Bliv abonnent
Annonce
Debat

DI Transport: Behovet for mobilitet stiger, men vi får færre busser. Hvordan kan det give mening?

DI Transport mener, at det er tid til at samle beslutningskompetencen hos færre aktører og etablere trafikselskaber ledet af mere professionaliserede bestyrelser med en politisk udpeget bestyrelsesleder, skriver Lise Bjørg Pedersen.
DI Transport mener, at det er tid til at samle beslutningskompetencen hos færre aktører og etablere trafikselskaber ledet af mere professionaliserede bestyrelser med en politisk udpeget bestyrelsesleder, skriver Lise Bjørg Pedersen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
9. maj 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den kollektive transport er kernevelfærd og fungerer som en livsnerve, der får samfundet til at fungere.

Bus- og jernbaneforbindelser er ikke kun afgørende for folk i byerne, men også absolut nødvendige for landdistrikterne.

Kollektiv transport er ikke bare vigtig for pendlerne, der skal på arbejde og for virksomhederne, som har behov for at rekruttere arbejdskraft.

Manglen på langsigtede, overordnede planer for den kollektive transport resulterer ofte i, at den prioriteres lavt.

Lise Bjørg Pedersen
Fagleder, Kollektiv transport & Cykling, DI Transport

Den kollektive transport er også af væsentlig betydning for de mange unge mennesker, som vi ønsker skal tage en uddannelse, have et fritidsjob og lære at tage ansvar for eget liv.

De skal ikke være afhængige af deres forældres arbejdstider og fleksibilitet.

Hertil kommer de ældre borgere, som også har brug for et aktivt hverdagsliv, selvom de ikke længere kan køre bil.

Bliver deres mobilitetsmuligheder forringet, mister de adgangen til sociale fællesskaber og sundhedstilbud, og risikoen for ensomhed stiger.

Vi får færre busser

Siden 2010 er der blevet skåret drastisk i busafgangene næsten hvert år, hvilket har resulteret i, at der i dag er 12 procent færre køreplantimer.

Samtidig er danskernes mobilitetsbehov steget med cirka 14,5 procent fra 2010 til 2023. Hvordan kan det give mening?

Vi bevæger os mere, men får færre busser og et ringere mobilitetstilbud. I mange områder er busserne blevet for få og lavfrekvente til, at man kan planlægge hverdag og fritid omkring dem. Det er den helt forkerte vej.

Derfor må vi ikke forspilde momentum. Trods den kollektive transports åbenlyse samfundsmæssige betydning, er organiseringen og finansieringen af den kollektive bustrafik præget af store strukturelle udfordringer, som på mange måder hæmmer systemets effektivitet og udvikling.

Der er både for mange kokke ved bordet og samtidig er finansieringsmodellerne baseret på cigarkasser. Alt dette bør gentænkes.

Læs også

Forenklet organisering af transport

DI Transport mener, at det er tid til at samle beslutningskompetencen hos færre aktører og etablere trafikselskaber ledet af mere professionaliserede bestyrelser med en politisk udpeget bestyrelsesleder.

Med mere professionaliserede bestyrelser kan vi sikre større viden og konkret kommerciel erfaring inden for forbrugermønstre, finansiering, drift og styring af politisk ledede organisationer, byudvikling samt mobilitetsplanlægning.

En forenklet organisering vil sikre en mere helhedsorienteret og strategisk tilgang til kollektiv transport, som kan tilgodese både by- og landområder på en mere balanceret måde.

En koordineret indsats er nødvendig for at optimere ruter, frekvenser og sammenhæng, hvilket i sidste ende skal komme brugerne til gode. Vi har også brug for nye økonomiske incitamenter, som kan understøtte en fælles målsætning om flere kollektivt rejsende.

Politiske mål og langsigtet planlægning

Det er afgørende for den kollektive transport, at der træffes politiske beslutninger om en ny organisering og finansieringsmodel, men det kan ikke stå alene.

Manglen på langsigtede, overordnede planer for den kollektive transport resulterer ofte i, at den prioriteres lavt.

Det bør simpelthen være økonomisk fordelagtigt for de enkelte selskaber at skabe et bedre og mere sammenhængende produkt på tværs af transportformer og selskaber.

Lise Bjørg Pedersen
Fagleder, Kollektiv transport & Cykling, DI Transport

Skal det lykkes at ændre dette, skal den økonomiske incitamentsstruktur designes til at understøtte et fælles mål om flere kollektivt rejsende.

Det bør simpelthen være økonomisk fordelagtigt for de enkelte selskaber at skabe et bedre og mere sammenhængende produkt på tværs af transportformer og selskaber.

DI Transport foreslår, at der skal fastsættes et politisk nationalt mål om brugen af kollektiv transport frem mod 2035.

Det ville samtidig være relevant at definere nogle basale serviceprincipper for kollektiv transport på tværs af landet, således at borgerne og virksomhederne i et område er garanteret et bestemt serviceniveau i en given tidsperiode.

Ambitioner, udsyn og mod

Til efteråret skal vi igen vælge, hvem der skal repræsentere os i kommunalbestyrelser og regionsråd — og her bør god, effektiv og sammenhængende kollektiv transport spille en vigtig rolle i debatten.

Der er brug for politikere med både ambitioner, udsyn og mod, som vil tage de nødvendige skridt mod et fremtidssikret og veldrevet kollektivt transportsystem.

Med ekspertudvalgets rapport har vi fået et godt grundlag til at kunne tage debatten og træffe de nødvendige beslutninger om en reform, der skal fremtidssikre den kollektive transport.

Temadebat

Regeringens ekspertgruppe har fremlagt fire modeller for organiseringen af fremtidens lokale kollektive trafik.

Men hvilken organisering foretrækker aktørerne på området?

Det spørger Altinget Transport en række af dem om i en ny temadebat.

Om Altingets debatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt, politisk nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Emilie Tilma på tilma@altinget.dk. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026