Ellemann afviser kritik: Beskyttelsen af grundvandet er ”historisk god”

SAMRÅD: Jakob Ellemann-Jensen (V) advarer mod at skabe panik om drikkevandet og kalder regeringens politik for "historisk god". Helt så rosenrødt ser man ikke på det hos venstrefløjen. Her kræves hurtigere og bedre kontrol med pesticider.

På torsdagens samråd sagde Jakob Ellemann-Jensen (V), at regeringen havde gjort sit til at sikre beskyttelsen af grundvandet. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
På torsdagens samråd sagde Jakob Ellemann-Jensen (V), at regeringen havde gjort sit til at sikre beskyttelsen af grundvandet. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Anders Redder

Det danske drikkevand er i god forfatning, og det ændrer en række nye pesticidfund ikke på.

Sådan lød det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) på torsdagens samråd om pesticidrester i drikkevandet.

Her afviste han Socialdemokratiet, Radikale og SF, der krævede handling efter en opgørelse, som viser forekomster af det potentielt farlige DMS-stof i over 30 procent af de testede vandboringer.

I stedet påpegede ministeren, at flere initiativer allerede er sat i gang.

"Biociderne i Danmark er tydeligvis ikke reguleret lige så stramt som pesticiderne, og det er et kæmpe problem."

Ida Auken (R), miljøordfører

Herunder pesticidstrategien fra 2017 og en tillægsaftale fra januar i år, der sætter en stopper for brugen af sprøjtegifte nær vandboringer.

”Vi har med pesticidstrategien og tillægsaftalen sikret os en historisk god kontrol og beskyttelse af det danske grundvand,” sagde ministeren og roste den brede politiske aftale fra januar:

”Det er nok det, jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af.”

Det affødte et drilsk svar fra Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.

”Hvis det er det resultat, som ministeren er mest glad for i de sidste år som politiker, så må Socialdemokratiet, SF og Radikale have en helt særligt plads i ministerens hjerte,” sagde han.

0:000:00