EL i EU: Farlige stoffer koster stadig europæiske lønmodtagere livet

Det er også et stof der – ofte permanent – skader luftvejene. Og så er det et stof, man ofte sagtens kan erstatte med noget andet, især hvis man er villig til at betale en lille smule mere.

Derfor er det også et problem for rigtig mange. Hvert evigt eneste år udsættes mere end 4,2 millioner lønmodtagere i EU for det i forbindelse med deres arbejde. Det svarer til, at mere end 11.000 lønmodtagere er i farezonen hver evig eneste dag året rundt. Tusindvis af disse vil udvikle luftvejssygdomme som astma.

På trods af det og på trods af, at vi ved, at det er farligt, har der hidtil ikke været en grænseværdi i EU. Men det får vi heldigvis snart sat en stopper for.

Og så er der den anden komponent i den lange titel; bly. Her er tale om noget, vi alle ved, er farligt på både kort og på lang sigt.

På trods af det, er EU's arbejdsmæssige grænseværdi – altså hvor meget man må udsættes for gennem sit arbejde – ældre end mig.

Arbejdet med farlige stoffer i EU er uhyre vigtigt og noget, der kan føles af mange. Men at kommunikere om det kan føles lidt op ad bakke.

Nikolaj Villumsen (EL)
Europaparlamentariker

Ja, du læste rigtigt. EU's nuværende værdig for bly er ikke blot alt for høj, den er også mere end 40 år gammel og blev fastlagt helt tilbage i 1982.

Det kan virke helt forrykt, men derfor skal vi ikke alene sørge for, at grænseværdien sænkes drastisk, men også for, at der sættes en klausul ind om, at man skal vurdere situationen igen om fem år for både bly og for diisocyanater.

Måske vi på den måde kan undgå, at der skal gå mere end mange menneskers arbejdsliv, før eksperterne indkaldes igen.

Arbejdet med farlige stoffer i EU – og med andre arbejdsmiljøspørgsmål som asbest eller kræftfremkaldende stoffer – er uhyre vigtigt og noget, der kan føles af mange. Men at kommunikere om det kan føles lidt op ad bakke.

Jeg indrømmer gerne, at jeg nogle gange godt kan føle mig lidt som en anden slags Jehovas Vidne, der nærmest med foden i klemme i døren prøver at få opmærksomhed omkring min sag:

"Undskyld, har du fem minutter til at tale om faren, som millioner af lønmodtagere dagligt udsættes for fra farlige stoffer?"

Det er lidt frustrerende, at det skal være sådan, for det er jo den slags EU-historier, der burde ud.

Den slags, der burde tage overskrifterne, for det handler i bogstaveligste forstand om helbred, liv og død. Ak ja, man kan jo altid drømme.

Men hvem ved, måske kan denne kamp mod farlige stoffer i EU være med til at ændre billedet en smule?