Enhedslisten trækker i land på økonomisk løfte til Folkebevægelsen mod EU

PENGE: Folkebevægelsen kommer alligevel ikke til at modtage økonomisk støtte svarende til partiets modtagne stemmer. Det kan skabe store problemer for bevægelsen, siger Christian Juhl, der er både medlem af Enhedslisten og Folkebevægelsen.

Foto: Tariq Mikkel Khan/ Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Enhedslisten skærer ned på økonomisk støtteaftale til Folkebevægelsen mod EU.

Det blev gjort klart på Enhedslistens årsmøde i starten af oktober.

Aftalen kom første gang i stand i 2016, da Enhedslisten til et årsmøde besluttede at stille selvstændigt op til Europa-Parlamentet. Her besluttede partiet også at give Folkebevægelsen økonomisk støtte, hvis bevægelsen ikke blev valgt ind.

Helt konkret står der i beslutningen, at de økonomiske midler, der "udløses ved valg og repræsentation i EU-parlamentet", skal fordeles mellem de to organisationer med udgangspunkt i stemmetallet ved valget.

Ikke, hvad der blev lovet
Men ved Enhedslistens årsmøde i oktober, fik piben end anden lyd end hidtil, og Folkebevægelsen blev i stedet tildelt en pulje på 470.000 kroner årligt.

Ifølge Christian Juhl, der både er medlem af Folkebevægelsen og Enhedslisten, er det ikke det beløb, der var blevet stillet i lovning.

"Nu får Folkebevægelsen, hvad der svarer til én stilling. Hvis det skulle deles efter stemmetal, så ville bevægelsen skulle have cirka 1,1 millioner om året," siger han.

Christian Juhl var tilhænger af idéen om at fordele efter stemmeantal og synes derfor, den nye beslutning er trist.

"Det har ret stor betydning for Folkebevægelsen. Den er i et vadested nu, hvor den skal finde ud af, hvilken organisation bevægelsen skal være i fremtiden," siger han

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00