EL: Hvor lavt vil regeringen og S synke for at tilfredsstille DF?

DEBAT: Regeringen angriber Menneskerettighedsdomstolen blot for at tilfredsstille Dansk Folkeparti, der nu har foreslået at skrive menneskerettighederne ud af dansk lov. Gennemføres forslaget, risikerer vi at miste helt grundlæggende rettigheder, skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Af Nikolaj Villumsen (EL)
Politisk ordfører og medlem af Danmarks delegation til Europarådets parlamentariske forsamling

Står det til Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti, skal menneskerettighederne skrives ud af dansk lovgivning inden udgangen af 2017. Det er indholdet af beslutningsforslaget B 22, som partiet netop har fremsat i Folketinget.

Gennemføres forslaget, vil vi i Danmark risikere at miste helt grundlæggende menneskerettigheder som retten til en retfærdig rettergang, retten til frihed og sikkerhed samt samvittigheds- og religionsfrihed. Det er nogle af de grundlæggende rettigheder, der ikke nævnes i Grundloven, men som sikres i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som DF ønsker udskrevet af dansk lovgivning.

Brænde til DF's bål
Det er befriende, at Dansk Folkeparti på denne måde toner rent flag i partiets angreb på danskernes rettigheder. Så ved vi, hvilken fare vi har at forholde os til. Men samtidig understreger forslaget problemet i det angreb på Menneskerettighedsdomstolen, som regeringen med støtte fra Socialdemokratiet har sat som sin første prioritet for det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité, der begynder d. 15. november.

Regeringens angreb på Menneskerettighedsdomstolen er tydeligvis drevet frem af et ønske om at tilfredsstille Dansk Folkeparti, som mener, at der udvises for få mennesker fra Danmark, men som også mere generelt gennem mange år har sat spørgsmålstegn ved værdien af menneskerettigheder.

Skal Danmarks forhold til menneskerettighederne virkelig defineres af et parti, der ønsker at fratage danskerne vores menneskerettigheder? Det mener jeg ikke. Jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen og Socialdemokratiet til at overveje, om de virkelig ønsker at bære brænde til DF’s bål ved at slutte op om kritikken af Menneskerettighedsdomstolen, der beskytter 820 millioner europæiske borgere mod overgreb i Europarådets medlemslande.

Sparker åbne døre ind
Faktisk står hele regeringens angreb lige nu meget afpillet tilbage. Institut for Menneskerettigheder har påpeget, at de domme, regeringen er utilfreds med, næppe skyldes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men derimod danske domstoles tolkning. Yderligere blev kritikken afmonteret, da Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland i sidste uge besøgte Folketinget og regeringen forud for det danske formandskab. Her understregede den tidligere norske statsminister, at der allerede er lavet en Prokokol 16 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Protokollen skal sikre bedre koordinering mellem de nationale domstole og Menneskerettighedsdomstolen.

Protokollen giver helt konkret Højesteret mulighed for at bede Menneskerettighedsdomstolen om vejledende udtalelser i tvivlsspørgsmål. Det kunne eksempelvis være relevant i udvisningssager. Protokol 16 er bare ikke ratificeret af den danske regering, og den træder ikke i kraft, før mindst 10 lande har ratificeret.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har netop meddelt, at Frankrig nu vil ratificere protokollen. Følger Danmark i samme spor, vil det nødvendige antal lande have ratificeret. Og så vil blandt andre den danske Højesteret få mulighed for at indhente vejledende udtalelser fra Menneskerettighedsdomstolen. Det vil kunne sikre en mere ensartet beskyttelse af borgerne i medlemslandene og betyde, at flere sager kan afgøres nationalt frem for at skulle til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Amatøragtig fremgangsmåde
Som nævnt er der på det seneste rejst tvivl om, hvorvidt det faktisk er Menneskerettighedsdomstolen, der bærer ansvaret for, at der i nogle konkrete straffesager i Danmark ikke er sket udvisning. Eller om det i stedet skyldes danske domstoles fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eller simpelt hen at anklagemyndigheden har undladt at nedlægge påstand om udvisning.

Det havde unægtelig været rart at have overblik over det, inden man indledte et grundlæggende angreb på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I den nuværende situation modtages et angreb på Menneskerettighedsdomstolen med kyshånd fra modstandere af menneskerettighederne som Putin, Erdogan og Dansk Folkeparti.

Det er pinligt, at den danske regering med den manglende ratificering af Protokol 16 bidrager til at blokere for de reformer af Menneskerettighedsdomstolen, som den selv efterspørger. Havde det ikke været noget så alvorligt som borgernes grundlæggende menneskerettigheder, der var på spil, kunne man grine ad regeringens amatøragtige fremgangsmåde. Nu må man i stedet græmmes over, hvor dybt regeringen og Socialdemokratiet er sunket i deres iver for at tilfredsstille Dansk Folkeparti.

Forrige artikel Forfatter om Allerslev-sagen: Pressen løber politikernes ærinde Forfatter om Allerslev-sagen: Pressen løber politikernes ærinde Næste artikel Ingeniører: Bygninger og veje forfalder, men hvem betaler regningen? Ingeniører: Bygninger og veje forfalder, men hvem betaler regningen?
Støttepartier kræver bedre ældrepleje på finansloven

Støttepartier kræver bedre ældrepleje på finansloven

ÆLDREVELFÆRD: Ældreområdet har indtil nu ligget lavt prioriteret hos regeringen, men mediestorm om dårlige forhold på plejehjem giver støttepartier blod på tanden forud for efterårets finanslovsforhandlinger.