EU-lande lader de store våben ligge mod Rusland

Underskriftsceremonien, der foregik sammen med premierministeren for den ukrainske overgangsregering Arsenij Jatsenjuk ved et topmøde i Bruxelles, kommer, mens konfliktniveauet er på støt optrapning mellem ukrainerne og russerne - og med resten af Vesten.

"Det er vigtigt for os at sende en klar politisk støtte til Ukraine. Det gør vi med aftalen mellem EU og Ukraine," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der kalder det "et klart og væsentligt skridt" for de to parter.

"Det er symbolsk vigtigt. Det sender signal om, at EU står rede til at hjælpe Ukraine hver eneste dag," understreger også Dalia Grybauskaite, Litauens præsident.

Ingen større sanktioner 
Til gengæld står det klart, at EU-landene ikke har tænkt sig at følge den moralske støtte til ukrainerne op med mere vidtrækkende sanktioner over for den russiske regering, der truer det ukrainske territorium.

Frygten for bygge op til et nyt koldkrigsscenario mellem EU og Rusland og samtidig skade sig selv økonomisk over for den store handelspartner i øst afholder EU's stats- og regeringschefer fra at levere en mere håndfast reaktion på den russiske annektering af Krim-halvøen.

Samtidig gør EU-cheferne klart, at de har brug for ikke at affyre alle våben i sanktionsarsenalet for hurtigt i tilfælde af, at russerne tager yderligere skridt og for eksempel begynder at true det østlige Ukraine.

"Vi er i starten på processen. Hvis der ikke er nogen dialog og der sker en videre optrapning, så vil vi udløse økonomiske sanktioner," siger formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, der dog understreger, at der kun er fredelige indgreb på tapetet.

"Der kan kun blive tale om økonomisk afskrækkelse," understreger Herman Van Rompuy.

Flydende grænse 
EU-lederne afholder sig dog fra at komme nærmere ind på, hvilken slags russisk opførsel, der kan få landene til at gribe til mere omfattende sanktioner som våbenembargo eller bredere handelssanktioner.

"Det ville være dumt på forhånd at sige, hvor grænserne går," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

EU-landene valgte derimod at udvide en eksisterende sanktionsliste med 12 navngivne personer med tilknytning til konflikten på Krim og den russiske politiske inderkreds, som vil få deres europæiske bankkonti frosset og ikke længere kunne rejse ind i EU. Det kommer samtidig med, at den amerikanske regering også skrammer skruen mod en række af den russiske præsidents støtter.

EU-lederne er også enedes om at aflyse det næste EU-Rusland-topmøde, der skulle have været løbet af stablen i Sotji i juni og at lægge de enkelte landes relationer til den russiske top på is. De støtter også, at klubben af store økonomier i G8 fryser russerne ude af det gode selskab.

Stå sammen 
Samtidig forsøger EU-cheferne at sende et signal til de andre randstater i bufferzonen mellem Rusland og EU om, at de står på deres side, ved at fremskynde underskrivelsen af en lignende vidtgående handels- og samarbejdsaftale med Georgien og Moldova.

"Det skal nu ske i juni i stedet for august for at mindske risikoen for russisk pres," siger den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt og understreger, at det vigtigste er, at EU fortsat står sammen i sit svar til russerne.

"Et enigt EU er det sidste, som Putin vil have," siger Reinfeldt.