Trafikselskaber: By og land skal bindes bedre sammen. Men en lov fra 2005 forhindrer det

Loven forhindrer os i at komme med løsninger

Den nuværende trafikselskabslov fra 2005 sætter snævre rammer for, hvad trafikselskaberne må beskæftige sig med. I ekspertudvalgets rapport påpeges det, at den nuværende lov fastlåser selskaberne i et begrænset opgavefelt og kan hæmme udviklingen af den kollektive transport.  

Det synspunkt deler vi, og det betyder i praksis, at vi ikke har mulighed for at prøve nye løsninger af, selv når der er et klart behov.

Vi oplever ofte, at vores ejere – kommuner og regioner – efterspørger nye løsninger til udvikling af samkørselsordninger og bedre mobilitet i tyndt befolkede områder. 

Hvis vi skal sikre en kollektiv transport, der dækker hele Danmark, skal vi have et system, der er mere fleksibelt og lokalt forankret.

Kirsten Jensen og Steen Vindum
Bestyrelsesformand, Movia og bestyrelsesformand, Midttrafik

Et område som vi ser store potentialer i, og vi kan være med i afgrænsede forsøg, men vi kan, som loven er skruet sammen på nuværende tidspunkt, ikke påtage os det egentlige arbejde og drive opgaven. 

I trafikselskabsloven står der også, at vi i Movia og Midttrafik godt må køre busser for private virksomheder, men ikke for offentlige selskaber som for eksempel togbusser for DSB eller Metroselskabet. Det samme gælder for GoCollective.

Vi må heller ikke sætte ekstra busser ind til en festival, medmindre bussen kører i mindst tre dage. Det er begrænsninger som disse, der gør det sværere at levere en fleksibel og tidssvarende kollektiv transport.

Bedre dækning i landområder og lokal forankring  

Hvis vi skal sikre en kollektiv transport, der dækker hele Danmark, skal vi have et system, der er mere fleksibelt og lokalt forankret.

Vi kender de konkrete behov, og vi har gode muligheder for at samarbejde om at udvikle transporttilbud, der matcher borgernes behov for at komme til fodbold, i supermarked eller til gymnasiet og arbejdet.

Uanset om vi befinder os i det midtjyske eller på Sjælland, så har vi fokus rettet mod at binde by og land bedre sammen, og det kræver, at vi eksperimenterer med nye transportformer.

Vi skal kunne arbejde mere effektivt med for eksempel fleksible transportløsninger, så vi kan dække de huller, hvor traditionel busdrift hverken er en ret god service eller økonomisk holdbar for det offentlige.

Vi kommer ikke uden om, at den kollektive transport er en velfærdsservice, som koster penge, præcist som børnehaver, skoler, ældrepleje og sundhedstilbud.

Men vi vil gerne sikre værdi for pengene, og det kræver også en lovgivning, der ikke begrænser vores handlemuligheder.   

Økonomiske rammer og konkurrencevilkår skal forbedres 

Som trafikselskaber opererer vi under stramme økonomiske rammer, hvor budget og regnskab skal gå i nul hvert eneste år, og hvor vi samtidig har meget begrænsede lånemuligheder.

Vi har brug for en lov, der ikke låser den kollektive transport fast, men understøtter udviklingen af fremtidens transportløsninger.

Kirsten Jensen og Steen Vindum
Bestyrelsesformand, Movia og bestyrelsesformand, Midttrafik

Det betyder, at vi ikke har mulighed for at investere i nye løsninger, der kan betale sig hjem over en årrække.  

Trafikselskabsloven er fra 2005. De etårige budgetter satte store begrænsninger, dengang den blev skrevet, men i endnu højere grad i dag.

Hver dag skal vi med stor omtanke navigere inden for lovens snævre rammer, og det bliver stadig tydeligere, at der er behov for en modernisering af loven.  

Ekspertudvalget har i sin rapport påpeget mange af de udfordringer, vi i trafikselskaberne kender alt for godt.  

Nu håber vi, at politikerne på Christiansborg tager budskabet til sig og sikrer en tidssvarende lovgivning, der giver mulighed for at skabe en mere fleksibel og mere effektiv kollektiv transport i hele landet.

Vi har brug for en lov, der ikke låser den kollektive transport fast, men understøtter udviklingen af fremtidens transportløsninger.

På den måde kan vi sikre, at kollektiv transport bliver et bedre tilbud for mange flere – både i landområderne og i byerne.