Helsinki-Komitéen: Europæisk sikkerhedsorganisation må rumme Rusland for at kunne arbejde for fred

Fredag 12. april var der debat i Folketinget om udenrigsministerens årlige redegørelse for udvalgte internationale organisationer blandt andet Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

Den debat hører vi intet om, selvom der er krig i Europa, og OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 57 deltagerstater og tilsammen 1,3 milliarder indbyggere fra Vancouver til Vladivostok. Deltagerstaterne, herunder både Rusland og USA, har alle forpligtiget sig på en liberal verdensorden, hvor ret – ikke magt – skal afgøre konflikter.

Organisationen har tidligere været afgørende for tøbruddet mellem øst og vest under den kolde krig. Men det var dengang. Nu har Rusland åbenlyst forbrudt sig mod de principper, som de selv har skrevet under på, og invasionskrigen mod Ukraine har endegyldigt foranlediget et nyt – og givet endnu stærkere – jerntæppe igennem Europa.

Det er let for Rusland at blokere arbejdet i OSCE, og det har medført en eksistentiel krise i organisationen.

Asbjørn Storgaard og Hanne Severinsen
Hhv. formand og medlem, Den Danske Helsinki-Komité

Kan OSCE overhovedet stille noget op i den nuværende situation? Dét mener vi i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, at OSCE både kan og bør.

Krise i OSCE

I OSCE er statssuverænitet det altdominerende princip. Alle beslutninger træffes i konsensus, bilateralt med hver enkelt stat, så det er let for Rusland at blokere OSCE's arbejde. I organisationen taler man derfor nu åbent om en eksistentiel krise i OSCE.

Hvorfor ikke bare suspendere Rusland, der på alle måder modarbejder organisationen, ligesom man har gjort i Europarådet?

Og hvorfor i det hele taget opretholde en organisation, hvor man på grund af konsensusprincippet ikke kan ekskludere Rusland, og derfor ikke rigtig udretter noget, fordi man ustandselig må manøvrere udenom de mange benspænd?

Disse spørgsmål prægede folketingsdebatten, hvor ordførerne heldigvis var enige om, at OSCE kan bruges som det mødested, hvor Rusland konfronteres med de principper, landet selv har tiltrådt.

Lars Løkke Rasmussen (M) fremhævede, at det efter flere års veto var lykkedes at afholde det årlige Human Dimension-møde i Warszawa med Ngo’er, der, ligesom Helsinki-komiteen, understøtter OSCE’s arbejde. Arbejdet fortsætter trods fastfrosset budget og vanskelige forhandlinger om topposter og formandsland, hvor Malta i år med nød og næppe undgik Ruslands veto.

Og Søren Søndergaard (EL) spurgte til finansieringen af OSCE’s kontor for frie valg (ODIHR), der systematisk monitorerer både før og efter valgdagen, og som kommer med konstruktive forslag til forbedringer, der har medført reformer i mange deltagerstater. Hvis økonomien svækkes, risikerer man, at til-lejligheden-opfundne "nyttige valgmissioner" bliver brugt til at legitimere valg.

Udenrigsministeren ville ikke udelukke, at Danmark, sammen med ligesindede lande, kunne gå ind med ekstra finansiering. Det håber vi, bliver til mere end et halvt løfte.