Debat

Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet

Det har store økonomiske konsekvenser, når vejnettet ikke bliver vedligeholdt. Når vedligehold udskydes, forsvinder regningen ikke. Den flyttes fra budgetter til borgere og virksomheder og forstærker uligheden i mobilitet, skriver Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane.

Det kan koste op til fire gange så meget at genoprette en forfalden vej som at vedligeholde den i tide, skriver Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane. — Det kan koste op til fire gange så meget at genoprette en forfalden vej som at vedligeholde den i tide, skriver Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4. maj 2026 kl. 02.00

Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane

Hhv. chefkonsulent i Dansk Industri, sekretariatsleder i Dansk Vejforening, chef for bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og administrerende direktør i Asfaltindustrien

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark hænger sammen via et vejnet på over 75.000 kilometer.

Det forbinder mennesker, arbejdspladser og lokalsamfund. Alligevel bruger vi i dag alt for lidt på at vedligeholde det, og det har konsekvenser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) rapport State of the Nation viser, at efterslæbet på de kommunale veje ligger på fem til ti milliarder kroner. Samtidig er en betydelig del af vejnettet i utilfredsstillende stand.

Selvom kommunerne samlet set har øget deres vejbudgetter med omkring 400 millioner kroner fra 2025 til 2026, går stigningen primært til nye anlægsprojekter, mens midlerne til drift og vedligehold falder.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at indhente efterslæbet, som fortsat vokser.

Konsekvenser for klima og sundhed

For nogle kan det virke ligegyldigt. Vejene skriger jo ikke. Men manglende vedligehold har tydelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

En ny analyse af de samfundsmæssige konsekvenser, udarbejdet af Cowi på vegne af os i Dansk Industri, Dansk Vejforening, FRI og Asfaltindustrien, viser, at når vedligehold udskydes, forsvinder regningen ikke.

Den flytter sig blot fra de offentlige budgetter til borgere, virksomheder og i sidste ende samfundet som helhed.

For cyklister kan risikoen for styrt være op til ti gange højere på dårligt vedligeholdte belægninger, og vejens tilstand spiller en rolle i op mod 30 procent af cykelulykker.
Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane

Når veje forfalder, stiger risikoen for ulykker.

For cyklister kan risikoen for styrt være op til ti gange højere på dårligt vedligeholdte belægninger, og vejens tilstand spiller en rolle i op mod 30 procent af cykelulykker.

En gennemsnitlig trafikulykke koster altså samfundet 3,3 millioner kroner. Så det er økonomisk dyrt at lade være.

Samtidig øger ujævne og slidte veje slitagen på køretøjer, brændstofforbruget og rejsetiden.

Et internationalt studie viser, at hvis det offentlige sparer én krone på vedligehold, kan brugernes omkostninger stige med op til 1,50 kroner. Besparelsen forsvinder altså ikke.

Læs også

Debat

Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem

Den sendes videre til pendleren med en dyrere bilregning og til virksomheder med højere transportomkostninger.

Vejens tilstand påvirker også vores adfærd.

Når cykelstier og fortove er ujævne eller utrygge, vælger færre at cykle eller gå. Det har sundhedsmæssige konsekvenser. Samfundsgevinsten ved cykling er opgjort til omkring 11 kroner per kilometer.

Samtidig øger ujævne veje rullemodstanden og dermed energiforbruget og CO2-udledningen. Manglende vedligehold har derfor konsekvenser for både klima og sundhed.

Et spørgsmål om sammenhængskraft

Konsekvenserne rammer heller ikke alle ens. Ældre, børn og mennesker med handicap er blandt de første til at mærke effekten af ujævne fortove og slidte stier, som kan begrænse mobiliteten og deltagelsen i hverdagslivet.

Dermed bliver vejvedligehold også et spørgsmål om sammenhængskraft.

Det kræver øget kommunalt fokus, men også en håndsrækning fra Folketinget.
Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane

Det kan koste op til fire gange så meget at genoprette en forfalden vej som at vedligeholde den i tide. Når vedligehold udskydes, vokser problemerne. Det gør regningen også. Både for kommunerne, borgerne, virksomhederne og samfundet.

Vi er derfor nødt til at vedligeholde vores veje bedre. Konsekvenserne er store, når vi ikke gør det. Danskerne fortjener at kunne transportere sig sikkert og trygt gennem trafikken.

Det kræver øget kommunalt fokus, men også en håndsrækning fra Folketinget.

Lad os få fjernet vejefterslæbet og lagt en strategi for, hvordan vi undgår, at problemet opstår igen. For regningen bliver stor, hvis vi lader være, og rammer os alle sammen.

Læs også

Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"

Artiklen var skrevet af

Jacob Pryds Winkel, Emil Ipsen, Majbritt Juul og Jakob Svane

Hhv. chefkonsulent i Dansk Industri, sekretariatsleder i Dansk Vejforening, chef for bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører og administrerende direktør i Asfaltindustrien

Omtalte personer