Få det vigtigste fra Rigsretten: "Jeg kommer ikke til at sige undskyld"

Rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg kører fra begyndelsen af september og tre måneder frem. Få løbende overblik over de vigtigste pointer fra de enkelte retsmøder her.

Placeholder image
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Overtrådte daværende udlændinge- og integrationsminister for Venstre Inger Støjberg loven om ministeransvar, da der i februar 2016 udgik en instruks fra hendes ministerium, som førte til ulovlig adskillelse af alle asylpar, hvor mindst den ene var mindreårig?

Det er kernespørgsmålet i den rigsretssag, som begyndte torsdag den 2. september.

Altinget følger sagen, og du får det vigtigste fra hvert retsmøde her:

Dag 31 (25. november)

Det sidste ord er sagt. De sidste beviser fremlagt.

Torsdag afsluttede forsvaret sin procedure, og dermed mangler rigsretssagen mod Inger Støjberg nu blot en ting for at være færdig. En dom.

Og ifølge forsvarerne så er konklusionen klar efter mere end 30 vidneafhøringer og fremlæggelse af omkring 10.000 siders bilag.

“Summen af kardemommen er, at der hverken er mundtlige eller skriftlige beviser for, at Inger Støjberg er skyldig i tiltalen,” lød det fra René Offersen.

Forsvarerne slog fast, at der ikke er givet nogen instruks eller ordre, hverken direkte eller indirekte og hverken med forsæt eller grov uagtsomhed.

“Ingen har i Rigsretten givet udtryk for, at de har fået ordre om eller er blevet presset til at overskride lovens grænser,” mindede Nicolai Mallet de 26 dommere om.

Forsvaret medgav, at Inger Støjberg er en usædvanlig principfast, stædig og insisterende politiker, som ikke viger tilbage fra at presse og udfordre sit embedsværk til sit yderste.

“Men oplevelsen har også været, efter bevisførelsen, at når der var en rød linje, når det virkelig blev tegnet op for hende, at det var hertil, så rettede hun ind,” sagde Nicolai Mallet.

I Rigsretten torsdag var det Inger Støjberg, der fik det sidste ord.

“Jeg kommer ikke til at sige undskyld. Jeg kommer heller ikke til at bøje nakken. Jeg kommer heller ikke til at bortforklare, hvad jeg har gjort eller sagt. Jeg mener ikke, at jeg har gjort noget galt,” sagde hun.

Her kan du læse en længere artikel om de synspunkter, som forsvarerne fremlagde for Rigsretten under proceduren på dag 31.

Proceduren endte med at blive færdig på to dage. Rigsretten ventes at afsige sin dom mandag den 13. december klokken 13.

Dag 30 (24. november)

Vi er nået til proceduren i rigsretssagen, som ventes at forløbe over tre dage.

Onsdag lagde anklagerne for, og de meddelte, at de mener, at Inger Støjberg skal have en straf på mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Anklagerne begrundede det med, at Inger Støjberg iværksatte og fastholdt en ulovlig administration fra den 10. februar 2016 til den 12. december 2016, uagtet at hun vidste, der ikke kunne etableres en undtagelsesfri ordning efter reglerne.

Anklagerne finder det godtgjort, at Inger Støjberg selv tog initiativ til ordningen, selv om hun "gentagne gange" var blevet advaret om, at det ville være ulovligt at iværksætte en undtagelsesfri ordning. Anklagerne mener også, at disse advarsler har været "meget, meget klare". 

“Der var ikke mulighed for at gøre det lovligt, og det vidste Inger Støjberg.”

Anklagerne mener, at Inger Støjberg med direkte forsæt har handlet i strid med ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1.

“Det hele kan indledningsvist sammenfattes i et ord: Pligtforsømmelse,” lød det fra den ene anklager, Anne Birgitte Gammeljord.

Her kan du få anklagernes version af forløbet om adskillelse af unge asylpar, og du kan også læse nyheden om, at anklagerne går efter mindst fire måneders fængsel til Inger Støjberg

Torsdag er det forsvarets tur til at føre procedure, og dermed fremføre deres argumenter for, hvorfor Inger Støjberg skal frifindes.  

Dag 29 (11. november)
Torsdag blev en kort dag i Rigsretten. Efter kun en time var det forbi.

Tiden blev udelukkende brugt på at færdiggøre gennemgangen af sagerne med de 32 mindreårige asylpar. De resterende 11 par blev kort skildret, og gennemgangen understregede, hvor forskelligartet gruppen er:

I den ene ende af spektret er en sag med en pige, der kun var 13 år ved brylluppet, et arrangeret ægteskab, der var indgået af økonomiske grunde.

I den anden ende er en traumatiseret 16-årig pige, der var blevet voldtaget af IS. Her vurderede en psykolog, at pigen havde brug for mandens støtte – og at det ville være helt uden mening at adskille dem.

Med gennemgangen af de konkrete sager er bevisførelsen i Rigsretten afsluttet.
Nu mangler der kun procedure fra anklagere og forsvarere, hvor de til allersidst skal krydse klinger. Proceduren starter mandag d. 22. november, og der er foreløbig sat tre dage af.

Dommen ventes at falde i midten af december.

Dag 28 (10. november)

Anklagere og forsvarere har i rigsretssagen fået mulighed for at kigge på en log fra det interne sagsbehandlingssystem F2 i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Onsdag blev det af begge parter brugt til at så tvivl om et vidnes forklaring.

Logningen viser, hvilke aktiviteter der har været i systemet. Her helt konkret med ministernotatet, som – modsat pressemeddelelsen – gav mulighed for at have undtagelser til hovedreglen om, at alle par skulle adskilles.

Logningen viser, at tidligere kontorchef Jesper Gori var inde på sagen to gange den 9. februar 2016. Første gang var ikke længe efter pressemeddelelsen var udsendt. Anden gang var ti minutter før et centralt koncerndirektionsmøde blev afholdt samme eftermiddag. Jesper Gori var også i tiden efter flere gange inde i akten.

Forsvaret fremlagde logningen for at så tvivl om Jesper Goris udtalelse i Rigsretten om, at han først i 2017 blev klar over, at ministernotatet var godkendt. Men også for at svække Jesper Goris udtalelse om, at notatet efter hans opfattelse hurtigt var “dødt og borte”, efter det var underskrevet.

Jesper Gori forklarede dog også tidligere i Rigsretten, at hans opsætning i F2 ikke gav ham nogen notificering af, om en sag var eller ikke var godkendt.

Anklagerne brugte på sin side de nye oplysninger om logningen til at vise, at afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen flere gange var inde i en række af de dokumenter, der indgik i en besvarelse til Folketingets Ombudsmand den 4. maj 2016.

Det selv om hun i sin forklaring i Rigsretten sagde, at "hun ikke var inde og kigge på denne her sag”, fortalte anklager Jon Lauritzen.

Logningen viser, at Line Skytte Mørk Hansen blandt andet var inde i et dokument med høring af Udlændingestyrelsen, der har en udlægning af forløbet, som Line Skytte Mørk Hansen ikke er enig i.

I Rigsretten onsdag dokumenterede anklagerne også blandt andet et tv-klip, som DR lavede i maj 2017, men hvor en central passage først er blevet offentliggjort i oktober måned i år.

I interviewet sagde Inger Støjberg, at hun med sikkerhed ikke havde fået at vide, at det var ulovligt, og senere, at “det vigtige for mig er at få kommunikeret helt klart, hvad det er, vi administrerer efter”.

Anklagerne dokumenterer tv-klippet, fordi de vil vise, at Inger Støjberg ikke kun brugte pressemeddelelsen som politisk kommunikation, men at hun derimod ønskede, at udlændingemyndighederne skulle administrere efter ordlyden i pressemeddelelsen.

Størstedelen af onsdagen gik dog med at gennemgå 21 ud af de 32 berørte asylpar i sagen. De sidste 11 asylpar gennemgås torsdag. 

Dag 27 (9. november)

Tirsdag fandt de sidste afhøringer i rigsretssagen mod Inger Støjberg sted.
Det var egentlig meningen, at den tidligere afdelingschef i Udlændingeministeriet Jesper Gori skulle genafhøres af Støjbergs forsvarere onsdag, men det har forsvaret overraskende droppet. Det havde Støjberg ellers proklameret, men forsvaret er nogenlunde tilfreds med, hvordan sagen står efter afhøringerne, så man frafaldt.

Tirsdagens afhøringer var af to medarbejdere fra Røde Kors, der stod for driften af asylcentrene – og dermed i praksis skulle sørge for adskillelse af de mindreårige asylpar.

Den første i vidneskranken var asylchef i Røde Kors, Anne la Cour Vågen. Hun var blevet ”bestyrtet over, at der kom en bastant udmelding om, at alle par skulle flyttes fra hinanden.”

Trods betænkeligheder gik Røde Kors hurtigt i gang med at adskille parrene, fordi man gik ud fra, at beskeden fra Udlændingestyrelsen hvilede på et lovligt grundlag. Det gik stærkt, og der var ikke partshøring af de enkelte asylpar, som der ellers skal være efter reglerne.

Anne la Cour fortalte, at flere af de berørte asylansøgere truede med selvmord eller anden selvskade som reaktion på beskeden om, at de skulle adskilles.

De reaktioner indberettede Anne la Cour Vågen allerede i starten af marts 2016 videre til Udlændingeministeriets chefjurist Lykke Sørensen og vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum.

Ved samme lejlighed bad Anne la Cour Vågen chefjurist Lykke Sørensen om mulighed for at undtage par med børn fra adskillelse. Røde Kors opremsede fem konkrete sager, hvor man ikke mente, der burde ske adskillelse.

To af disse par blev det besluttet ikke at adskille, mens to andre par blev besluttet adskilt, men aldrig adskilt i praksis. Det sidste par blev adskilt.

Rigsretssagens sidste vidne var Helle Kjelms, der er funktionsleder i Røde Kors. Hendes forklaring lagde sig tæt op ad asylchefens.

Også Helle Kjelms kunne fortælle om asylpar, der reagerede voldsomt på adskillelsen. Hun bekræftede, at en asylpige truede med sultestrejke og selvmord som reaktion på beskeden, og at der var flere hospitalsindlæggelser som følge af sagen.

For Inger Støjbergs forsvarere var afhøringerne af Røde Kors-folkene tydeligvis et element, der bare skulle overstås. De havde ingen spørgsmål til nogen af vidnerne.

Det har op til afviklingen af rigsretssagen været diskuteret, om nogle af asylparrene også skulle vidne. Det kunne illustrere nogle af anklagernes pointer om følgen af adskillelserne. Men forsvarerne ville kunne stille med andre asylpiger, der var glade for adskillelsen, så det er endt med, at ingen af asylparrene møder i Rigsretten.

Tirsdagen fortsatte med oplæsning af dokumentation fra Instrukskommissionen. Det blev temmelig ensformigt, andelen af journalister faldt mærkbart – og selv retsformand Thomas Rørdam virkede en anelse livstræt under oplæsningen.

Oplæsningen fortsætter onsdag.     

Dag 26 (8. november)

”Damned if you do, damned if you don’t”.’
Nogenlunde sådan – men med lidt andre ord – opfattede flere ledende embedsmænd i Udlændingestyrelsen situationen efter Inger Støjbergs Facebook-opslag om barnebrude og den efterfølgende pressemeddelelse.

Situationen blev klarest udtryk af specialkonsulent i Udlændingestyrelsen, Kristina Rosado, der blev afhørt i Rigsretten mandag:

”Jeg kan huske, at det var lidt sådan en sag, hvor vi talte om, at uanset om vi gør det ene eller andet, så er det nok forkert.”

”Hvis vi efterlevede instruksen i sin rene form, så ville vi jo nok gøre noget, man ikke må. Og hvis vi undlod, så ville vi jo gå imod en klar tjenestebefaling. Det må man jo heller ikke,” som Kristina Rosado udtrykte det.

Instruksen var Støjbergs undtagelsesfri pressemeddelelse, som Udlændingestyrelsen i sammenhæng med en efterfølgende telefonsamtale med kontorchef Line Skytte Mørk opfattede som en tjenstlig instruks fra ministeren.

Kristina Rosado sad i den ende af systemet, der havde direkte kontakt til ”operatørerne”, altså dem, der stod for asylcentrene i det daglige. Rosado refererede en opringning fra en asylchef fra Vesthimmerlands Kommune, der ”var forfærdet” over udsigten til uden undtagelser at skille mindreårige asylpar:

”Han startede med at sige til mig: 'Det gør jeg simpelthen ikke det der'. Jeg kunne ikke sige så meget andet end, at det var den besked, vi havde fået.”

Kristina Rosado fortalte på linje med andre vidner fra Udlændingestyrelsen, at man forsøgte at løse dilemmaet ved at trænere nogle af sagerne. Det drejede sig om de sager, Udlændingestyrelsen med sikkerhed mente, ville være i strid med lovgivning og konventionerne.

Ifølge Rosado var man ”nok gået over stregen” i forhold til at forhale sagerne, men alternativet havde ifølge hende været en bevidst ulovlig administration.

De allermest problematiske sager ville Udlændingestyrelsen forelægge departementet i håb om, at disse eksempler ville bane vejen for undtagelser. Men ministeriets chefjurist Lykke Sørensen gjorde det klart for Udlændingestyrelsen, at undtagelserne var så kontroversielle, at de skulle hele vejen op og forelægges ministeren. Det var i sig selv meget usædvanligt.

Sidst på dagen overtog Inger Støjbergs forsvarere vidnet. Såvel Nicolai Mallet som Rene Offersen optræder ret diplomatisk i afhøringen – selv når det drejer sig om vidner, der som Rosado er kritiske over Støjberg.

Mallet søgte også ved denne lejlighed at understrege, at der i praksis blev gjort undtagelser – uanset ordlyden i Støjbergs pressemeddelelse. På Mallets spørgsmål om, der blev adskilt i strid med loven eller konventionerne, svarede Kristina Rosado:

”Vi trodsede den instruks, vi fik. Hvorvidt der er sket ulovligheder eller ej, vil jeg lade jurister vurdere.”

Afhøringerne af repræsentanterne fra Udlændingestyrelsen er problematisk for Inger Støjberg, og anklagerne fik som ventet nogle point hjem her. Om det er nok til at kunne dømme Støjberg ud over enhver rimelig tvivl, er så et andet spørgsmål.

Tirsdag fortsætter afhøringerne med to vidner fra Røde Kors.

Dag 25 (5. november)

Fredagens retsmøde blev indledt med yderligere afhøring af Udlændingestyrelsens tidligere vicedirektør Lene Vejrum. Det var forsvarer Nicolai Mallet, der udspurgte – og Mallets strategi var klar nok: Han ville sætte en tyk streg under, at der rent faktisk blev administreret med undtagelser – selvom Inger Støjbergs pressemeddelelse af 10. februar 2016 ikke lagde op til det.

Mallet borede først i, hvorfor Vejrum ikke havde sagt direkte fra over for en ordre, hun anså som ulovlig. Lene Vejrum svarede, at man i Udlændingestyrelsen ikke mente, man kunne komme igennem over for ministeriet.

På det tidspunkt var Udlændingestyrelsen ikke klar over, at der var intern uenighed om sagen i ministeriet, og at ministeriets juridiske afdeling faktisk delte Udlændingestyrelsens betænkeligheder.

”Vi vidste ikke, at dele af departementet havde en anden opfattelse,” som Vejrum udtrykte det.

I stedet for en direkte konfrontation med departementet besluttede Udlændingestyrelsen i praksis at lægge op til enkelte undtagelser fra princippet om at adskille asylpar med mindreårige piger. 

Vejrum bekræftede samtidig, at styrelsen selv i de mere oplagte sager indhentede oplysninger om parrene, før man adskilte dem. Et element, forsvaret kan bruge til at vise, at der trods alt foregik en form for individuel behandling. Og Mallet fik lige i forbifarten nævnt, at der i 10 af sagerne med mindreårige piger var en aldersforskel mellem parrene på mindst 10 år.

Dagens andet vidne kom fra næste niveau i Udlændingestyrelsen: kontorchef Ditte Kruse Dankert, der var Vejrums nærmeste underordnede.

Kontorchefens version lagde sig tæt op ad forklaringerne fra hendes daværende chef.

Ditte Kruse Dankert kunne således delvist bekræfte Lene Vejrums udlægning af den vigtige telefonsamtale med Udlændingeministeriets tidligere afdelingschef, Line Skytte Mørk Hansen. Dankert var kommet ind på Vejrums kontor under samtalen – og havde hørt dele af den på medhør.

Hun havde ligeledes opfattet Mørk Hensens attitude som ”kommanderede” og resistent over for indvendinger. Ifølge Dankert havde Mørk Hansen med henvisning til Støjbergs pressemeddelelse  retorisk spurgt: ”Kan I ikke engang læse?”.
Altså et krav om at adskille uden undtagelser.

Det er dog en udlægning, der ligger meget langt fra Line Skytte Mørk Hansens erindring om samtalen.

Kruse Dankert beskrev over for retten, hvordan Udlændingestyrelsen forsøgte at balancere: Man ville på den ene side ikke gøre sig skyldig i en klart ulovlig administration, på den anden side ønskede man ikke at ”optrappe konflikten” med ministeriet.

Derfor startede Udlændingestyrelsen med at adskille de par, man under alle omstændigheder mente, det var lovligt at adskille. Mens fem sager, hvor det ville være klart ulovligt, blev behandlet sidst, så de senere kunne forelægges ministeriet. På den måde håbede man at vinde tid.

Den strategi havde man en vis succes med. For en måned senere var også Inger Støjberg officielt parat til at acceptere enkelte undtagelser. Det blev meddelt Folketinget på et samråd 15. marts.

Fredag meddelte Rigsretten, at der er skåret yderligere ned i antallet af vidner. Forsvaret har indkaldt den tidligere afdelingschef Jesper Gori til genafhøring på onsdag, mens Inger Støjberg ret overraskende ikke er sat på til genafhøring.

På mandag er det forsvarernes tur til at afhøre Ditte Kruse Dankert.

Dag 24 (3. november)

Indholdet af det en telefonsamtale mellem to centrale aktører var et af de mere interessante punkter i rigsretssagens 24. dag.

Samtalen fandt sted d. 10. februar 2016, samme dag som Inger Støjbergs meget omtalte pressemeddelelse blev udsendt. I den ene ende af røret var afdelingschef i Udlændingeministeriet Line Skytte Mørk Hansen og i den anden ende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum.

Line Skytte er tidligere blevet afhørt, og onsdag var det Lene Vejrum, der sad i vidneskranken.

Udlændingestyrelsen stod for adskillelsen i praksis, og derfor havde Lene Vejrum efterspurgt retningslinjer for, hvilke asylpar, der skulle adskilles. Og i Lene Vejrums udlænding af samtalen var der ingen tvivl:

”Line Skytte siger meget tydeligt, at vi skal administrere efter pressemeddelelsen. Hun siger, at alle skal adskilles, og vi skal gå i gang straks,” fortalte Vejrum, der på det punkt understøttede anklagernes fortælling om, at pressemeddelelsen reelt fungerede som en tjenstlig ordre til embedsværket.

Støjbergs forsvarer Rene Offersen borede i, om Lene Vejrum eksplicit havde fået at vide, at der skulle adskilles uden undtagelser. Det havde hun ikke, men meningen havde ikke været til at tage fejl af, konkluderede Vejrum.

Hendes forklaring står i klar modstrid med Line Skyttes forklaring til Rigsretten. I Skyttes udlægning var pointen tværtimod, at der skulle være plads til undtagelser.

Som i tirsdagens afhøring af Vejrums chef, Henrik Grunnet, blev også Vejrum spurgt, hvorfor hun ikke havde henholdt sig tjenestemandslovens såkaldte kodeks 7, der giver tjenestemænd ret og pligt til at sige fra over for en ulovlig ordre.

 ”Jeg sagde ikke, at det ville være ulovligt. Det havde jeg ikke rum til på det tidspunkt. Det var en lidt kommanderende tone,” fortalte Lene Vejrum, der på det tidspunkt heller ikke følte sig helt sikker på, at det rent faktisk ville være ulovligt at administrere efter retningslinjerne i pressemeddelelsen.

I stedet valget Grunnet og Vejrum en anden strategi: De gik i gang med at adskille alle par, som de følte sig sikre på kunne adskilles inden for lovens rammer, mens de gemte fem mere problematiske sager, som blev forelagt departementet i Udlændingeministeriet.

Der kom aldrig en helt konkret tilbagemelding fra Udlændingeministeriet, og det betød i praksis, at de fem par ikke blev adskilt.

På et møde d. 8. marts 2016 mellem repræsentanter fra Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen, blødte ministeriet en smule op. Her medgav ministeriets chefjurist Lykke Sørensen, at der nok ikke kunne ske adskillelse i to af de fem sager, hvis de internationale konventioner skulle overholdes.

På det tidspunkt var også Inger Støjberg blevet overbevist om, at der skulle være rum til enkelte undtagelser, og hun nævnte et konkret eksempel i et samråd i Folketinget 15. marts.

Den sidste del af forløbet er der ingen uenighed om, men Rigsretten kommer til at tage stilling til, hvilken version af den vigtige telefonsamtale, de finder mest troværdig.

Afhøringen af Lene Vejrum afsluttes fredag.

Dag 23 (2. november)

Den 23. dag i rigsretten blev en skidt dag for Inger Støjberg. Det var ikke uventet, for dagen gik med afhøring af Henrik Grunnet, der var direktør i Udlændingestyrelsen indtil 1. marts 2016, altså i den første og ret afgørende fase af sagen.

Grunnet kom allerede i Instrukskommissionen med belastende udsagn om Støjberg, og det blev der ikke pillet afgørende ved i torsdagens afhøring.

Det var Udlændingestyrelsen, der ultimativt skulle stå for adskillelsen af asylpar med mindreårige piger. Henrik Grunnet var fra begyndelsen helt bevidst om, at en adskillelse uden mulighed for undtagelser ville være ulovlig. Han blev derfor rystet, da han fandt ud af, at departementschef Uffe Toudal havde tabt kampen om at få nævnt undtagelser i den pressemeddelelse, som ministeriet sendte ud 10. februar 2016.

Grunnet beskrev det sådan, at departementschefen ”var blevet kørt over og virkede noget mast”. Men på det tidspunkt forventede Grunnet trods alt, at der ville komme yderligere materiale, der internt ville give rum for undtagelser. Men det gjorde der ikke.

Tværtimod fik Støjbergs pressemeddelelse ekstra vægt, fordi essensen af den blev gentaget i et folketingssvar til Naser Khader. I svaret hed det blandt andet:

” Det er for mig at se helt uacceptabelt, at mindreårige asylansøgere er indkvarteret i asylcentre i Danmark sammen med deres ægtefælle eller samlever. Derfor har jeg i sidste uge anmodet Udlændingestyrelsen om at ændre praksis således, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet kan bo sammen med en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn. ”

Dermed var slaget tabt efter Grunnets opfattelse, for han troede ikke på, det ville være muligt at få Støjberg til at bakke på et så forpligtende svar til Folketinget.

I stedet satsede man internt i Udlændingestyrelsen på i praksis at friholde de asylpar, der havde børn sammen.

Der var således masser af sprængstof i Grunnets forklaring, men anklager Jon Lauritzen var upræcis i sine spørgsmål, og Grunnet var heller krystalklar i sine svar. Det trak veksler på tålmodigheden hos både tilhørere og dommere.

Efter formiddagspausen havde retsformand Thomas Rørdam fået nok af uklarheden. I en lille halv time overtog Rørdam selv afhøringen af Grunnet, meget insisterende indtil han fik svar.

Stilmæssigt blev det ikke meget bedre, da Støjbergs forsvarer Nicolai Mallet overtog vidnet. Mallet var for en gangs skyld lang i spyttet, og det var længe ret uklart, hvor han ville hen.

For forsvaret var det afgørende at få skabt tvivl om Grunnet troværdighed, og efter noget tid koncentrerede Mallet sig da også om Grunnets svage punkt:

For hvorfor havde Grunnet ikke nægtet at udføre en ordre, han anså for ulovlig? Hvorfor var han ikke gået til sin overordnede? Et element, som også anklageren havde fokuseret på.

Her stod Grunnet svagere. Han forklarede, at han i begyndelsen (d. 10. februar) havde forventet, at der ville komme en opblødning.

Og da det med folketingssvaret stod klart, at der ikke blive ændret noget, var Grunnet på vej ud ad døren. Han var opsagt til 1. marts 2016 – af ukendte årsager – og i den tid der var tilbage ”gjaldt det bare om at spille bolden,” som Grunnet formulerede det.

Det fritager næppe Grunnet for ansvar, men Grunnets belastende udsagn mod Støjberg lykkedes det ikke forsvaret at rokke synderligt ved.

Som forventet har Rigsretten valgt at skære en del i antallet af møder. Eksempelvis er der nu kun et møde i den uge, hvor der er kommunalvalg. Alligevel ventes Rigsretten også slutte tidligere end planlagt. Den afsluttende procedure er nu sat til d. 25. november.

Rigsretten fortsætter onsdag med afhøring af den tidligere vicedirektør Lene Vejrum, der lige nåede at blive præsenteret tirsdag

Dag 22 (1. november)

Mandagens første afhøring var af en tidligere fuldmægtig i Justitsministeriet Adam Abdel Khalik, der i juni 2016 kom over i Udlændingestyrelsen.

Khalik mødte op iført mørkt jakkesæt og leverede en række klare statements. Han var blevet blandet ind i sagen, efter Jyllands-Posten havde henvendt sig til Udlændingeministeriet. Khalik blev i sin egenskab af fuldmægtig i Justitsministeriet bedt om en vurdering af det svar, man ville give til avisen.

Derfor forsøgte Khalik at finde de relevante dokumenter, men han kunne til sin overraskelse ikke finde andet end Inger Støjbergs Facebook-opslag fra januar 2016 samt den famøse pressemeddelelse fra 10. februar 2016. I begge tilfælde fremstod adskillelsen af mindreårige asylpar uden undtagelser.

Khalik blev beroliget af en overordnet, Nina Holst Christensen, der havde talt med topjuristen i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen. Hun havde forsikret, at der var en ”kattelem” – altså mulighed for undtagelser.

Den del af Khaliks udsagn var Støjbergs forsvarere meget tilfredse med. For hvis der i praksis har været plads til undtagelser, understreges Støjbergs pointe om, at det trods hendes eksterne kommunikation var hensigten at efterleve loven.  

Til gengæld kunne anklagerne notere point på et andet område.

For da Adam Khalik senere blev ansat i Udlændingestyrelsen og igen blev involveret i sagen, sagde han klart fra i en konkret sag om adskillelse af et næsten jævnaldrende asylpar.

I en mail til den daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum og til kontorchef  Ditte Kruse Dankert skrev Khalik: 

"Jeg mener, at der er tale om en klart ulovlig tjenestebefaling, som jeg har pligt til at sige fra over for til min direkte foresatte og hendes foresatte."

Derudover hældte han Inger Støjbergs hovedforsvar - ministernotatet fra 9. februar, hvor der gives plads til undtagelser – ned af brættet. Da anklageren spurgte, om notatet havde spillet en rolle i sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen, var svaret klokkeklart:

” Jeg har aldrig set det i Udlændingestyrelsen. Og jeg har heller ikke hørt om andre, der har set det.”

Fremtoningen af dagens vidne var noget anderledes: Kontorchef i Udlændingeministeriet Jonas From Soelberg mødte op iført en slags hættetrøje. Han virkede anderledes utilpas ved situationen og havde svært ved at huske mange af begivenhederne.

Lidt kom der dog frem. Jonas From Soelberg svarede nej til spørgsmålet om, der blev henvist til ministernotatet efter 10. februar 2016, altså den dag hvor Inger Støjbergs pressemeddelelse blev sendt ud.

Der kom hurtigt en vis tomgang i afhøringen, der blev afsluttet en time før planlagt. Derefter mødtes forsvarere og anklagere med retsformand Thomas Rørdam i et lukket rum. Formodentlig for at komprimere resten af programmet, før Rigsretten afsluttes ved udgangen af måneden.

Dag 21 (28. oktober)

Torsdag var klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) af forsvaret indkaldt for at vidne i sagen mod Inger Støjberg på grund af hans rolle som Socialdemokratiets udlændingeordfører tilbage i 2016.

Men et stykke inde i afhøringen, blev forsvarer Nicolai Mallet afbrudt af Rigsrettens formand, Thomas Rørdam.

“Hvor er betydningen for den sag, som vi skal afgøre i denne afhøring?” lød spørgsmålet fra Thomas Rørdam.

“Det handler om det pres, der blev sat på ministeren fra politisk hold,” svarede Nicolai Mallet.

Rigsrettens formand bemærkede, at det måske ikke handlede så meget om indholdet i den verserende rigsretssag, men “mere noget andet”.

Thomas Rørdam ville vide, om forsvarets gennemgang måske kunne “koncentreres”.

Og sådan gik det til, at Nicolai Mallet kun læste to til tre af de 13 udtalelser fra Dan Jørgensen op i Rigsretten, som han havde tænkt sig, for at give et billede af, hvad det var for en politisk virkelighed, som Inger Støjberg tilbage i 2016 befandt sig i, da hun skrev sit opslag på Facebook den 25. januar og senere udsendte den så berømte pressemeddelelse.

Dan Jørgensen nåede dog i Rigsretten at anerkende, at han havde været med til at lægge “et vist politisk pres”, blandt andet med sin indkaldelse til et samråd allerede samme dag, som Inger Støjberg skrev sit Facebook-opslag.

Men han fik også sagt, at det jo også skete, fordi der af pressen og ministeren selv var "tegnet et billede af, at vi havde nogle meget store problemer her”.

Han pointerede også, at han havde det synspunkt, at det måtte være et noget dysfunktionelt system ministeren havde, når der var ansatte i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der vidste, at det foregik på den måde uden at gøre ministeren opmærksom på det, velvidende at Støjberg nok ville se med kritiske øjne på det.

Dan Jørgensen understregede senere under afhøringen, at det politiske pres ikke var ensbetydende med, at han og Socialdemokratiet ønskede, at det skulle komme så vidt, som det gjorde.

“Vi forventede, at du gjorde noget ved det, men vi forventede sandelig også, at du gjorde det inden for lovgivningen,” lød det fra Dan Jørgensen henvendt til Inger Støjberg.

Også to andre vidner blev afhørt torsdag. En af dem var kommitteret i Justitsministeriet Nina Holst-Christensen.

Hun holdt tre uformelle møder med to af juristerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i dagene omkring den udsendte pressemeddelelse den 10. februar.

Blandt andet stak afdelingschef Lykke Sørensen hovedet forbi hende den 10. februar om morgenen.

“Lykke fortalte, at ministeren ønskede en undtagelsesfri ordning, men det var lige så lysende klart for mig, at Lykke Sørensen godt var klar over, at det ikke menneskeretligt var muligt, men at der skulle foretages en konkret og individuel vurdering,” fortalte Nina Holst-Christensen.

Hun fortalte samtidig, at hun spurgte Lykke Sørensen, om hun havde brug for, at Justitsministeriet gik ind i sagen på mere formel vis, men at det blev afvist af Lykke Sørensen med bemærkningen, at “løbet er kørt”.

Også forsvarerne stillede flere spørgsmål til Nina Holst-Christensen, herunder til kvaliteten af den juridiske rådgivning fra embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Nina Holst-Christensen fortalte, at hun ikke havde set ministernotatet, før det kom op i forbindelse med Instrukskommissionens arbejde.

Forsvaret spurgte, hvad hun ville have sagt om det juridisk holdbare i de formuleringer, der er i notatet i forhold til de kriterier, der var sat op for at kunne lave undtagelser.

“Så ville jeg have sagt, at det er alt for snævert,” fortalte Nina Holst-Christensen.

Næste afhøringer er mandag.

Dag 20 (27. oktober)

Hele fire embedsmænd var forbi vidneskranken onsdag.

Blandt andre pressekonsulent i Udlændingestyrelsen, Nils Bak, der blev foreholdt nogle markante bemærkninger i en række mails, han havde sendt i februar og marts 2016.

Blandt andet refererede han i en mail fra den 10. februar 2016, at ministeren på et koncerndirektionsmøde tidligere på dagen skulle have sagt “den risiko tager jeg gerne”, og at Inger Støjberg til afdelingschef Lykke Sørensen skulle have sagt, at “I åbenbart godt vil ha’ barnebrude”.

I samme mail skrev Nils Bak følgende:

“Så var der krig. Hun skaber splid. Uffe og Lykke kæmper med hende”.

Dagen efter skrev Nils Bak en anden mail med nogle af de samme pointer.

I Rigsretten huskede Nils Bak ikke, hvor han havde oplysningerne fra. Han forklarede, at der gik en del rygter rundt i ledelsessekretariatet, og at oplysningerne derfor godt kunne være kommet frem ved, “at jeg talte med nogen, der talte med nogen, der havde hørt et eller andet i departementet”.

Nogle af pointerne i de flere mails er indtil videre ikke blevet bakket op af andre, påpegede den ene anklager.

“Er det noget, du har fundet på?” spurgte Jon Lauritzen og påpegede, at noget af det lidt fremstod som referater.

“Kan pinden være løbet lidt af med dig?” spurgte han også.

“Jeg ville ikke sidde og digte,” replicerede Nils Bak, der påpegede, at han vil tro, at han har talt med nogen og så videreformidlet de oplysninger.

Forsvarer Nicolai Mallet havde primært sigte mod at vise, at Nils Bak og en anden ansat i styrelsen havde udvekslet ret harske bemærkninger om ministeren i forbindelse med en anden sag, smykkeloven, som var en stramning tilbage i 2016, der gjorde det muligt at beslaglægge kontanter og værdigenstande for asylansøgere.

Blandt andet havde Nils Bak omtalt ministeren som “støjsenderen” og bemærket, at det for ministeren gjaldt, at “jo værre, jo bedre”.

Nils Bak forklarede, at der var en ret bramfri tone, men også en træthed i styrelsen over det politiske niveau, som ikke kun handlede om Støjberg.

“Det var et generelt indtryk over årene, at der har været en kritisk tilgang til det politiske niveau,” fortalte Nils Bak, der sagde, at der også var lidt en stemning af, at hvis “bare politikerne kunne lade være med at blande sig”, så kunne embedsfolkene få lov til at “passe vores arbejde”.

Også chefkonsulent i Udlændingeministeriets departement Merete Milo og to forhenværende chefer i Justitsministeriet blev afhørt onsdag.

Tidligere kontorchef i Justitsministeriet, Carsten Madsen, havde i starten af marts et møde med Jesper Gori og Anna-Sophie Saugmann-Jensen fra Udlændingeministeriets departement om, hvordan de skulle håndtere fem konkrete sager fra Udlændingestyrelsen, hvor der var særlig tvivl, om det ville være juridisk holdbart at adskille parrene.

Her interesserede både anklager og forsvarer sig for, om drøftelsen vedrørte muligheden for, at departementet og ministeren kunne træffe afgørelser eller blot skulle orienteres om sagerne.

“Jeg husker det som en ministers adgang til at træffe afgørelser, altså give instrukser”, fortalte Carsten Madsen, der dog samtidig understregede, at han ikke vidste, om ministeren konkret havde spurgt om lov til dette, eller om det eksempelvis skyldtes et embedsværk, der reagerede på en forventning om, at ministeren havde et ønske om det.

Den tidligere afdelingschef for lovafdelingen i Justitsministeriet, Jens Teilberg Søndergaard, huskede mere, at han havde fået det refereret som en “abstrakt snak”, og at der kunne komme “et sådant ønske”, end at ministeren konkret havde efterspurgt muligheden herfor.

Men også i Justitsministeriet blev de tryktestet på, hvor langt de kunne gå inden for juraen, når det kom til at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

“Der var et ønske om, at vi gik til grænsen,” fortalte Jens Teilberg Søndergaard.

Torsdag skal tre vidner afhøres, herunder klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). 

Dag 19 (26. oktober)

Passer det her? Sker det virkelig?

Chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Margit Sander Rasmussen havde lyst til at knibe sig selv i armen i dagene efter, departementet havde udsendt en pressemeddelelse den 10. februar 2016.

Dengang var Margit Sander Rasmussen ansat som specialkonsulent og stod for at booke, hvor asylansøgere og andre skulle bo.

Derfor vedrørte det direkte hendes arbejde, da der kom en pressemeddelelse med besked på, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles på de danske asylcentre.

Margit Sander Rasmussen havde det som om, at hun befandt sig i et “parallelunivers”, og døren lige om lidt kunne blive åbnet, mens nogen råbte ‘aprilsnar’.

Men det gjorde der ikke.

I stedet besluttede Margit Sander Rasmussen at inddele parrene i kategorier efter, hvor stor risiko hun så for, om en gennemførelse af en adskillelse efterfølgende ville blive betragtet som i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Hun lagde i første omgang op til, at ni par skulle adskilles.

“Jeg var voldsomt udfordret på min faglighed,” fortalte Margit Sander Rasmussen, der allerede dengang følte sig på usikker juridisk grund:

“Min vurdering dengang var, at det var tvivlsomt, det jeg lavede.”

I dag havde hun gerne set, at der var sket partshøring i alle sagerne. Men dengang opfattede hun det ikke som en reel mulighed. Dertil var presset fra departementet for at gå i gang for stort.

“Det kunne kun gå for langsomt,” bemærkede Margit Sander Rasmussen, der huskede det som om, at hun nærmest dagligt blev ringet op fra en fuldmægtig i departementet, der skulle høre, om der snart skete noget.

Strategien i styrelsen var at “trække tiden” ved kun at adskille nogle af parrene ad i et håb om, at departementet ville give en melding om, at der kunne være undtagelser, fortalte chefkonsulenten i lokalet i Eigtveds Pakhus.

“Vi har en fornemmelse af, at vi ikke kommer igennem til departementet, før vi begynder at skille folk ad."

Her lidt over halvvejs i afhøringerne i rigsretssagen mod Inger Støjberg, er anklagerne gået over til nu at afhøre embedsmænd fra Udlændingestyrelsen.

Og ifølge Margit Sander Rasmussen var hun fra start utryg. Derfor nævnte hun for sine nærmeste overordnede en bekymring for, om de levede op til Kodeks VII, som er syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen, herunder til lovlighed.

Hun følte ikke, at hun som “fodtudse” kunne gøre meget mere.

“Skulle jeg gribe knoglen og ringe til Uffe (Uffe Toudal, daværende departementschef)? Skulle jeg gribe knoglen og ringe til Christian Kettel Thomsen (daværende departementschef i Statsministeriet)?”

Spørgsmålene hang i luften i Rigsretten. Margit Sander Rasmussen tog selv tråden op:

“Det var bare en meget, meget mærkelig situation at være i. Det var svært at finde ud af, hvordan vi skulle manøvrere i det her."

Men netop spørgsmålet, om Margit Sander Rasmussen burde have gjort mere og andet, borede Støjbergs ene forsvarer Nicolai Mallet, meget i.

For ville hun selv sige, at hun havde overholdt kodeksets krav om at overholde loven, vedblev Nicolai Mallet at spørge om.

“Jeg gjorde mit allerbedste i en utrolig vanskelig situation,” lød det fra en tydeligt berørt Margit Sander Rasmussen, der bad om en kort pause, hvor hun fik tørret tårerne væk:

Kort efter fortsatte hun:

“Hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så ville jeg gerne have gjort noget andet, end jeg gjorde. Men det kan man ikke. Det er, som det er, og det blev som det blev.”

I slutningen af juni måned i 2017 besluttede hun at skrive et notat om hendes oplevelse af forløbet. Et notat, som hun først printede ud, hvorefter hun slettede den elektroniske version og gemte sit udprint i bogreolen derhjemme igennem fire år.

Baggrunden var, at ministeren på flere samråd i juni 2017 fortalte, at Udlændingestyrelsen fra starten havde fået at vide, at de skulle administrere med undtagelser.

“Den fortælling kunne jeg ikke genkende,” fortalte Margit Sander Rasmussen.

I stedet beskrev notatet, hvordan hændelsesforløbet efterlod hende med det indtryk, at “ministeren forsøgte at tvinge sine ønsker igennem”. Og i Rigsretten forklarede Margit Sander Rasmussen, at det var hendes opfattelse, “at det var en ministerbeslutning”, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse.

Udsagnet byggede hun på, at hun fik refereret, at der også var embedsmænd i departementet, der havde fastholdt, at der skulle være en undtagelsesmulighed. Men at de havde svært ved at komme igennem med det.

“Men jeg har hverken hørt eller læst noget direkte fra ministeren – det er en følgeslutning,” fortalte Margit Sander Rasmussen.

Også tidligere pressemedarbejder Sarah Andersen og vicedirektør i Udlændingestyrelsen Anni Fode blev afhørt tirsdag. Sidstnævnte fortalte blandt andet, at hun ingen erindring havde om drøftelser eller indikationer af, at der skulle være undtagelser.

Onsdag fortsætter afhøringer af flere vidner. 

Dag 18 (14. oktober)

Torsdag blev en af de mere underholdende dage i Rigsretten, hvor Inger Støjbergs forsvarere krydsede klinger med et af anklagernes absolutte hovedvidner, den tidligere kontorchef for ministeriets juridiske afdeling, Jesper Gori.

Jesper Gori har haft stor indvirkning på sagen, da han allerede i Instrukskommissionen beskrev Inger Støjberg nøgledokument som ”dødt og borte” kort efter, det var skrevet.

Det punkt borede forsvarer Rene Offersen i onsdag, og torsdag fortsatte hans kollega Nicolai Mallet ad samme spor. Hans tilgang til sagen var ganske udspekuleret.

Mallet gik ned i de enkelte juridiske elementer i notatet og spurgte Gori om, de ikke stadig var relevante. ”Jo, det var de da”, erkendte Gori.

 ”Men hvordan kunne notatet så være dødt og borte?” fortsatte Mallet.

Det var selve indstillingen, der følger af notatet, der var dødt og borte – i og med Støjberg ønskede at gå til kanten af konventionerne, argumenterede Gori. 

Mallet gik hårdt også til Gori på andre punkter. Således havde Jesper Gori lavet en kronologisk gennemgang af sagen, og her har Gori selekteret i oplysningerne. Mallet mere end antydede, at Gori ”målrettet” havde udeladt relevante afsnit for Støjberg.

Eksempelvis var det ikke kommet med, at alle par ifølge notatet kan adskilles, men at nogle par kun kunne adskilles ved at få hver deres værelse på det samme center. Jesper Gori var generelt meget stringent og svær at fange for Støjbergs forsvarere. Men lige netop på dette punkt var Gori mere svævende i sit svar, og faldt blot tilbage på, at en oversigt ikke kunne have alt med.

Gori blev også forhørt om selve rigsretssagens kerne, Støjbergs pressemeddelelse fra 10. februar 2016, hvor det store spørgsmål er, om den kan ses som en instruks til embedsværket. Det mente Instrukskommissionen – og det var en væsentlig del af baggrunden for rigsretssagen.

Her lød ordvekslingen som følger:

Mallet: ”Kan en pressemeddelelse være en instruks?”

Gori: ”Det ville højst usædvanligt, hvis en ændret praksis blev meddelt via en pressemeddelelse

Mallet: ”Højst usædvanligt, siger du. Har du nogensinde set det?”

Gori: ”Nej”

Det var ikke svært at aflæse, at Mallet var åbenlys tilfreds med den ordveksling.

Efter frokost var det Jesper Goris tidligere medarbejder i den juridiske afdeling, Anna-Sophie Saugmann-Vasi, der tog plads i vidneskranken. Hendes forklaringer lagde sig tæt op af Jespers Goris udsagn. 

Rigsretssagen holder nu pause til efter efterårsferien, men Jesper Gori kan allerede nu indstille sig på endnu en tur i rigsretten. Indkaldt af forsvarerne.

 

Læs også

Dag 17 (13. oktober)

Afhøringen af den tidligere kontorchef Jesper Gori fortsatte torsdag. Han blev udspurgt af anklager Anne Birgitte Gammeljord i en meget grundig og ikke særlig dynamisk gennemgang af sagen.

Men Jesper Gori er en af anklagerens hovedvidner, og onsdagens afhøring illustrerede igen, at Gori på centrale områder har en meget anderledes opfattelse af forløbet end Inger Støjberg.

I forhold til rigsretssagens absolutte kerne – hvorvidt Støjbergs pressemeddelelse fra 10. februar 2016 skulle ses som en instruks til ministeriet og Udlændingestyrelsen – lægger Gori stor vægt på pressemeddelelsen, som han ”nærmest havde opfattet som en instruks.”

Gori bekræftede andre vidners udlægning af, at der havde været hidsige drøftelser i ministeriet forud for et samråd i Folketinget 15. marts 2016. Her nævnte Støjberg nødtvunget, at der kunne være en undtagelse for adskillelse af mindreårige asylpar, hvis parret via kongebrev var blevet gift i Danmark. Det var helt afgørende for topembedsmændene, at der blev indføjet et ”f.eks.” i redegørelsen, så Folketinget ikke blev efterladt med opfattelse af, at kongebrevet var den eneste situation, hvor asylpar ikke kunne adskilles.

Gori bekræftede, at departementschef Uffe Toudal ligefrem havde truet med at henvende sig til Statsministeriet, hvis ordet ”for eksempel” ikke kom med i redegørelsen.

Toudal var ikke den eneste, der legede med tanken om at inddrage Statsministeriet. Ifølge Gori fortrød hans chef, chefjuristen Lykke Sørensen, at Statsministeriet ikke var blevet kontaktet allerede før, den famøse pressemeddelelse blev sendt ud. Så man kunne have sikret en mere retvisende formulering, der gav plads til undtagelser.

Sidst på dagen tog Støjbergs forsvarer Rene Offersen over.

Offersen borede i Jesper Goris påstand om, at Støjbergs ministernotat var dødt og borte kort efter, det var godkendt. Ministernotatet gav plads til undtagelser og er derfor kernen i Støjbergs forsvar. Offersen ville vide, om Gori blot havde givet udtryk for sin egen subjektive opfattelse af notatet.

Gori svarede, at notatet ikke kunne bruges til noget, hvis man som Støjberg ønskede en ordning, der gik til kanten af konventionerne.

Forsvarets afhøring af Jesper Gori fortsætter torsdag.

Dag 16 (den 12. oktober)

Tirsdag fik anklagerne i Rigsretten meget på blokken.

De afhørte dagen igennem den tidligere kontorchef Jesper Gori, og han kom med flere forklaringer, der gjorde ondt på Inger Støjberg og hendes forsvarere.

Blandt andet fortalte Jesper Gori, hvordan han på et møde klokken 15:30 den 9. februar på ministerens kontor gav en overflyvning over den ordning, som han var kommet frem til, kunne lade sig gøre.

Men det var ikke en ordning, der faldt i god jord hos Inger Støjberg.

“Som jeg husker det, så tilkendegiver ministeren, at det her ikke er den ordning, som hun ønsker. Hun vil gerne have en ordning, hvor alle par adskilles,” fortalte Jesper Gori, der endnu ikke ved, om der bliver rejst en disciplinærsag mod ham for hans rolle i forløbet.

Meldingen fra ministeren på mødet tog Jesper Gori lidt på sengen. Han troede, at han netop havde fremlagt en ordning, som flugtede nogenlunde med det, som ministeren ønskede.

Jesper Gori fortalte, at forslaget fra embedsmændene gik på at “vende ordningen rundt” og lægge vægt på et hensyn om at undgå risikoen for tvang. Og blandt andet skulle hensynet til barnets tarv ikke længere vægte helt så højt, som det havde gjort i Udlændingestyrelsens hidtidige praksis. I ministeriet var man helt klar over, at deres forslag til en ordning ville gå “til kanten og måske også på kanten” af de internationale konventioner, forklarede Jesper Gori.

Den nye situation fik, efter Jesper Goris hukommelse, den tidligere departementschef Uffe Toudal til på mødet at bemærke, at ministerens melding formentlig rejste nogle spørgsmål, og han spurgte Jesper Gori, om man overhovedet kunne det.

“Jeg svarer på stående fod, formentlig med nogle forbehold - “tror” og “jeg vil mene” - men svarer, at som jeg ser sagen, så kan man ikke operere med en undtagelsesfri ordning,” fortalte Jesper Gori i Rigsretten, der havde en opfattelse af, at det var ordningen - og ikke pressemeddelelsen - der blev drøftet på mødet. 

Han mente dog også, at han havde sagt til ministeren, at det altovervejende udgangspunkt var, at man kunne adskille, og at der var meget vide rammer for at gøre det.

“Jeg tror, ministeren siger, at hvis der så kommer en sag, hvor man ikke kan adskille, så er jeg indstillet på at tage den procesrisiko, der måtte være i en sådan sag,” sagde Jesper Gori.

Jesper Gori forlod mødet med det indtryk, at den model, han havde skitseret, var ude af billedet. Samme opfattelse havde han om notatet, der tidligere på dagen var blevet godkendt af ministeren i det interne sagssystem, F2.

“Det var bestemt min opfattelse på det her tidspunkt, at det ikke længere havde en relevans,” sagde Jesper Gori, der også gentog en bemærkning fra Instrukskommissionen, der siden er blevet vidt og bredt citeret. 

“For mig var det dødt og borte. Det var det,” sagde han.

Jesper Gori forklarede også i Rigsretten, at han først i foråret 2017 blev bekendt med, at notatet var blevet godkendt af Inger Støjberg.

Den tidligere kontorchef understøttede desuden flere forklaringer fra den tidligere chefjurist og hans nærmeste chef, Lykke Sørensen.

Jesper Gori fortalte, at Lykke Sørensen til ham havde genfortalt en kort udveksling med ministeren, hvor Inger Støjberg havde sagt: “Nå, det er så dig, der kan lide barnebrude”, hvortil Lykke Sørensen skulle have svaret:

“Vi forsøger sådan set bare at gøre vores arbejde.”

Samtidig fortalte Lykke Sørensen tilbage i februar 2016 til Jesper Gori noget i retning af, at hun på koncerndirektionsmødet den 10. februar havde sagt til Inger Støjberg, at uanset hvad ministeren sagde, så kunne hun ikke beordre danske myndigheder til at handle ulovligt på instruktion.

Til gengæld kunne Jesper Gori ikke genkende forklaringen fra den tidligere særlige rådgiver, Mark Thorsen, om, at han på et møde før den 9. februar, fra kanten af en sofa, skulle have sagt, at man kunne lave en ordning uden undtagelser.

“Jeg husker simpelthen, at jeg blev overrasket over spørgsmålet på mødet den 9. februar. Derfor er jeg meget sikker på, at jeg ikke henkastet fra en sofa har svaret det,” sagde Jesper Gori.

Jesper Gori er indkaldt som vidne igen onsdag. Forsvaret har endnu ikke afhørt ham.  

Sagen kort

I januar 2016 skrev Berlingske Tidende artiklen “Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark”. Fra en minibus i Bruxelles kastede tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sig ind i sagen med et Facebook-opslag. 

Den 10. februar 2016 fulgte hun op med en pressemeddelelse med besked om, at ingen asylansøgere under 18 år fremover måtte indkvarteres i danske asylcentre sammen med en ægtefælle eller samlever. 

Pressemeddelelsen kom sammen med en telefonisk samtale samme dag til at fungere som en undtagelsesfri instruks, vurderer Instrukskommissionen i en beretning om sagen fra december 2020. Her er vurderingen også, at den var “klart ulovlig”. 

Umiddelbart efter pressemeddelelsen var afsendt, begyndte udlændingemyndighederne at udmønte praksisændringen på de danske asylcentre. 

I perioden den 10. februar 2016 til 16. november 2016 blev 32 par berørt af instruksen. Heraf nåede 23 par at blive adskilt, inden praksisændringen blev stoppet. Blandt parrene var de yngste piger 15 år. Den ældste mand var 32. 

Den 2. februar 2021 stemte et stort flertal i Folketinget for at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg for at have overtrådt loven om ministres ansvarlighed. Anklagen går på, at Inger Støjberg har forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. 

Det er blot anden gang i mere end 100 år, at Rigsretten er blevet aktiveret. 

Dag 15 (den 7. oktober)

Syv uger efter en væsentlig telefonsamtale med departementet tog tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum et telefonnotat.

Heri beskrev hun, hvordan afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen havde bedt hende om “straks at foranstalte, at indkvarteringsoperatørerne blev orienteret om de nye retningslinjer og varslet om, at Udlændingestyrelsen ville igangsætte en adskillelse af parrene”. 

Den mundtlige besked blev givet samme dag, som pressemeddelelsen blev sendt ud i februar 2016.

“Det er jo ikke forkert, det der står. Der står bare ikke det hele,” sagde Line Skytte Mørk Hansen fra vidneskranken i Eigtveds Pakhus om hendes syn på notatet.

Afdelingschefen fandt det “uforståeligt”, at Lene Vejrum ikke havde taget kontakt til nogen, hvis hun mente, at hun havde fået en undtagelsesfri mundtlig instruks.

For eksempel ved at ringe eller skrive til Line Skytte Mørk Hansen, Udlændingestyrelsens direktør, departementschefen eller nogle af ministeriets topfolk fra Udlændingeafdelingen.

“Det var alle de naturlige indgange, man kunne have brugt, hvis man mente, at man i telefonen havde fået at vide, at man skulle gøre noget ulovligt,” sagde Line Skytte Mørk Hansen.

I stedet valgte Lene Vejrum altså at skrive et notat til sig selv syv uger senere.

“Det synes jeg bare er så mærkeligt,” sagde Line Skytte Mørk Hansen, hvis egen forklaring om telefonsamtalen blev tilsidesat af Instrukskommissionen.

Ifølge Line Skytte Mørk Hansen blev hun først i starten af 2017 opmærksom på telefonnotatet, da Folketingets Ombudsmand var gået ind i sagen. Her gjorde hun tidligere departementschef Uffe Toudal opmærksom på, at hun ikke var enig i Udlændingestyrelsens udlægning af samtalen.

Men hvorfor gjorde hun ikke andet for at få sin uenighed frem?, spurgte Jon Lauritzen om på forskellig vis.

Men det havde ingen gang på jord at komme et år efter og sige til Folketinget og Folketingets Ombudsmand, at to afdelinger i huset var uenige om, hvad der var sagt i den samtale, forklarede Line Skytte Mørk, der ikke ønskede at lave “al mulig ballade”.

"Jeg går ikke til pressen, jeg går ikke nogen steder hen, det ligger bare ikke i mit dna at gøre det,” sagde Line Skytte Mørk Hansen.

Hun anså sig selv lidt for forsvarsløs:

“Det er kun Uffe, der kan tage den. Det ville selvfølgelig give rigtig meget larm i ministeriet, hvis han valgte at tage denne her sag, og det valgte han så ikke at gøre,” sagde hun.

Jon Lauritzen ville også vide, om Line Skytte Mørk Hansen ikke så tænkte på at gå til Lene Vejrum for at tale om telefonnotatet:

"Da jeg ser det her i februar i hendes mail og svar til Folketingets Ombudsmand, der tænker jeg, at det her løb ligesom er kørt. Så nej, det gør jeg ikke,” sagde Line Skytte Mørk Hansen. 
 
Flere skriftlige spor indikerer, at Udlændingestyrelsen i dagene efter den udsendte pressemeddelelse havde en opfattelse af, at der skulle ske adskillelse i alle sager.

Allerede et par timer efter pressemeddelelsen var sendt ud, skrev kontorchef Ditte Kruse Dankert for eksempel et brev til operatørerne, hvor hun informerede dem om den ændrede praksis. Blandt andet skrev hun, at beslutningen fra ministeren betød, “at der skal ske adskillelse i de aktuelle sager, hvor en mindreårig bor sammen med en ældre ægtefælle eller samlever. Vi vil derfor snarest muligt varsle flytning i samtlige disse sager”.

Og efter et møde mellem styrelsen og departementet den 22. februar indikerer en mail fra samme kontorchef, der godt nok først er skrevet den 23. maj, at deltagere fra departementet ikke var i tvivl om, at alle kunne adskilles.

Line Skytte Mørk Hansen beskrev det i retten som, at det virkelig havde været “et syret møde” at sidde og læse om bagefter. Hun mente imidlertid, at det var “en efterrationalisering fra styrelsens side”.

Men også dagen efter mødet, den 23. februar, viste folk fra Udlændingestyrelsen en power point præsentation for operatører, hvor der blandt punkterne stod “Ny praksis, jf. Pressemeddelelse" og “Ingen undtagelser – heller ikke hvor der er fællesbørn”.

“Det lader ikke til, at Udlændingestyrelsen på mødet dagen før har fået indtryk af, at de skal gøre noget andet end pressemeddelelsen,” bemærkede Jon Lauritzen.

“Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Jeg kan reelt ikke huske, hvad der blev sagt på det møde,” svarede Line Skytte Mørk Hansen.

Afhøringen fortsætter tirsdag med kontorchef Jesper Gori.

Dag 14 (den 6. oktober)

Én telefonsamtale har taget rampelyset over alle andre i Støjberg-sagen.

Onsdag satte afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen sig i vidneskranken, hvor hun gav sin forklaring på, hvilken mundtlig besked hun i denne telefonsamtale overbragte til Udlændingestyrelsen - samme dag, som ministeriet udsendte en undtagelsesfri pressemeddelelse.

Hun forklarede, at forhenværende departementschef Uffe Toudal ikke bare bad hende om at sende pressemeddelelsen til styrelsen.

“Han bad mig også om at ringe og sige, at uanset hvor hårdt pressemeddelelsen var endt med at blive trukket op, så ville der være undtagelser, hvor mindreårige ikke skulle adskilles,” fortalte Line Skytte Mørk Hansen, der stod i spidsen for afdelingen koncernøkonomi.

Samtidig var hun blevet bedt om at sige til Udlændingestyrelsen, at de “ikke ville blive efterladt alene på perronen”, og at styrelsen kunne tage fat i departementet, hvis der var noget, de var i tvivl om.

Det var en forklaring, der undrede anklager Jon Lauritzen.

Uffe Toudal fortalte selv i Rigsretten, at han alene havde givet Line Skytte Mørk Hansen besked om at sende pressemeddelelsen videre.

“Det må jeg bare sige, at jeg ringer ikke ud i styrelsen og siger noget om en pressemeddelelse og ikke at blive efterladt på perronen, hvis ingen har bedt mig om det. Det var det, Uffe bad mig om. Så er den ikke længere,” sagde Line Skytte Mørk Hansen.

Det var denne telefonsamtale, som Instrukskommissionen sammen med pressemeddelelsen, vurderede til at udgøre en instruks, der var “klart ulovlig”.

Men ifølge Line Skytte Mørk Hansen skulle hun under denne samtale have pointeret, at “selvfølgelig var der ikke nogen, der skulle gøre noget ulovligt”.

I den anden ende af røret var forhenværende vicedirektør Lene Vejrum fra Udlændingestyrelsen. Hun er ikke endnu blevet afhørt i Rigsretten, men til Instrukskommissionen har hun tidligere forklaret, at Line Skytte Mørk Hansen bad hende om at adskille samtlige asylpar uden undtagelser.

Et andet stridspunkt handler om ministernotatet. Her var Line Skytte Mørk Hansen uenig i den tidligere chefjurist Lykke Sørensens forklaring om, at koncernøkonomi havde ansvaret for notatet.

“Det synes jeg simpelthen ikke er korrekt at sige,” sagde Line Skytte Mørk Hansen, der er en af fem embedsmænd, der risikerer en disciplinærsag, når rigsretssagen er slut.

Hun forklarede flere gange overfor Rigsretten, at notatet redegjorde for de juridiske vurderinger, som hverken var hendes opgave eller rolle at foretage.

Derfor havde hun også en forventning om, at det var Udlændingeafdelingen, hvor juristerne sad, og ikke hende, der skulle kommunikere dets indhold ud til Udlændingestyrelsen.

“Men nu er det jo dig, der giver besked til Udlændingestyrelsen,” lød det fra anklager Jon Lauritzen.

“Det er ikke mig, der meddeler juridiske praksisændringer til styrelsen. Det vil altid være Udlændingeafdelingen,” sagde Line Skytte Mørk Hansen.

“Men er det ikke præcist formidling af praksisændringen, du gør?” spurgte Lon Lauritzen, der også spurgte ind til, hvad Udlændingestyrelsen så baserede sin praksisændring på.

Line Skytte Mørk Hansen forklarede, at Udlændingestyrelsen for det første selv havde været med til at skrive store dele af notatet, og at den daværende direktør Henrik Grunnet deltog i et koncerndirektionsmøde, hvor der var diskussioner om undtagelser. Endelig bemærkede Line Skytte Mørk Hansen, at også kontorchef Jesper Gori fra departementet og kontorchef Ditte Kruse Dankert fra Udlændingestyrelsen havde en “meget tæt kontakt”.

Men det var lidt som om, at der var sket et “kollektivt hukommelsestab” i Udlændingeafdelingen og Udlændingestyrelsen om, hvad der i denne periode var blevet talt om, bemærkede Line Skytte Mørk Hansen.

Afdelingschefen delte heller ikke opfattelsen af, at ministernotatet var “dødt og borte” kort tid efter, det var underskrevet og godkendt i det interne sagssystem, F2, som ellers tidligere kontorchef Jesper Gori udtalte i Instrukskommissionen.

“Jeg ved ikke helt, hvordan et notat i F2 går bort. I min optik går det videre, indtil det bliver afløst af noget andet,” sagde Line Skytte Mørk Hansen.

På andre punkter flugtede Line Skytte Mørk Hansens hukommelse mere med sine tidligere kollegaer i Udlændingeafdelingen. For eksempel når det kom til et eftermiddagsmøde den 9. februar. Hun huskede også en Inger Støjberg, der var utilfreds med, at der skulle være undtagelser, men at der til trods herfor blev givet klar besked herom.

“Jeg mener ikke, at der var nogen, der gik ud fra det møde uden at vide, at der skulle være undtagelser til adskillelser af par,” fortalte afdelingschefen.

Afhøringen af Line Skytte Mørk Hansen fortsætter torsdag i denne uge.

Dag 13 (den 30. september)

Flere møder i dagene omkring den udsendte pressemeddelelse i februar 2016 bar præg af uenigheder og en anspændt stemning i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det er billedet, efter tre forskellige embedsmænd torsdag afgav forklaring i Rigsretten.

Det ene møde blev afholdt den 9. februar omkring klokken 15:30, hvor den tidligere fuldmægtig Anne Nygaard Just, der sad i afdelingen for koncernøkonomi, deltog.

“Der var en lidt presset stemning,” forklarede hun.

Hendes oplevelse var primært baseret på kontorchef Jesper Goris ansigtsudtryk, da han “blev trykket på maven” af Inger Støjberg og hendes særlige rådgiver, Mark Thorsen, for om det var muligt at strække juraen længere, end kontorchefen netop havde fremlagt.

Hun gik dog ud fra mødet med et indtryk af, at "man umiddelbart ikke ville kunne adskille alle, fordi det var i strid med internationale konventioner”.

Hun fortalte også i Rigsretten, at ministernotatet efter hendes opfattelse "blev overhalet af de drøftelser, der var efterfølgende”.

Den 10. februar blev der afholdt et koncerndirektionsmøde om formiddagen, inden pressemeddelelsen blev sendt ud.

Også her var stemningen “lidt anspændt”, ifølge den tidligere afdelingschef Frank Bundgaard.

“Det virkede helt klart som om, at der havde været en konflikt forudgående,” sagde han med reference til afdelingschef Lykke Sørensen, departementschef Uffe Toudal og ministeren.

Han huskede det som, at enten Uffe Toudal eller Inger Støjberg fortalte, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, fremover skulle adskilles. Efter hans optik fik det Lykke Sørensen til “meget insisterende” at sige, at “det ville være i strid med konventionerne, hvis der blev lavet en generel regel”.

Men efter Frank Bundgaards forklaring trak ministeren blot lidt på skuldrene, og dialogen om dette blev hurtigt lukket ned.

“Det var helt klart min opfattelse, at det var det, der så skulle køres efter fremover,” fortalte Frank Bundgaard, der i efteråret 2016 skrev en note til sig selv om mødet, fordi han havde fået tanken, at “det her kunne gå rigtig galt”.

Analysechef Henrik Kyvsgaard, der også var til stede på dette møde, mente dog i Rigsretten ikke nødvendigvis, at stemningen var så atypisk, men bemærkede, at den bar præg af, at “der ikke var enighed” mellem Lykke Sørensen og ministeren.

Da mødet var slut, overhørte Frank Bundgaard, at Uffe Toudal gav besked til Line Skytte Mørk Hansen om hurtigst muligt at sørge for, at centrene fik besked herom.

Frank Bundgaard forklarede desuden, at han i forbindelse med et eller flere koncerndirektionsmøder var sikker på at have hørt Inger Støjberg sige, at “det er en god sag” - underforstået politisk - og at “det tager jeg gerne en sag på”.

Også Jonas Christoffersen vidnede som tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han forklarede, at han havde en uformel kontakt med Uffe Toudal, og blandt andet havde sagt til ham, at han så et »klart menneskeretsproblem”. Han fik dog indtrykket, at selv om Uffe Toudal syntes, det var “en svær sag”, så var han opmærksom på problematikkerne.

“Det var ikke mit indtryk, at han sagde i telefonen, at vi kører over rampen,” forklarede Jonas Christoffersen, der i dag er en af tre forsvarere for Inger Støjberg.

Afhøringer fortsætter onsdag i næste uge med forhenværende ministersekretær Andreas Højmark Søndergaard og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen. 

Dag 12 (den 29. september)

Fem konkrete sager med asylpar har en helt central rolle i rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Onsdag kom de frem igen, da Støjbergs forsvarere afsluttede afhøringen af tidligere departementschef Uffe Toudal.

Udlændingestyrelsen forelagde på et møde den 8. marts departementet for de fem sager, fordi de rejste nogle særlige problemstillinger.

Uffe Toudal forklarede, at det skete som led i den interne afklaring af, hvor man skulle lægge snittet for undtagelser. Men også at holde ministeren orienteret.

“Meningen med drøftelsen med ministeren er at vise, at der er nogle undtagelser og at få en drøftelse og en pejling af, hvad det er for sager, hvor vi vil sige, at de ikke kan skilles ad,” fortalte Uffe Toudal.

Både Inger Støjberg og den særlige rådgiver, Mark Thorsen, stillede kritiske spørgsmål til sagerne, herunder til kvaliteten af de vurderinger, der blev givet.

Blandt andet var de, ifølge Uffe Toudal, optagede af, at man ikke undlod at adskille par, fordi man “fra nogens side syntes, at det var synd for parrene”. 

“Der blev spurgt kritisk ind til det, og vi svarede så godt vi nu kunne,” fortalte Uffe Toudal.

Men sad departementet og arbejdede med de enkelte sager, lød et af spørgsmålene fra forsvarer René Offersen.

“Vi sad ikke og lavede sagsbehandling,” lød et svar fra Uffe Toudal, der et andet tidspunkt også understregede, at departementet ikke “afgjorde sagerne”.

Ti dage efter mødet sendte kontorchef Jesper Gori en mail til en kontorchef i Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgik, at Udlændingestyrelsen skulle orientere departementet, når der var par, som ikke kunne adskilles på grund af Danmarks internationale forpligtelser. Orienteringen skulle stiles til departementschefen.

Uffe Toudal forklarede, at han gerne ville orientere ministeren og de relevante ordførere om det. Men at han også ville sende det signal til styrelsen, at han og departementet stod på mål for de beslutninger, de traf - overfor ministeren.

Rigsrettens formand Thomas Rørdam ville vide, om departementet skulle have forelagt sagerne før eller efter den formelle afgørelse var truffet.

Uffe Toudal forklarede, at tanken også var, at styrelsen kunne vende det med departementet, hvis der var et uafklaret spørgsmål i forhold til den retlige ramme.

“Derfor ligger der i det, at der ikke kan være truffet afgørelse inden,” forklarede Uffe Toudal.

Så det er altså forud for, at der er truffet en formel afgørelse? spurgte Thomas Mørch.

“Ja,” svarede Uffe Toudal.

Også tidligere presse- og kommunikationschef Mia Tang og tidligere ministersekretær Sofie Odgaard var forbi vidneskranken onsdag.

Dagen blev rundet af med kort præsentation af Jonas Christoffersen, der er i den prekære situation, at han er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, men i dag også er en af Inger Støjbergs forsvarere. Han afhøres fra morgenstunden torsdag.

Dag 11 (den 28. september)

Støjbergs ene forsvarsadvokat René Offersen gik straks til stålet, da han tirsdag eftermiddag fik lov at afhøre den tidligere departementschef Uffe Toudal.

René Offersen var optaget af at finde ud af, om Uffe Toudal fik talt over sig, da han i fredagens afhøring sagde, at han tidligt i forløbet blev bekendt med et syrisk asylpar “med en ganske forfærdelig historie”, som han ud fra “enhver fornuftsmæssig og humanitær” betragtning ikke mente gav mening at skille ad. Ifølge Uffe Toudal trak sagen ham tidligt i retning af, at ordningen kun kunne fungere med undtagelser.

René Offersen mente dog, at “det virker mærkeligt”, at Uffe Toudal allerede i slutningen af januar eller starten af februar skulle have hørt om en konkret sag.

“Jeg vil gerne udfordre dig på, om det er rigtigt,” sagde René Offersen.

“Det er rigtigt,” lød den kortfattede og skråsikre respons fra Uffe Toudal.

René Offersen borede også i den indstilling, der blev givet i ministernotatet, som Inger Støjberg underskrev den 9. februar.

Her er ordlyden, at “mindreårige på 15 år eller derover ikke kan indkvarteres på et asylcenter sammen med en ægtefælle/samlever, medmindre dette åbenbart vil stride mod den mindreåriges tarv. Foreligger der sådanne hensyn til den mindreåriges tarv, skal parterne indkvarteres hver for sig, men på det samme asylcenter”.

René Offersen ville have Uffe Toudal til at svare bekræftende på, at der i denne formulering lå, at der altid kunne ske adskillelse. I første omgang uden held.

“Nej, der kunne ikke ske adskillelse i de tilfælde, hvor det ville stride imod de mindreåriges tarv,” svarede Uffe Toudal.

“Det kan jeg ikke læse her,” lød det fra René Offersen, hvorefter der fulgte en pingpong frem og tilbage, indtil Uffe Toudal på et tidspunkt kundgjorde, at han så nok havde “misforstået noget”. 

“Ja, eller så husker du det anderledes nu,” replicerede René Offersen, der igen henviste til, at det kunne være svært at læse indstillingen på anden måde, end at der altid ville kunne ske adskillelse, men i nogle tilfælde blot på samme asylcenter.

“Det er rigtigt,” lød det til sidst fra Uffe Toudal.

“Det er det nemlig, og det er vigtigt for det, som vi skal i gang med nu,” lød det fra en tilfreds René Offersen, der dermed kunne gå videre til næste punkt.

For forsvarerne var det vigtigt, fordi de har argumenteret for, at pressemeddelelsen i sin ordlyd ikke lå så langt væk fra ministernotatet. Men også, fordi Inger Støjberg tidligere har forklaret, at hun i starten anså det som hypotetisk, at der ville komme undtagelser. Derfor underskrev hun ministernotatet, og derfor reagerede hun også skarpt senere, da det gik op for hende, at undtagelserne kunne blive mere omfattende.

René Offersen brugte også et andet eksempel til at illustrere denne pointe.

Da embedsmændene forberedte et beredskab til en spørgetime med statsministeren lavede de i en udgave en formulering om, at man sikkert godt kunne “konstruere en helt særlig situation”, hvor en undtagelse kunne komme på tale.

Også dette læste René Offersen som, at embedsmændene talte om en meget snæver eller måske slet ingen kattelem. Det var dog ikke en præmis, som Uffe Toudal accepterede. 

“Jeg kan godt høre, hvor du vil hen,” lød det fra Uffe Toudal, der understregede, at flere embedsmænd havde gjort det klart overfor ministeren, at juraen ikke var sådan, at de kunne lave en undtagelsesfri ordning. 

Det ventes, at afhøringen af Uffe Toudal bliver afsluttet onsdag formiddag.

Dag 10 (den 24. september)

Tonen blev skærpet i Rigsretten fredag, da den tidligere departementschef Uffe Toudal blev ført som vidne.

Uffe Toudal fastholdt, at selv om der blev sendt en undtagelsesfri pressemeddelelse ud, så var man internt i ministeriet helt klar over, at der ikke kunne administreres uden undtagelser.

“Alle vidste, at der skulle være undtagelser,” fortalte Uffe Toudal. 

Anklager Jon Lauritzen kunne dog ikke forstå, hvorfor de interne diskussioner i departementet så fortsatte.

Uffe Toudal forklarede hertil, at det ikke var selve ordningen, der blev diskuteret i de centrale dage omkring den 9. og 10. februar.

“Situationen er, at ministeren havde uendelig svært ved at slippe tanken om, at det ikke kunne være uden undtagelser. Men det ændrer ikke ved, at det i min optik var pressemeddelelsen, vi diskuterede,” fortalte Uffe Toudal.

Jon Lauritzen bemærkede, at det stod i modstrid med en forklaring fra den tidligere chefjurist i ministeriet, Lykke Sørensen.

“Så må jeg bare sige, at det må Rigsretten så tage stilling til,” sagde Uffe Toudal.

Den tidligere departementschef blev også forholdt, at Lykke Sørensen tidligere i Rigsretten har forklaret, at ministernotatet, der lagde op til undtagelser, ikke for hende spillede nogen rolle efter den 9. februar, hvor det blev underskrevet af ministeren.

“Det spillede i hvert fald en meget klar rolle for mig,” sagde Uffe Toudal hertil.

Han forklarede, at selv om det fysiske notat måske nok forsvandt bagefter, så forsvandt analysen og konklusionen ikke. At det formede ministeriets holdning og blev Uffe Toudals referenceramme.

"Lykke Sørensen har forklaret, at ministeren fortsat ønskede en undtagelsesfri ordning," bemærkede Jon Lauritzen.

“Det er så Lykke Sørensens opfattelse,” sagde Uffe Toudal.

Men også retsformand Thomas Rørdam ville vide, om det var rigtigt forstået, at notatet efter Uffe Toudals opfattelse stadig gjaldt, efter pressemeddelelsen var sendt ud.

Det svarede Uffe Toudal bekræftende på. Men det fik Thomas Rørdam til at bemærke, at pressemeddelelsen i sit indhold et sted er direkte i modstrid med, hvad der står i notatet.

Hvordan kan man sende en pressemeddelelse ud, der ikke svarer til den ordning, der er gældende efter din opfattelse? spurgte Thomas Rørdam

“Det må jeg oprigtigt sige, at jeg ikke har været opmærksom på den forskel før,” var svaret fra Uffe Toudal.

Afhøringen af den tidligere departementschef fortsætter tirsdag.

Dag 9 (den 21. september)

Den undtagelsesfri pressemeddelelse, som er kernen i rigsretssagen mod Inger Støjberg, blev til efter pres fra den særlige rådgiver Mark Thorsen og ministeren selv.

Det forklarede Mark Thorsen i Rigsretten tirsdag.

Flere udkast var i spil, og her lagde Mark Thorsen og Inger Støjberg pres på den tidligere departementschef Uffe Toudal for blandt andet at få fjernet en formulering om, at der skulle tages “menneskelige hensyn”.

Mark Thorsen mente, at sætningen ville sætte ministeren i “en mærkelig kommunikativ situation”, fordi det ville rette pressens "projektørlys" direkte over på undtagelserne. Og det brød mod det klare signal, som Inger Støjberg ønskede at sende.

Det endte ifølge Mark Thorsen med, at Uffe Toudal “lidt opgivende” fik sagt:

“Jamen, så tag det da ud”.

Departementschefen fik dog samtidig tilføjet noget i retning af, at det ikke ville betyde en ændring af ordningen.

Anne Birgitte Gammeljord ville gerne mere præcist vide, om det var Mark Thorsen eller Inger Støjberg, der havde taget forbeholdet ud af pressemeddelelsen.

"Det er jo ministerens beslutning til syvende og sidst, at det afsnit ikke skulle med,” forklarede Mark Thorsen.

Og det var en beslutning som ministeren traf, at det ikke skulle med? Spurgte Anne Birgitte Gammeljord igen.

“Ja,” lød det fra Mark Thorsen. 

En af grundene til, at Mark Thorsen i det hele taget ikke var “meget begejstret” for de udkast, “hvor kattelemmen var skrevet så tydeligt ud”, var, at han dagen før, den 9. februar, havde forladt et møde, hvor embedsmændene havde givet ham det indtryk, "at det er ret hypotetisk, at denne her kattelem skulle komme i brug,” forklarede Mark Thorsen.

Også den 25. januar om aftenen, efter Inger Støjberg havde lavet et Facebook-opslag om omgående at stoppe indkvartering af piger sammen med ældre mænd, havde den tidligere spindoktor det svært med de nuancer, som embedsmændene forsøgte at kommunikere ud til omverdenen.

Udlændingestyrelsen ønskede at lave en præcisering til pressen, efter der havde været flere artikler om emnet. Præciseringen lød, at styrelsen "på ingen måde accepterer, at børn indkvarteres sammen med en jævnaldrende eller en voksen, hvis der er tvivl om, at dette sker af egen fri vilje", og at styrelsen allerede indkvarterede personerne hver for sig, hvis der opstod tvivl om tvang eller andet pres. Styrelsen skrev desuden, at det drejede sig om "ganske få tilfælde over tid".

Mark Thorsen gjorde dog klart, at præciseringen ikke kunne komme på tale: 

”Kæmpe nej! De skal rette 100 procent ind efter det Inger har meldt ud. Færdig. Punktum,” lød det i en mail til pressechefen.

I Rigsretten forklarede Mark Thorsen om formuleringen, at han fandt, at "nu var der sagt det, der skulle". Man måtte forvente, at sagen kunne afføde en pressestorm, og at det ikke ville være så gavnligt at have "for mange forskellige synspunkter flyvende rundt i luften".

Fredag afhøres forhenværende departementschef Uffe Toudal.

Dag 8 (den 20. september)

“Jeg er nødt til at gentage, at jeg har ingen erindring om det notat – uanset hvor mange gange du spørger”.

Inger Støjbergs tidligere afdelingschef og chefjurist Lykke Sørensen nåede en del gange at gentage, at hun ikke havde nogen erindring om det så omtalte ministernotat, der lagde op til, at der kunne være undtagelser til den absolutte hovedregel om ikke at adskille de unge asylpar.

Den ene forsvarsadvokat, René Offersen, fandt det dog “tankevækkende” og havde “simpelthen svært ved at forstå”, at hverken Lykke Sørensen eller hendes kontorchef Jesper Gori havde skænket ministernotatet en tanke, da Folketingets Ombudsmand i flere omgange spurgte ind til alle relevante dokumenter i sagen.

Det selv om Lykke Sørensen selv havde underskrevet ministernotatet i det interne sagssystem F2.

“Jeg var afdelingschef. Jeg sad ikke og kiggede F2 igennem for at finde notater,” lød det flere gange fra Lykke Sørensen.

Men René Offersen borede videre og spurgte ind til, hvordan ministeriet i et supplerende svar til Folketingets Ombudsmand den 14. juli 2016 kunne skrive, at drøftelser vedrørende rammerne for den fremtidige indkvarteringsordning “hovedsageligt” har “fundet udtryk mundtligt” og derfor “i begrænset omfang” er “afspejlet i de fremsendte akter". Det selv om der var et ministernotat.

“Er det her ikke objektivt forkert?” spurgte René Offersen, der stillede så mange spørgsmål, at han til sidst konstaterede, at han nok ikke kunne “koge mere suppe” på det. 
 
Anklagerne afhørte også Lykke Sørensen mandag, og de interesserede sig meget for, hvordan Udlændingestyrelsen kunne træffe afgørelse i de konkrete sager uden at have retningslinjer. Departementet endte med først i december 2016, ti måneder efter pressemeddelelsen blev udsendt, at udstede retningslinjer.

“Hvad administrerede Udlændingestyrelsen så efter?” spurgte den ene anklager, Jon Lauritzen.

Lykke Sørensen forklarede, at udgangspunktet var, at Udlændingestyrelsen skulle administrere efter, hvad der var gældende dansk ret, herunder de internationale forpligtelser.

Jon Lauritzen spurgte, om departementet da ikke havde overvejet at sige til Udlændingestyrelsen, at de skulle afvente, at der kom nogle retningslinjer:

“Det gjorde vi ikke. Det var ikke aktuelt. Der var et ønske om, at det skulle ske nu,” forklarede Lykke Sørensen og uddybede, at der var et “stærkt politisk ønske fra ministeren” herom, men også, at det politiske landskab helt generelt ikke gjorde det til “en realistisk mulighed”.

Lykke Sørensen medgav, at det “utvivlsomt havde været rigtigt”, om Udlændingestyrelsen havde fået retningslinjerne lang tid før.

Tirsdag afhøres Støjbergs tidligere særlige rådgiver, Mark Thorsen.

Dag 7 (den 15. september)

Dagen startede med en kendelse: Rigsretten afviste som ventet, at den verdenskendte islam-kritiker Ayaan Hirsi Ali måtte vidne i sagen. Det havde Inger Støjberg ellers ønsket, da hun betragter den somalisk født islam-kritiker som en inspiration. Men dommerne fandt ikke, at Hirsi Ali har relevans for den aktuelle sag. 

Som det udtrykkes i kendelsen: "Vi finder, at de generelle forhold vedrørende tvangsægteskaber og social og kulturel tvang mv., som forsvarerne ønsker, at Ayaan Hirsi Ali skal afgive forklaring om, ikke kan antages at have betydning for Rigsrettens bedømmelse af skyldspørgsmålet og en eventuel straffastsættelse."

Derefter gik anklager Jon Lauritzen over til at afhøre Inger Støjbergs tidligere afdelingschef i Udlændinge-og Integrationsministeriet Lykke Sørensen. Lykke Sørensen bliver ofte beskrevet som Inger Støjbergs "kronjurist" i ministeriet, og hun var allerede i Instrukskommissionen meget kritisk over for Støjberg. Det var der ikke ændret på i Rigsretten. 

Kernen i Lykke Sørensens fremstilling var, at embedsmændene i ministeriet følte sig som lus mellem to negle, da de skulle håndtere sagen om ”barnebrude”.
Her sad embedsmændene i et klassisk dilemma: Ministeren ønskede adskillelse af de mindreårige piger fra deres partnere i de danske asylcentre – uden undtagelser. Den vare kunne embedsmændene ikke levere, da det ville være i strid med loven at lave en adskillelse uden mulighed for undtagelser.

På et stormfuldt møde i ministeriet tog Lykke Sørensen bladet fra munden. I Rigsretten oplyste hun, at hun på mødet havde understreget, at danske myndigheder skal overholde danske regler og internationale forpligtelser - ”uanset hvad ministeren siger eller mener”.

Det var en direkte udfordring af Inger Støjberg, og Lykke Sørensen havde da også selv set episoden som ret enestående, for ”det er ikke hver dag, man går op mod ministeren”.

Det var ikke udpræget populært hos Inger Støjberg, når hun stødte på modstand fra embedsmændene i denne sag, som hun personligt følte meget stærkt for. Ifølge Lykke Sørensen havde Støjberg på et tidligere tidspunkt polemisk bemærket: ”Du kan godt lide barnebrude?!”, hvortil Lykke Sørensen havde repliceret: "Vi prøver bare at passe vores arbejde."

Lykke Sørensen blev også bedt om at forholde sig til det notat fra 9. februar 2016, der er kernen i Inger Støjbergs forsvar. Notatet lægger - i modsætning til Støjbergs pressemeddelelse dagen efter - op til, at der rent faktisk kan gøres undtagelser fra reglen om at adskille asylparrene. Ifølge Lykke Sørensen var notatet aldrig blevet nævnt efterfølgende, og hun tillagde det derfor ikke nogen praktisk betydning. 

Men der blev dog i praksis plads til enkelte undtagelser. Det havde Inger Støjberg "efterhånden" accepteret, selvom det ikke fremgik af Støjbergs offentlige meldinger.  

Afhøringen af Lykke Sørensen fortsætter, når Rigsretten mødes igen mandag. 

Dag 6 (den 14. september)

Hele tirsdagen gik også med anklagerens afhøring af Inger Støjberg, og både Støjbergs information til Folketinget og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kom i fokus.

Anklager Anne Birgitte Gammeljord ville vide, hvorfor Inger Støjberg ikke åbent fortalte, at der rent faktisk var undtagelser for reglen om at adskille asylpar med mindreårige piger. Anklageren kredsede her om et samråd i Folketinget i 15. marts 2016.

Inger Støjberg erkendte åbent, at der lå strategiske årsager bag den manglende information. Der var indbygget en kattelem i reglen om adskillelse af mindreårige asylpar, og Støjberg frygtede, at den kattelem ville blive større, hvis hun åbent fortalte om undtagelserne. Hun frygtede ganske enkelt, at embedsværket i den situation ville lægge op til flere undtagelser.

Dermed understregede den del af afhøringen det problematiske forhold mellem ministeren og dele af hendes embedsværk, der åbenlyst har set hende som en besværlig minister. Omvendt har Støjberg set dele af embedsværket som alt for fodslæbende.

Menneskerettighedskonventionen (EMRK) var oppe af vende, fordi Jyllands-Postens garvede journalist Orla Borg havde bedt om en kommentar til, at adskillelsen af asylparrene kunne være i strid med EMRK’s artikel 8.

Det svarede Støjberg aldrig på, fordi hun på det tidspunkt var optaget af sin fars alvorlige sygdom. Men i ministeriet gav henvendelsen anledning til en hektisk aktivitet, og der var overvejelser om at tilrette Støjbergs tidligere udsendte pressemeddelelse. Det anså daværende afdelingschef Lykke Sørensen dog for urealistisk at få Støjberg med på. Jyllands-Posten fik aldrig noget svar.

EMRK kom også ind i anden forbindelse. Anklageren spurgte til den advarsel, der var kommet fra Institut for Menneskerettigheder. Instituttet pegede på faren for at overtræde EMRK’s artikel 8, hvis ikke der blev lavet en individuel vurdering. Det er særlig tricky, fordi Instituttets daværende direktør Jonas Christoffersen nu er blandt Støjbergs forsvarere.

Onsdag kommer forsvarerne først på banen, og derfor starter afhøringen af afdelingschef Lykke Sørensen.

Dag 5 (den 13. september)

Så var det for første gang hovedpersonens tur til at tage plads i vidneskranken, hvor Inger Støjberg blev afhørt af anklager Anne Birgitte Gammeljord.
Dagen startede langsomt og omstændigt, hvor anklageren gjorde meget ud af at få optegnet forretningsgange og organisation i Integrationsministeriet under Støjberg. Helt ned til en detaljeret gennemgang af, hvor kontorerne lå i forhold til hinanden.

Et stykke op ad dagen nåede man dog til de sprængfarlige punkter i starten af 2016: Efter TV2 og Berlingske havde afsløret, at mindreårige brude boede sammen med deres mænd på danske asylcentre, krævede Inger Støjberg øjeblikkelig handling for stoppe den praksis. Det samme gjorde næsten alle partier i Folketinget, et faktum som Støjberg igen og igen fremdrager.

Det fremgik af afhøringen, at Støjberg var meget irriteret over, at Udlændingestyrelsen ikke have informeret hende om det problem. Da hun befandt sig Bruxelles, på det tidspunkt historien eksploderede, lavede hun i første omgang en Facebook-opdatering, hvor der stod: "Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen". Interessant nok mente Støjberg, at hun dermed havde orienteret Udlændingestyrelsen - gennem sit Facebook-opslag.

Senere gik anklageren over til en grundig udspørgen om den pressemeddelelse, som Støjberg fik udsendt 10. februar 2016 - og som er hele sagens kerne. Kritikere af Støjberg mener, at pressemeddelelsen i praksis udgjorde en instruks, selv fastholder hun, at den blot var ment som et politisk signal. Her kan det vise sig tricky for Støjberg, at hun tillagde Facebook-opslaget en retningsgivende status, når hun samtidig afviser, at pressemeddelelsen havde karakter af en instruks.

Støjberg fik dog senere i en anden sammenhæng flettet ind, at man hverken kan lovgive med en pressemeddelelse eller et Facebook-opslag. Muligvis i erkendelse af, at hendes udtalelse havde gjort hende sårbar

Udkastet til pressemeddelelsen indeholdt først en sætning om, at der - som konventionerne kræver - stadig kunne være undtagelser, hvor de mindreårige piger ikke blev skilt fra deres mænd. Den sætning krævede Støjberg fjernet fra pressemeddelelsen, og det endte med, at departementschef Uffe Toudal gav sig med bemærkningen: "Så tag det ud, men der bliver administreret efter reglerne." 

Da Støjberg blev spurgt til, om hendes pressemeddelelse så var retvisende, replicerede Støjberg, at man "ikke må lyve, men at man heller ikke har pligt til at sige alt. Det er de færreste pressemeddelelser, hvor alle detaljer er nævnt." 

Inger Støjberg fremhævede på sin side det notat om sagen, hun godkendte i ministeriet. Her fremgik det, at man faktisk kunne lave undtagelser for den generelle regel om at adskille mindreårige asylpar. Det var det notat, og ikke pressemeddelelsen, der havde juridisk gyldighed, mener Støjberg. Den forklaring blev afvist af Instrukskommissionen, men det spiller ingen rolle i Rigsretten, hvor sagen starter helt forfra.   

Afhøringen af Støjberg foregik i en stilfærdig tone, og hovedpersonen selv havde overskud til at joke med Politikens tegner Roald Als. Afhøringen af Inger Støjberg fortsætter i morgen.

Se analysen: https://www.altinget.dk/artikel/stoejbergs-linedans-mellem-jura-og-politik  

Dag 4 (den 7. september)

På den fjerde dag i rigsretssagen kom Inger Støjbergs forsvarere for alvor på banen.

Forsvarerne bestred, at Inger Støjberg har givet en tjenestebefaling om en ulovlig instruks, at hun skulle have haft grund til at tro andet, end at der foregik en lovlig administration, og de finder ikke, at “den juridiske alvorlighedsbetingelse er opfyldt”.

Og så gav forsvarerne ikke meget for den beretning, som Instrukskommissionen har afgivet:

“Det er lettere at skrabe den juridiske glans af Instrukskommissionens beretning end at skrælle en appelsin,” lød det fra René Offersen.

Forsvarerne gjorde også meget ud af det politiske bagtæppe både i 2016, da beslutningen blev truffet, og i dag. Blandt andet med henvisning til, at Socialdemokratiet, Venstre og Konservative januar i år sammen tilkendegav, at adskillelsen af de berørte par “politisk set var rigtig, men at den juridisk var forkert”.

René Offersen pointerede, at det var vigtigt for Rigsretten at forstå, at “de her tvivlsager og enkeltsager er konsekvenser af en politik, som der er politisk endog meget bred tilslutning til”.

Forsvarerne gennemgik desuden, hvad de betragter som sagens ti nøglebilag.

Blandt andet det så omdiskuterede ministernotat fra februar 2016, som forsvarerne mener viser med al tydelighed, at Inger Støjberg godt var klar over, at der ikke kunne laves en undtagelsesfri ordning. Men også flere andre bilag, der skal vise, hvordan der tidligt i forløbet blev talt om og henvist til de særlige tilfælde og dermed en bevidsthed om, at der skulle gøres undtagelser fra den absolutte hovedregel om, at de unge asylpar skulle adskilles. 

Et andet fremhævet nøglebilag var pressemeddelelsen fra 10. februar 2016.

Forsvareren understregede, at Inger Støjberg vedkender sig fuldt ud medansvarlig for ordlyden i pressemeddelelsen, “men hun har intet lod i", hvordan ordningen efterfølgende blev kommunikeret videre den 10. februar. Underforstået at det ansvar påhviler embedsværket i ministeriet.

René Offersen brugte også længere tid på at tale om strategisk kommunikation, “fordi det er jo ikke nødvendigvis jura det hele”.

Han forklarede, hvordan journalisters evige jagt på solohistorier, og at finde “de sure rønnebær” i form af den mere kritiske vinkel på en historie også var med til at præge ministerens ønske om, hvordan pressemeddelelsen skulle udformes.

“Det er ganske væsentligt, hvis man skal forstå, hvordan en politiker som Inger Støjberg tænker.”

Derfor appellerede han også til, at den udsendte pressemeddelelse også rent faktisk blev bedømt som en pressemeddelelse. Som noget, der skulle kommunikere ministerens budskab.

“Sandhedspligten betyder ikke, at en pressemeddelelse skal være udtømmende. Det er ikke et  cirkulære, vi er ved at skrive,” pointerede René Offersen.

Fra anklagernes side blev det blot til en lille stikpille fra Jon Lauritzen til forsvarernes fremlæggelse:

“Anklagerne har ikke noget til forsvarernes forelæggelse - eller hvad man nu skal sige, at det var.”

Tirsdagen blev afsluttet med en procedure for og imod, om forsvarerne skal have lov at føre den kendte islamkritiker Ayaan Hirsi Ali som vidne i sagen.

Forsvarer Nicolai Mallet forklarede, at Ayaan Hirsi Ali er og har været “en stor inspiration” for Inger Støjberg, ikke mindst bogen Nomaden. Udover at forstå motivationen for Inger Støjbergs handlinger i 2016, skulle afhøringen af Ayaan Hirsi Ali også være med til at belyse begreber som tvang og tvangsægteskaber.

Anklagerne kaldte det for “overflødig bevisførelse”, fordi det efter deres opfattelse ikke vil bidrage noget til hverken de konkrete bevistemaer i sagen eller det konkrete sagsforløb.

Rigsrettens formand oplyste, at Rigsretten forventelig vil tage stilling til Ayaan Hirsi Ali som vidne i løbet af næste uge.

Retsmøderne fortsætter mandag i næste uge, hvor Inger Støjberg skal afhøres over flere dage.

Dag 3 (den 6. september)

Anklagerne fortsatte mandag med deres gennemgang af de dokumenter, som de finder relevante, og en del af dem kredsede om ministeriets kvaler med at skulle besvare spørgsmål fra folketingspolitikere og medier.

For eksempel blev besvarelsen af et samråd 1. juni 2017 efterfølgende drøftet af flere ansatte i Udlændingestyrelsen i en mailtråd, fordi de oplevede, at Inger Støjberg på samrådet fik det til at fremstå sådan, at departementet hele tiden havde ment, at der skulle være undtagelser, og at styrelsen havde fået dette at vide.

”Jeg synes ikke, vi kan acceptere nogen kritik. Det er simpelthen udelukket. Vi redder dem, og så skulle takken være, at vi ikke forstod en instruks,” skrev eksempelvis kontorchef Ditte Kruse Dankert.

Hun forklarede videre i mailen, at hun blev "bombarderet" af beskeder fra folk i styrelsen, der undrede sig over samrådet.

"Jeg føler mig som gidsel i en løgn rent ud sagt," lød det videre i mailen.

Også flere besvarelser til medierne voldte besvær. Blandt andet cirkulerede et svar rundt i maj 2016, hvor pressechef i Udlændingestyrelsen Nils Bak på et tidspunkt konstaterede, at det ville være mærkeligt i samme sætning at henvise til både pressemeddelelsen fra 10. februar 2016, der var uden undtagelser, og så de internationale forpligtelser.

“Jo mere vi skriver, jo mere afslører vi om det problematiske i forløbet,” pointerede pressechefen, der anbefalede at svare “så kort og så generelt som muligt”.

Mandagens retsmøde stoppede pludseligt og før tid. Derfor er diskussionen om, hvorvidt forsvarerne må føre den kendte islamkritiker Ayaan Hirsi Ali som vidne, udskudt til forventelig tirsdag. 

Dag 2 (den 3. september)

Gennemgangen af dokumenter fortsatte på andendagen. Anklagerne fremsatte en del interne mails, særligt fra ansatte i Udlændingestyrelsen, der tilbage i 2016 flere gange udtrykte bekymring over instruksen fra departementet om at adskille alle unge asylpar.

Og da Folketingets Ombudsmand i maj 2016 besluttede at indlede en generel undersøgelse af sagen, udtrykte vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Lene Linnea Vejrum, ovenikøbet en vis lettelse.

“Jeg synes reaktionen viser, at ombudsmanden har gennemskuet sagsforløbet. Så jeg synes bestemt – alt taget i betragtning – vi i US kan tillade os at være lidt lettede,” lød det i en intern mail.

Kontorchef Ditte Kruse Dankert istemte: 

“Han sætter fingeren ned de rigtige steder, og han kan se, at vi har været forsvarsløse ift instruks. Men handlet ved at holde sager tilbage.”

Hun afslutter mailen: “OK at have en fair ombudsmand”.

Som afslutning på dagen afslørede Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, en lille nyhed.

Når anklagerne er færdige med at forelægge sagen på mandag, kommer der procedure om, hvorvidt forsvarerne skal have lov at indkalde Ayaan Hirsi Ali som vidne. Anklagerne finder det ikke relevant for sagen. 
 

Dag 1 (den 2. september) 

Anklagerne havde ordet første dag i Rigsretten torsdag den 2. september, hvor de skulle gennemgå de skriftlige beviser og redegøre for sagens faktiske omstændigheder. 

Dagen, der mest var præget af højtlæsning af dokumenter, afslørede dog også en helt central uenighed mellem forsvarere og anklagere. Det kom frem, at de to anklagere, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen, ikke mener, at et ministernotat, som forsvaret ser som et centralt bevis, skal tillægges nogen virkning. 

Ministernotatet åbnede for individuel sagsbehandling af de unge asylsøgende par i modsætning til ordlyden i den pressemeddelelse, der blev sendt ud dagen efter, at notatet den 9. februar 2016 var godkendt i et internt sagssystem. 

Læs en reportage fra det første retsmøde her

Omtalte personer

Inger Støjberg

Fhv. udlændinge- og integrationsminister (V), næstformand (V), MF (V og løsgænger)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Jon Lauritzen

Advokat, partner, DLA Piper
cand.jur.

Anne Birgitte Gammeljord

Bestyrelsesformand, Augustinus Fonden, advokat (H), Rovsing & Gammeljord Advokater
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser