Debat

EL i EU: Farlige stoffer koster stadig europæiske lønmodtagere livet

Postkort fra Bruxelles: Millioner af europæiske lønmodtagere udsættes for farlige kemikalier og tungmetaller hvert år. Lovgivningen er forældet, og viljen til ændringer halter. Derfor er et nyt EU-direktiv på området uhyre vigtigt, skriver Nikolaj Villumsen.

<div>Nikolaj Villumsen blev valgt til Europa-Parlamentet for Enhedslisten 26. maj 2019 med 50.567 personlige stemmer. Han sidder i&nbsp;Venstrefløjsgruppen (GUE/NGL).<br></div>
Nikolaj Villumsen blev valgt til Europa-Parlamentet for Enhedslisten 26. maj 2019 med 50.567 personlige stemmer. Han sidder i Venstrefløjsgruppen (GUE/NGL).
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Nikolaj Villumsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På trods af årtier med arbejdsmiljølovgivning og opmærksomhed på, hvor farligt det kan være at blive udsat for kemikalier og tungmetaller, er der stadigt lønmodtagere i EU, der bliver syge  eller ligefrem dør  af at passe deres arbejde.

Nogle gange skyldes det uvidenhed eller uheld, andre gange bærer forældet lovgivning og en manglende vilje til ændringer en stor del af skylden.

Hertil kommer det, der for mig klart er det værste: Når helt almindelige mennesker udsættes for skadelige stoffer, fordi det ville koste lidt ekstra at beskytte dem. Det sker desværre alt for ofte.

Debatsommerserie:

Postkort fra Bruxelles

Sommeren står for døren, men arbejdet kalder stadig i Bruxelles.

Siden sidste Europa-Parlamentsvalg i 2019 har der været rigeligt at se til for de europæiske politikere.

Arbejdsopgaverne har budt på akutte og langsigtede udfordringer i form af en voksende tvillingkrise på klima- og miljøområdet, en verdensomspændende pandemi samt store ændringer i de geopolitiske forhold. 

Hvor er EU på vej hen efter fire så hæsblæsende år? Og hvad er der på spil, når de europæiske vælgere inden for et år skal til stemmeurnerne igen?

Altinget tager første bid af EU-valgkagen og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at sende en hilsen fra Bruxelles om netop dette: En status på hvad der er sket, hvor Danmark står i EU, og hvad det politiske fokus bør være frem mod og efter valget i 2024.

Se listen af politikere og læs mere om debatsommerserien her.
 

Men hvorfor skriver jeg det? Det gør jeg, fordi en af de sager, der har taget en stor del af min tid, og som fortsat fylder i kalenderen, er, at jeg for tiden leder EU-Parlamentets arbejde med et nyt EU-direktiv om farlige stoffer. 

Direktivet, med det mundrette navn "Ændring af Rådets direktiv 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for så vidt angår grænseværdierne for bly og dets uorganiske forbindelser og diisocyanater" omhandler netop denne problematik. 

Når det bliver til EU-lov, vil der for første gang nogensinde blive fastlagt en EU-grænseværdi for, hvor meget af de farlige diisocyanater, man må udsætte sine medarbejdere for.

Desværre er det også et stof der, som det ofte er tilfældet med arbejdsmiljø ting, er ukendt for det fleste.

Men det burde det ikke være, for vi bruger stort set alle produkter, der indeholder det. Det findes nemlig i alt fra bilsæder og fugeskum til maling, møbler og meget andet.

Læs også

Det er også et stof der ofte permanent skader luftvejene. Og så er det et stof, man ofte sagtens kan erstatte med noget andet, især hvis man er villig til at betale en lille smule mere.

Derfor er det også et problem for rigtig mange. Hvert evigt eneste år udsættes mere end 4,2 millioner lønmodtagere i EU for det i forbindelse med deres arbejde. Det svarer til, at mere end 11.000 lønmodtagere er i farezonen hver evig eneste dag året rundt. Tusindvis af disse vil udvikle luftvejssygdomme som astma.

På trods af det og på trods af, at vi ved, at det er farligt, har der hidtil ikke været en grænseværdi i EU. Men det får vi heldigvis snart sat en stopper for.

Og så er der den anden komponent i den lange titel; bly. Her er tale om noget, vi alle ved, er farligt på både kort og på lang sigt.

På trods af det, er EU's arbejdsmæssige grænseværdi  altså hvor meget man må udsættes for gennem sit arbejde ældre end mig.

Arbejdet med farlige stoffer i EU er uhyre vigtigt og noget, der kan føles af mange. Men at kommunikere om det kan føles lidt op ad bakke.

Nikolaj Villumsen (EL)
Europaparlamentariker

Ja, du læste rigtigt. EU's nuværende værdig for bly er ikke blot alt for høj, den er også mere end 40 år gammel og blev fastlagt helt tilbage i 1982.

Det kan virke helt forrykt, men derfor skal vi ikke alene sørge for, at grænseværdien sænkes drastisk, men også for, at der sættes en klausul ind om, at man skal vurdere situationen igen om fem år for både bly og for diisocyanater.

Måske vi på den måde kan undgå, at der skal gå mere end mange menneskers arbejdsliv, før eksperterne indkaldes igen.

Arbejdet med farlige stoffer i EU  og med andre arbejdsmiljøspørgsmål som asbest eller kræftfremkaldende stoffer  er uhyre vigtigt og noget, der kan føles af mange. Men at kommunikere om det kan føles lidt op ad bakke.

Jeg indrømmer gerne, at jeg nogle gange godt kan føle mig lidt som en anden slags Jehovas Vidne, der nærmest med foden i klemme i døren prøver at få opmærksomhed omkring min sag:

"Undskyld, har du fem minutter til at tale om faren, som millioner af lønmodtagere dagligt udsættes for fra farlige stoffer?"

Læs også

Det er lidt frustrerende, at det skal være sådan, for det er jo den slags EU-historier, der burde ud.

Den slags, der burde tage overskrifterne, for det handler i bogstaveligste forstand om helbred, liv og død. Ak ja, man kan jo altid drømme.

Men hvem ved, måske kan denne kamp mod farlige stoffer i EU være med til at ændre billedet en smule? 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)









0:000:00