”EU’s centrum bevæger sig mod øst”: Fem nedslag i Scholz’ store europatale

BRUXELLES: Den tyske kansler kaldes ikke Scholzomaten for ingenting. Derfor var det heller ikke schwung og store armbevægelser, der prægede den første store europatale i Olaf Scholz’ kanslerperiode, da han mandag gik på talerstolen på Karlsuniversitetet i Prag.

Men lidt har også ret, særligt når det kommer fra EU’s tungeste medlemsland. Her er fem ting, der er værd at fremhæve om Scholz' EU-vision:

Den russiske invasion af Ukraine var, ikke overraskende, prismet, som den tyske kansler lagde ned over store dele af sin europatale.

Er der noget, den tyske kansler har fået høvl for på den internationale scene det seneste halve år, så er det den tøvende opbakning til at udruste ukrainerne militært. Nu lover han både nye luftforsvar, radarsystemer og overvågningsdroner, og at Tyskland kan påtage sig et særligt ansvar for at opbygge Ukraines artilleri og luftforsvar.  

Til gengæld var han tavs om nogle af de andre mulige greb i den europæiske værktøjskasse, der kunne støtte ukrainerne i deres kamp mod russerne, for eksempel flere sanktioner mod Rusland eller at fratage russerne mulighed for at rejse frit til Europa på turistvisum, hvilket er på dagsordenen for de europæiske udenrigsministre, når også de kommer til Prag tirsdag og onsdag.

Scholz gør klart, at ”fortidens ukoordinerede skrumpning af de europæiske hære og forsvarsbudgetter nu skal følges af koordineret vækst”.

Når tyskerne derfor i den kommende tid skal bruge 750 milliarder på at forny det tyske forsvar, herunder styrke dets luftforsvar betydeligt, vil det ske på en måde, så andre lande kan koble sig på – også Danmark.

”Tyskland vil fra starten designe sit fremtidige luftforsvar, så europæiske naboer kan blive involveret, hvis de ønsker det, for eksempel polakkerne, balterne, hollænderne, tjekkerne, slovakkerne eller vores skandinaviske partnere,” kundgjorde han.

Scholz gør også klart, at tyskerne kommer til at bidrage med mandskab til den nye såkaldte hurtige reaktionsstyrke på op til 5.000 soldater, som europæerne har besluttet skal stå klar i 2025, og som Tyskland samme år skal stå i spidsen for.