Eksperter om sociale investeringer: En akilleshæl, at der stadig mangler ægte kommercielle investorer

Varm luft i toppen af træerne.

Det var den mildt sagt skeptiske dom over sociale investeringer – social impact bonds – fra Professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Lars Skov Henriksen, tilbage i 2019, samme år som Den Sociale Investeringsfond gik i luften.

Et væsentligt omdrejningspunkt for Lars Skov Henriksens skepsis dengang var vanskelighederne ved at tiltrække reelle private investeringer, som ikke kommer fra enten staten eller en filantropisk fond. Og de investeringer, konstaterer han, udestår stadig.

Langt de fleste penge i fonden er stadig offentlige, det er stadig lidt et spil og en mærkelig sammenblanding af stat og marked. Jeg kan bedst beskrive dem som et forsøg på at give aktiviteterne en anden betegnelse for at give dem øget legitimitet.

Lars Skov Henriksen
Professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet

”Med alle forbehold for, at fonden ikke er gammel, og at jeg er i branchen for skeptiske betragtninger, synes jeg stadig, man kan se mange af de vanskeligheder, jeg trak frem dengang. Især vanskeligheden ved at få investeringerne til at fungere som reelle. Man må til gengæld rose fonden for at være åben og ærlig om resultater og vanskeligheder, ” siger han om de anbefalinger og erfaringer, Den Sociale Investeringsfond har oversendt til aftalekredsen bag fonden for nylig, i anledning af dens tre års fødselsdag.

Lars Skov Henriksen medgiver, at de planer, som fondsdirektør Camilla Bjerre Damgaard har luftet om at forsøge at tiltrække de såkaldte impact-investeringer (investeringer, som filantropiske fonde foretager med henblik på at generere afkast til uddelinger. En del af disse investeringer kan investeres i foretagender, som er mere risikable, men som har et formål, der harmonerer bedre med uddelingerne) kan have et perspektiv.

” Hvis det lykkes med at få impactinvesteringer tiltrukket er fonden nået et stykke længere. Men langt de fleste penge i fonden er stadig offentlige, det er stadig lidt et spil og en mærkelig sammenblanding af stat og marked. Jeg kan bedst beskrive dem som et forsøg på at give aktiviteterne en anden betegnelse for at give dem øget legitimitet,” siger Lars Skov Henriksen, som (stadig) er bekymret på en række punkter.

Et af dem er bekymringen for, om denne type samarbejder på en usund måde vil instrumentalisere de eventuelle frivillige indsatser i de civilt drevne initiativer. En anden bekymring er, at ellers fornuftige indsatser risikerer at blive nedprioriteret eller betragtet som en fiasko, hvis de ikke genererer et målbart overskud. Indsatsen kan være god nok, selv om den ikke lever op til finansieringsmodellens forudsætninger