Coronakrisen har ændret vaner: Unge låner bilen, mens færre tager toget

SOMMERMØDE: Regeringen og myndighedernes sundhedsanbefalinger har skabt nye vaner og ramt den kollektive transport hårdt. Passagererne er nu langsomt ved at vende tilbage, men transportministeren erkender, at kommunikationen om sikkerhed godt kan forbedres.

Selvom det var nødvendigt med folkesundheden for øje, har det også rejst en række udfordringer, at regeringen i begyndelsen af marts valgte at fraråde danskerne at bruge kollektiv trafik i myldretiden.

Sådan lød det fredag fra transportminister Benny Engelbrecht (S) under en debat om fremtidens kollektive trafik ved Altingets sommermøde.

Ministeren pegede på, at den langvarige krise i perioden har betydet, at der har været ”utrolig god plads på vejene”. Han fremhævede samtidig, at krisen især kan have medført en stigning af unge bag rettet.

”Der er sket det, at vi ser en del unge mennesker, hvor deres forældre ikke bruger bilen, hvilket gør, at de så kan låne den. Der kan altså være nogle yngre kørekortindehavere, som vi skal være særligt opmærksomme på, fordi de meget let kan have ændret deres vaner temmelig markant. Vi kan så håbe, at vi kan få dem tilbage, men det bliver en udfordring,” sagde Benny Engelbrecht.

Han hæftede sig også ved, at krisen grundlæggende har medført et skift fra bus, tog og metro til bil. Denne udvikling ses også i statistikkerne, som viser, at blot halvdelen af det normale passagerantal i øjeblikket er tilbage i den kollektive trafik. 

Metro har blødt passagerer
Ministeren fastslog, at det er afgørende at få flere til at benytte offentlig transport, når infrastrukturen skal genoprettes.

Nogenlunde samme pointe havde vicepræsident i COWI, Michael Knørr Skov, som under debatten pegede på, at det har store negative konsekvenser for samfundsøkonomien, når folk skifter toget ud med bilen.

”Den opgave, som den kollektive trafik løser i at holde balance i vores samlede transportsystem, er vital for dansk økonomi. Vi sidder og kigger på nogle meget nedslående tal. Metro har øjeblikkeligt mistet op til 90 procent af passagererne. Det var det værste, vi så i dagene efter nedlukningen,” lød det fra Michael Knørr Skov, som tilføjede at et samlet fravalg i 12 måneder af kollektiv trafik ville medføre et tab på omkring 10 milliarder kroner.  

Velfærd kontra trafik
Jens Boe Jacobsen, Business Development Direktør i Arriva, understregede, at al den stund folk bliver væk fra den kollektive trafik, presser det både pengekasserne i kommunerne, regionerne og hos transportministeren.

”Vi kommer til at stå i en situation, hvor det bliver en prioritering ude i kommunerne om eksempelvis ældrepleje og børnepasning kontra en opretholdelse af den kollektive trafik. Det ville være en katastrofe for passagerne,” sagde Jens Boe Jacobsen, som tilføjede, at der kan gå årevis, inden de er tilbage på et niveau for passagerer, som det, man så, før coronakrisen.

Ifølge projektchef i Passagerpulsen, Lars Wiinblad, har hver femte passager i en undersøgelse fortalt, at de efter covid-19 vil bruge offentlig transport i mindre grad eller slet ikke. Han påpegede, at de ændrede passagervaner i værste fald kan føre den offentlige transport ud i en negativ spiral.

”Passagererne siger til os, når vi spørger dem, hvad der skal til for at de kan komme tilbage, at der skal være god kapacitet. Der skal også i myldretiden være plads til et sæde i toget. Og hvis konsekvensen af tabet på nuværende tidspunkt er, at vi reducerer driftsomfanget, så ville det i sig selv være nok til at få passagerne til at holde sig væk,” sagde Lars Wiinblad.

Passagerer mangler viden
Hos DSB slog administrerende direktør Flemming Jensen fast, at der under krisen grundlæggende har været en opfattelse af den offentlige transport som ”en smittecentral”. Som det ser ud nu, mener han ikke, at det for passagerer længere er nødvendigt at holde sig fra at benytte togene i myldretiden af frygt for at blive smittet.

Derudover understregede han under debatten, at DSB ikke alene kan bære kommunikationen, når det i fremtiden gælder om at få flere mennesker skubbet i togene og busserne på en forsvarlig måde.

”Der er ingen tvivl om, at den kommunikation kan vi ikke bære. Jeg kan godt stille mig ud nu og sige, at det er sikkert at tage den kollektive transport, men det er ikke troværdigt nok. Jeg har brug for Benny Engelbrecht, og jeg har brug for vores sundhedsmyndigheder,” lød det fra Flemming Jensen.

Håndsrækning til erhvervslivet
Og transportministeren vedkendte da også, at staten i forbindelse med åbningen af transporten ville være løbende fokuseret på at forbedre kommunikationen til passagererne.

”Der godt være ting, vi skal være bedre til. For eksempel også at blive endnu bedre til at kommunikere om den store indsats, der bliver gjort for rengøring af kontaktpunkter. Jeg tror, at det er de færreste, der er klar over, hvor enorm en indsats med rengøring der bliver lavet i alle dele af den kollektive trafik lige i øjeblikket,” sagde Benny Engelbrecht.

Samtidig understregede han, at regeringen ville stræbe efter ”tætte partnerskaber” med erhvervslivet og de største arbejdsgivere i arbejdet med at få den kollektive trafik tilbage på sporet.

Og til de mange borgere og aktører, der ser frem mod en kommende grøn mobilitetsplan, lovede ministeren, at denne også ville gøre brug af en ”bred palet” af transportmuligheder for at øge brugen af kollektiv trafik.

”Vi skal fremme samkørsel og cyklisme og kombinere forskellige transportformer. Som kineserne siger, når vinden blæser, er der dem, der bygger læhegn og dem, der bygger vindmøller. Derfor skal vi også bruge covid-19 til at bygge vindmøller, så vi ikke kommer tilbage til indeks 100, men et indeks langt over 100,” lød det fra Benny Engelbrecht.

Forrige artikel Elbilkommissionens anbefalinger kommer til tiden: Her er centrale aktørers frygt, forventninger og håb Elbilkommissionens anbefalinger kommer til tiden: Her er centrale aktørers frygt, forventninger og håb Næste artikel Ny enhed i Vejdirektoratet skal få styr på statens arbejdsklausuler Ny enhed i Vejdirektoratet skal få styr på statens arbejdsklausuler
Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

Dan Jørgensen får en næse for klimanøl

KRITIK: Klimaminister Dan Jørgensen modtager en næse af Folketinget for at være nølende med at indkalde til forhandlinger om iblandingskrav for biobrændstof i brændstof.