Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik

Vejafgifter og cyklisme

Derudover bør udbygningen af nye motorvejsprojekter stoppes. De er klimabelastende og naturødelæggende, og landet har i forvejen et rigt vejnetværk. Nye beregninger viser, at vejafgifter fuldstændig kan fjerne trængsel på de store veje – så det argument for nye store veje kan let forsvinde.

Samtidig med indfasning af vejafgifter skal der igangsættes forbedringer for den kollektive trafik og cyklister, så der kan tilbydes bilisterne gode alternativer til at benytte bilen, hvor køreturen går parallelt med den kollektive trafik til og imellem de store byer.

Den politiske vilje til at betale store statslige beløb til motorveje har ikke smittet af på viljen til at støtte udvikling af cyklisme. Og den højt besunget cykelstrategi punkterede før målstregen.

Strategien skal færdiggøres, og det enorme potentiale i cyklisme skal udnyttes til gavn for både klima, sundhed og samfundsøkonomi. Eftersom gevinsterne er otte kroner per ekstra kørt kilometer på cykel, skal der investeres penge i cyklisme, så vi kan høste gevinsterne.

En reform af organiseringen af den kollektive transport er nødvendig, og en takstreform kan gøre kollektiv transport mere attraktiv.

Ellen Odgaard, Gunnar Olesen, Jens Kruhøffer, Ivan Lund Pedersen og Poul Kattler
Netværket for Bæredygtig Transport

Den kommende minister må desuden på banen for at sikre at borgere i udkanten – i lighed med alle andre – kan få adgang til mobilitet – også med kollektiv transport og aktiv transport. Udkantsområders mobilitet har været omdrejningspunkt for en ekspertgruppes arbejde. Der er mange anbefalinger, der kan arbejdes med.

Alle landets borgere skal eksempelvis sikres minimumsbetjening med kollektiv mobilitet. Busser og lokaltog er vigtige i udkanten af Danmark og er via kommunale besparelser blevet udsultet i en årrække.

En reform af organiseringen af den kollektive transport er nødvendig, og en takstreform kan gøre kollektiv transport mere attraktiv.

De tunge lastbiler plager motorveje og landeveje. Det gælder om at få fremmet gods på tog, og her er ikke mindst Nordjylland et bump på vejen.

Elektrificeringen af jernbanen nord for Aalborg skal derfor sættes i gang som oprindeligt planlagt. Hermed kan gods transporteres på skinner helt til Hirtshals og Frederikshavn, og vejene kan undgå en masse lastbiler.

For at øge kapaciteten på skinnerne nord for fjorden, skal der også bygges nye krydsningsspor, så både passager- og godstrafik kan komme frem.

Flytte passagerer til tog

Alt mens champagneflaskerne bliver lagt på køl klar til indvielse af det gigantiske Femern projekt, så er det på tide at finde ud af, om der til den tid kommer til at køre de persontog på strækningen, som kan flytte passagerer fra fly over på skinnerne.

DSB åbner i maj og juni direkte tog mellem København og Prag via Kolding. Den udvikling ønsker vi at fremme. Men vi er ikke så naive, at vi tror på, at direkte tog og nattog til for eksempel Bruxelles, Zürich og Wien kommer til at køre, uden at der foreligger en dansk plan.

Når Femern-forbindelsen åbner, skal det derfor sikres, at der ud over godstog også kører mange passagertog, der er direkte tog fra København til destinationer på op til 2.000 kilometers afstand, både i dagtimerne og med nattog.

På den facon kan markedet indstille sig på de nye og grønnere tider.

Ellen Odgaard, Gunnar Olesen, Jens Kruhøffer, Ivan Lund Pedersen og Poul Kattler
Netværket for Bæredygtig Transport

De kommer ikke af sig selv. Der skal nedsættes en ekspertgruppe, som kan rådgive regeringen, så markedskræfter og støttekroner bliver balanceret på bedst mulig måde, så togene til den tid kommer til at rulle til glæde for den grønne omstilling af europæisk persontransport.

Til slut er der de seneste uger føget med letsindige politiske udmeldinger om de forhøjede priser på benzin, diesel og fyringsolie. I stedet for at beklage sig over midlertidige høje handelspriser for fossil energi i transportsektoren, skal vi fokusere på fordelene ved en reel uafhængighed af de fossile brændstoffer.

Afgifter på benzin og diesel skal ikke falde, men derimod stige i takt med at vi nærmer os 2035, hvor den sidste nye fossile biler bliver solgt. På den facon kan markedet indstille sig på de nye og grønnere tider.