Engelbrecht om den kollektive trafik: "Jeg er blevet mindre bekymret for marginalruterne"

FIK DU LÆST: Den kollektive trafik er fortsat coronaramt. Men samfundet åbner mere og mere, og den bølge vil transportminister Benny Engelbrecht ride med på. Og så er han blevet mindre bekymret for landdistrikterne.  

Transportminister Benny Engelbrecht (S) forventer mere klarhed over coronasituation i den kollektive transport, når vi er på den anden side af sommerferien. 
Transportminister Benny Engelbrecht (S) forventer mere klarhed over coronasituation i den kollektive transport, når vi er på den anden side af sommerferien. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Maagaard Holm

Artiklen blev bragt første gang 25. juni

"Danskerne blev væk fra den kollektive trafik. Det har været en utrolig god oplevelse at se det lykkes," siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Spoler vi tiden lidt mere end fem måneder tilbage, ville det have været en både kontraintuitiv og absurd udtalelse fra en transportminister.

Selvom ordene nok ikke har været årsag til mange panderynker de sidste måneder, presser et andet spørgsmål sig på, i takt med at landet åbner mere og mere, mens stadig få danskere – cirka halvdelen af de normale passagertal – er vendt tilbage til den kollektive trafik: Hvordan får vi danskerne tilbage i landets færger, busser og tog?

Coronakrisen er ikke forbi i den kollektive transport. Der er stadig mange færre passagerer, og der er et stykke vej, inden vi er tilbage til normaltilstand. Jeg har en formodning om, at der vil være en relativt lang indsvingningsperiode, og derfor kan vi først gøre regningen for 2020 op i slutningen af i år eller måske endda først endeligt i begyndelsen af 2021.

Benny Engelbrecht
Transportminister

I juni blev regeringen, KL og Danske Regioner enige om en model for statslig kompensation af trafikselskabernes økonomiske covid-19-tab, og partierne bag sommerpakken gav danskerne en rejsegulerod: et rejsepas til 299 kroner, der giver otte dages fri rejse med kollektiv transport.

"Coronakrisen er ikke forbi i den kollektive transport. Der er stadig mange færre passagerer, og der er et stykke vej, inden vi er tilbage til normaltilstand. Jeg har en formodning om, at der vil være en relativt lang indsvingningsperiode, og derfor kan vi først gøre regningen for 2020 op i slutningen af i år eller måske endda først endeligt i begyndelsen af 2021," siger Benny Engelbrecht. 

"Det bliver rigtig interessant at se, hvad der sker efter sommerferien. Hvad bliver konsekvensen? Vender folk tilbage? Vi må forvente, at i takt med at de øvrige restriktioner stille og roligt ændrer sig, så kommer der også til at være en tilbagevending til normaltilstand mange andre steder, herunder også i den kollektive transport," siger Benny Engelbrecht.

Regningen må ikke ende hos kommuner og regioner
Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner betyder konkret, at trafikselskaberne bliver kompenseret af staten for "konstaterede og realiserede" covid-19-merudgifter og mindreindtægter.

Det var trafikselskaberne allerede stillet i udsigt for måneder siden, og det har ifølge Benny Engelbrecht betrygget dem i, at de har kunnet holde frekvenserne oppe med viden om, at de ville blive kompenseret for tab.  

Hvad forventer I, at det kommer til at koste at kompensere selskabernes covid-19-tab? 

"Det bliver dyrt. Det er det tætteste, jeg kan komme det nu. Det afhænger meget af, hvor lang indsvingningsperioden bliver."

Er det ikke lidt satset at love at dække udgifter uden at kunne sige noget om, hvad det kommer til at koste?

"Der er nogle krigsskadeomkostninger i den her helt ekstraordinære coronasituation. Det er nogle meget, meget store milliardregninger, der er blevet udskrevet. Det ligger helt uden for den normale økonomiske ramme, som er på den offentlige sektor. Det er vigtigt, at regningen ikke ender hos kommunerne og regionerne. Vi skal være enige om, hvordan man gør det, hvilket vi er blevet med den model, vi har fundet."

Gradvis normalisering
Under Altinget Sommermøde deltog Benny Engelbrecht sammen med transportens top-aktører i en paneldebat, der var arrangeret af DI Transport. 

Her appellerede DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen, til, at Benny Engelbrecht hjælper med at løfte kommunikationen om, at det atter er sikkert at vende tilbage til den kollektive trafik. 

Der er krav om pladsbilletter på fjern- og regionaltog, der er lavet apps, så man som passager kan se, hvor mange der i det næste tog. Alligevel er det fortsat sundhedsmyndighedernes anbefaling, at man så vidt muligt undgår den kollektive transport i myldretiden. 

Er det sikkert at tage den kollektive transport igen – også i myldretiden?

"Man skal følge de almindelig forholdsregler, der gælder. Kan man se, at en bus eller et S-tog er fyldt til randen, så stå over og vent til det næste."

"Med fjern- og regionaltogene kommer der ikke flere med toget, end sundhedsmyndighederne anbefaler, så man kan med sindsro booke en billet og rejse med. Hvis man ikke har symptomer, kan man trygt og roligt tage den kollektive trafik."

Myldretiden er blevet spredt ud, og folk har været gode til at følge anbefalingerne. Ville du foretrække, at man fjerner anbefalingen om at undgå myldretiden?

"Vi vurderer det løbende i samarbejde med sundhedsmyndighederne.”

"Efterhånden får vi ganske givet et mere afslappet forhold til tingene, myndighederne vil tillade, at flere samles, og så vil vi gradvist kunne normalisere tingene. Der vil næppe være nogen forskel på, hvordan man opfatter den kollektive trafik i forhold til resten af samfundet. Det er min bestræbelse, at vi rider med på den bølge."

Mindre bekymret for marginalruter
Under DI Transports paneldebat hos Altinget Sommermøde luftede du en bekymring for marginalruternes overlevelse, hvor der i forvejen er få passagerer. Hvad er det, der bekymrer dig der? 

"Jeg er blevet mindre bekymret for marginalruterne, siden jeg stod på Altingets scene for et par uger siden. Jeg har holdt møde med trafikselskaberne, og de er ikke helt så bekymrede for landdistrikterne."

"Der er nemlig meget, der tyder på, at de ruter stille og roligt er på vej mod en normalisering. Der er faktisk en omvendt proportionalitet mellem befolkningstæthed i et område, og hvor mange mennesker der vender tilbage til den kollektive trafik. Det er især i de store byer, at man stadig ser de helt store nedgange i antallet af passagerer."

Tåbeligt at kassere væsentligt jernbaneinfrastruktur
En opgørelse fra dit ministerie ('Serviceeftersyn af Jernbanen' fra Transport- og Boligministeriet, red.) viser, at det på nogle regionale togsstrækninger koster staten meget dyrt i tilskud per passager. To trafikforskere har foreslået, at man nedlægger nogle strækninger og erstatter dem med busser. Hvad tænker du om det?

"Jernbanen er en sammenhængende enhed. Et kollektivt system er nødvendigvis sådan indrettet, at der er nogle steder, hvor der er mange passagerer, og nogle steder hvor der er få."

"Vi er nødt til at se på den kollektive trafik som en stor sammenhængende organisme, hvor man bedst kan sammenligne jernbanen med at være hovedpulsårene, mens busserne er de vener, der fører blodstrømmen ud til alle dele af kroppen. Vi skal sørge for, at man kan komme rundt i hele landet. Og derfor giver det ikke mening at holde op med at køre tog til Svendborg, som er et af de steder, hvor man teoretisk set skulle ned ad sådan nogle veje. Det ville være tåbeligt at kassere så væsentlige dele af jernbaneinfrastrukturen."

Åben for nye løsninger på nogle strækninger 
De to trafikforskere taler i Jyllands-Posten ikke om blot at nedlægge, men nedlægge og erstatte med busser. Hvordan bryder det den samlede krop?

"Hvis man kan finde en model, hvor der i dag måtte køre et tog med en lav frekvens, som man kan erstatte med noget, der kører med en meget højere frekvens og skaber en fordel for passagererne, så kan det begynde at blive noget interessant i det perspektiv."

"Staten leverer økonomien, men beslutningerne skal træffes lokalt og regionalt. Der er steder, hvor det kan give mening at lade sig inspirere af Østbane-analysen. Men det er noget, der skal spire lokalt."

”Jeg er nødt til at se på sammenhængene i det her samfund. Det er vigtigt for mig at styrke den kollektive trafik. Så kan der være nogle steder, hvor den rigtige løsning er at fortsætte med jernbane, andre steder styrke via letbane og andre steder vil det være BRT-løsninger. Der er nogle steder, hvor man godt kunne overveje, om man kan udnytte styrker ved at lave andre løsninger,” siger han og peger på letbanen i Aarhus og de kommende BRT-busser i Aalborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Flemming Jensen

Administrerende direktør, DSB
Pilot (Det Danske Flyvevåben 1978)

0:000:00