Nordisk trafikselskab: Danmark bør lære af sine naboer og regionalisere den kollektive trafik

Ifølge Trafikstyrelsens seneste rapport udgjorde den kollektive transport kun 10,7 procent af det samlede transportarbejde i 2023.

Det er markant lavere end Sverige, hvor kollektiv transport ifølge Kollektivtrafik barometer har en markedsandel på 27 procent, og endnu længere fra niveauerne i vores hovedstæder – hvor andelen i Stockholm er 47 procent, Oslo 37 procent og Helsinki 24 procent.

Skal Danmark leve op til sin rolle som klimafrontløber, må flere vælge bus, tog eller letbane frem for bilen. Kollektiv trafik er ikke en udgift, men en investering i samfundet.

Udfordringer i både by og land

Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet har slået fast, i to rapporter, at den nuværende struktur er utilstrækkelig – især i landområderne, hvor adgangen til kollektiv trafik er faldende. 

Et væsentligt problem er den fragmenterede organisering.

Bram Lauwers & David Erixon
Hhv. adm. direktør, Nobina Danmark og medie- og pr-chef, Nobina Group

Busruter nedlægges, afgange bliver færre, og beboerne bliver afhængige af bilen.

Det bidrager til øget CO2-udledning, dårligere tilgængelighed og skaber problemer for både borgere og virksomheder.

Udvalget foreslår fleksible løsninger som samkørsel, on-demand-transport og lokale mobilitetsknudepunkter. Forslag, som branchen bakker op om – men som kræver politisk vilje og handlekraft.

Behov for en mere sammenhængende organisering

Et væsentligt problem er den fragmenterede organisering: Stat, regioner, kommuner og trafikselskaber deler ansvaret – hvilket hæmmer sammenhængskraften og langsigtede investeringer.

Resultatet er komplicerede beslutningsgange, dårligere service, manglende overblik og tabte muligheder for smarte, integrerede løsninger for passagererne.

Derfor har ekspertudvalget fremhævet behovet for en ny, mere sammenhængende model – inspireret af Skåne.

I denne model har regionen samlet ansvar for hele den kollektive trafik, hvilket har skabt forudsætninger for bedre strategisk planlægning, tydeligere ansvar og højere kvalitet. Uden at kommunerne har mistet indsigt eller indflydelse.

Et lignende system i Danmark kan skabe bedre incitamenter for grøn udvikling og sikre en mere brugervenlig, effektiv kollektiv trafik - alle får dermed mere kollektiv trafik for pengene.

Mål og mod – nødvendige forudsætninger

Dette er reformer, der kræver mod, og som på længere sigt kan blive nøglen til både at øge kollektivtrafikkens attraktivitet og nå klimamålene.

Til forskel fra mange andre europæiske lande, herunder Sverige og Norge, har Danmark ingen nationale mål for hvor stor en andel af transporten, der skal ske med kollektiv trafik. Uden klare mål er det svært at styre og prioritere udviklingen. Vi ved, hvad der skal til – men ikke, hvad vi vil opnå.

Det er en blind vinkel i den danske transportpolitik.

Dansk Industri har advaret om, at busdriften er faldet med over 12 procent siden 2010 – svarende til 400.000 færre kørte timer. Det påvirker adgangen til arbejde, uddannelse og velfærd – særligt uden for byerne.

En DI-undersøgelse viser, at syv ud af ti virksomheder vurderer, at adgang til kollektiv trafik er afgørende for at kunne rekruttere. Det handler ikke kun om klima – men også om konkurrenceevne, sammenhængskraft og regional udvikling.

Tre konkrete forslag

Nobina, som i dag er aktiv i hele Norden, vil med inspiration fra gode eksempler fra vores nabolande foreslå følgende konkrete tiltag – en helhedsstrategi med det bedste fra vores forskellige markeder:

• Fastlæg nationale mål for kollektiv trafik – for eksempel en fordobling af markedsandelen for kollektiv trafik inden 2035.
• Regionaliser ansvaret – med et klart mandat til strategisk helhedsplanlægning.
• Invester i tilgængelig kollektivtrafik i hele landet – både i byerne og på landet, og vær modig nok til at teste ny teknologi som BRT og on-demand, som har haft stor effekt på rejsevaner og tilgængelighed i flere lande.

Danmark har både teknologien og erfaringen – nu kræves også modet til at handle.

Lad os lære af hinanden, turde prioritere og have modet til at gennemføre de vigtige reformer, som ekspertudvalget har fremhævet, og som både passagererne og erhvervslivet efterlyser.

Danmark står ved en skillevej.