Finanslov: Største sundhedsløft i årevis

FINANSLOV: Når finanslovens løft af psykiatrien lægges sammen med økonomiaftalen med Danske Regioner har sundhedsvæsenet samlet set fået det største økonomiske løft i årevis, vurderer Altingets sundhedspolitiske analytiker.

Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag aften en finanslov, der afsætter mange penge til sundhedsområdet.
Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag aften en finanslov, der afsætter mange penge til sundhedsområdet.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Et løft på 600 millioner kroner årligt til den regionale psykiatri. Det var den største sundhedspolitiske sejr i årets finanslovsaftale, som landede mandag aften.

Det har især været Enhedslisten, der under forhandlingerne har presset på for at skaffe penge til psykiatrien, og det var en stolt Pernille Skipper (EL), der mandag kunne levere på området:

"Vi har fra allerførste dag, vi gik ind i forhandlingslokalet, krævet markante forbedringer af psykiatrien. Det har vi fået med 600 millioner kroner årligt til et akut løft," sagde hun ved præsentationen af aftalen.

Pengene skal især gå til bedre personalenormeringer og et løft af kapaciteten. Den konkrete udmøntning skal aftales i samarbejde med Danske Regioner, fremgår det af aftaleteksten.

På regionernes sygehuse er man formentlig tilfreds med, at der er kommet flere penge, end der plejer, og lige så meget, at størstedelen af pengene ikke er øremærket til alle mulige initiativer.

Ole Toft
Sundhedspolitisk analytiker, Altinget

Tilfredse regioner
Når man lægger finanslovens penge til psykiatri sammen med løftet fra økonomiaftalen, ender sundhedsvæsenet med et rigtig godt resultat. Det siger Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft:

"Hvor regionerne siden finanskrisen ofte har måttet nøjes med omkring en milliard ekstra årligt, fik de allerede med økonomiaftalen i efteråret en lovning på 1,5 milliarder kroner i 2020. Med finanslovsaftalen vil de fleste af de ekstra 600 millioner til psykiatrien også lande i det regionale sundhedsvæsen,” siger Ole Toft.

Ole Toft hæfter sig ved, at detaljeringsgraden i forhold til udmøntningen ikke er lige så stor som visse år:

”På regionernes sygehuse er man formentlig tilfreds med, at der er kommet flere penge, end der plejer, og lige så meget, at størstedelen af pengene ikke er øremærket til alle mulige initiativer. Så kan regionerne og sygehusene bedre selv prioritere pengene,” siger han.

Samtidig slår han fast, at sundhedsområdet også blev prioriteret i forbindelse med aftalen om satspuljereserven, hvor der blev afsat penge til at videreføre den nationale demenshandlingsplan.  









0:000:00