Det ligger tæt på det niveau, vi lå på under højkonjunkturen, så det er vi ret tilfredse med," siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent hos DA, til Altinget | Uddannelse.

Han mener til gengæld, at man skal rette fokuset mod skolepraktikken. I august viste en analyse fra DA nemlig, at 95 procent af de unge på landets erhvervsuddannelser kan færdiggøre deres uddannelse via skolepraktikken, og derfor bør man styrke deres anseelse blandt de unge.

KL afviser tvang
Simon Neergaard-Holm mener samtidig, at man fremadrettet skal arbejde for at få skabt flere praktikpladser via frivillige partnerskabsaftaler mellem DA's medlemsorganisationer og kommunerne.

"Vi har godt ti partnerskabsaftaler i landet, og det er bedre end tvang," siger Simon Neergaard-Holm og understreger, at tvungne sociale klausuler ikke er løsningen på praktikpladsproblemet.

Samme melding kommer fra Mikkel Haarder, centerchef for Børn og Uddannelse i KL.

"Det bør være den enkelte kommune, som vurderer, hvornår klausuler mest hensigtsmæssigt kan bringes i anvendelse for at nå målet om at sikre praktikpladser hos de private leverandører," siger han.

Hos LO har man længe argumenteret for sociale klausuler, og ifølge sekretær Ejner K. Holst kan det blive et af de elementer, som man kan benytte sig af fremover. Derudover handler det også om at få oprettet nogle gode praktikpladscentre samt at få styrket kvaliteten af skolepraktikken.

"Vi har fundet en lang række delelementer, som kan indgå i en aftale. Vi er stadigvæk optimistiske, men det er klart, at det tager tid at få et økonomisk overblik over, hvordan det hele hænger sammen," siger han til Altinget | Uddannelse.