Kommentar af 
Carolina Magdalene Maier

Den økonomiske krise har lært os, at det gode liv er det langsomme liv

Når den økonomiske krise engang er overstået, skal vi ikke vende tilbage til et liv, der handler om forbrug, optimering og ”mere vil have mere”, skriver Carolina Magdalene Maier (R).

Lad os insistere på at dyrke langsomheden og skrue ned for effektiviteten, skriver Carolina M. Maier (R).
Lad os insistere på at dyrke langsomheden og skrue ned for effektiviteten, skriver Carolina M. Maier (R). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalene Maier
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Inflationen buldrer derudaf, renter og priser stiger, boligmarkedet er ramt og varmeregningen eksploderer. Det er virkeligheden for os alle i disse dage og måneder.

For nylig forhandlede et bredt flertal i Folketinget sig til enighed om en politisk aftale, der skal tage toppen af de økonomiske smerter hos den almindelige dansker – men under overfladen gør det stadig ondt.

Jeg er særligt glad for den del af aftalen, der handler om at skyde flere penge i udrulning af fjernvarmen og at mindske afgiften på varmepumper. Det sætter fut i en grøn omstilling af vores varmeforbrug i Danmark. Jeg er også glad for, at der blev fokus på at hjælpe de mest trængte børnefamilier, som får en forhøjet børnecheck i januar måned.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at se den økonomiske krise som en enestående mulighed for, at vi måske kan begynde at leve lidt mere i overensstemmelse med både den menneskelige natur og den natur, vi er godt i gang med at ødelægge.

Lad mig forklare: Med den igangværende recession bliver vi alle nødt til at ændre adfærd. De fleste af os er nok startet på det – vi lader bilen stå, hvis vi kan, vi fylder kun indkøbskurven med det nødvendige, vi er varsomme, når vi skruer op for varmen, og vi husker at slukke lyset.

Vi er, i vores moderne tid, blevet fanget i en logik, der forherliger alt, som gør ting nemmere

Carolina M. Maier (R)

Vi går måske heller ikke og drømmer om den næste eksklusive rejse, den ekstra bil eller sommerhuset ved vandet, ganske enkelt fordi der ikke er luft i budgettet til så dyre drømme.

Men måske er det hele ikke så slemt endda. Måske får vi noget andet i stedet, som godt nok ikke varmer i pengepungen, men i stedet i hjerterne.

Måske får vi mere tid til at være sammen, fordi vi ikke har så travlt med at være ude og bruge penge. Måske mærker vores børn at vi er mere nærværende, blot fordi vi er til stede.

Måske viser det sig, at det, vi troede var besværligt – for eksempel at skulle tage det offentlige i stedet for bilen – rent faktisk giver os mulighed for at trække vejret. Måske finder vi både mening og taknemmelighed i, at vi gennem et mindre forbrug bidrager konkret til at standse klimaforandringerne.

Jeg tror, vi overvurderer betydningen af effektivitet. Når alt er så effektivt – for eksempel at kunne sætte sig direkte ud i en bil, når man skal køre på arbejde i stedet for at skulle gå ned til stationen – så er der ingen tid til refleksion eller til at løfte blikket og blive forundret.

Når vores liv handler om at minimere tiden, det tager at nå fra a til b – om det er geografisk eller vedrører vores opgaveløsning på jobbet – så fratager vi os selv muligheden for at blive fanget i de øjeblikke, der ikke har noget formål. De øjeblikke, hvor vi mærker os selv og er opmærksomme på andre.

Læs også

Vi er, i vores moderne tid, blevet fanget i en logik, der forherliger alt, som gør ting nemmere – i alt fra måder, vi transporterer os på til alle mulige gadgets på vores telefon, der hjælper os med at finde vej eller huske dit eller dat.

Vi synes det er så smart. Men vi glemmer, at magien ligger i alt det, vi ikke kan kontrollere, og hvis vi ender med at kontrollere og effektivisere alt i den måde, vi lever vores liv på, så mister vi magien, nysgerrigheden og forundringsevnen.

Derfor tror jeg – og det bliver naturligvis en påstand – at det gode liv er det langsomme liv. Eller i hvert fald et langsommere liv, end det, vi lever nu. Forestil jer, hvis vi ikke havde så travlt med at komme ud ad døren om morgenen og dermed ikke dag efter dag skal skynde på vores børn.

Når vi har så travlt med alting, får vi aldrig muligheden for at mærke efter, om det, vi har travlt med, egentlig gør os lykkelige

Carolina M. Maier (R)

Forestil jer en folkeskole, som ikke har travlt med at børnene skal kunne x og y, når de når til 4. klasse, men hvor der rent faktisk var tid til, at børnene kunne udvikle sig – socialt og fagligt – i det tempo, det nu er givet det enkelte barn at udvikle sig i.

Forestil jer et gymnasium uden karakterer, hvor de unge mennesker ikke rækker hånden op, fordi de gerne vil have en god årskarakter, men fordi de er nysgerrige.

Forestil jer en børnefamilie, hvor mor og far ikke begge arbejder på fuld tid, men hvor der er nogen hjemme om eftermiddagen, når børnene kommer hjem fra skole.

Forestil jer et arbejdsliv, hvor effektuering af opgaver nedprioriteres for at give plads til eftertænksomhed, kreativitet og faglig fordybelse.

Først og fremmest vil et langsommere liv betyde, at vi som mennesker mærker os selv meget mere. Når vi har så travlt med alting, får vi aldrig muligheden for at mærke efter, om det alting, vi har travlt med, egentlig gør os lykkelige. Når vi mærker os selv ved vi til gengæld godt, at vi er nødt til at handle på det, der føles forkert.

Hvis en sådan vision om et langsommere liv skal kunne lade sig gøre i praksis, kræver det både noget af det enkelte menneske og af det politiske system. Af det enkelte menneske kræver det en viljestyrke og insisteren på at leve livet langsommere.

Det er svært at lære nyt, men meget sværere at aflære gamle vaner. At omstille sig fra et travlt til et langsomt liv kræver en aktiv indsats. Men det kan ikke stå alene.

Læs også

Vi er helt afhængige af at et langsommere liv, og dermed et langsommere samfund, også understøttes politisk. Det kræver, at vi gør op med vækst for vækstens skyld, altså den rå kapitalisme.

For vækst for vækstens skyld er ubetinget og uigenkaldeligt forbundet med effektivitet. Alle de effektive løsninger, som vi umiddelbart synes gør vores liv nemmere, koster penge. Flere penge kræver mere arbejde. Mere arbejde kræver optimering af effektiviteten. Og så videre.

Dermed ikke sagt, at al vækst er skabt af fanden. Det ville eksempelvis være tudetosset at begrænse bæredygtig vækst – for eksempel i forhold til udvikling af nye grønne løsninger eller nye modeller for inklusion og mangfoldighed på arbejdsmarkedet.

Måske kunne det nye mantra blive, at mindre vil have mindre

Carolina M. Maier (R)

Grøn vækst og social retfærdig vækst, altså vækst, som har til formål at fremme bæredygtige løsninger, er god vækst. Men når vækst alene handler om at generere mere kapital, er det en giftig form for vækst.

Jeg tror, at en samfundsmodel, hvor bæredygtig vækst belønnes, mens økonomisk vækst for vækstens skyld alene holdes nede, kan hjælpe os med at komme hen til et samfunds- og hverdagsliv, som er præget af mere langsomhed og større trivsel.

Det kræver som sagt noget af politikerne. Det kræver også meget af os. Først og fremmest at vi ikke, når den økonomiske krise engang er overstået, blot vender tilbage til et liv, der handler om forbrug, optimering og ”mere vil have mere”.

Måske kunne det nye mantra blive, at mindre vil have mindre. Det kunne være så godt for os – både for den enkeltes trivsel og for vores fælles folkesjæl.

Derfor en opfordring herfra: Lad os insistere på at dyrke langsomheden og skrue ned for effektiviteten. Og lad os lægge politisk pres for at indføre en samfundsmodel, der belønner langsomhed og bæredygtighed og straffer ren og rå kapitalisme.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)