Fire ud af ti regionspolitikere savner indflydelse: ”Beslutninger bliver truffet udenom os”

En række siddende regionsrådsmedlemmer oplever ikke, at de har haft den indflydelse på sundhedsvæsenet, de havde håbet, viser en rundspørge. Professor er ikke overrasket.

42 procent af  regionsrådsmedlemmerne, at det er svært som politiker at få reel indflydelse på det lokale sundhedsvæsen. "Regionerne er ”som en supertanker med ufattelig mange rum, hvor nogle af rummene giver indflydelse."
42 procent af  regionsrådsmedlemmerne, at det er svært som politiker at få reel indflydelse på det lokale sundhedsvæsen. "Regionerne er ”som en supertanker med ufattelig mange rum, hvor nogle af rummene giver indflydelse."Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ninna Gøbel Rønberg

”Sundhedsområdet er stort og kompliceret. Der er stærke lægefaglige kræfter med meget viden om systemet. Og vi bliver ikke altid inddraget i relevante beslutninger med betydning for borgeren”.

Så kontant er meldingen fra Annette Blynel, der siden regionalvalget 2017 har siddet i regionsrådet i Region Syd for SF.

Også Mogens Ove Madsen, der er regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Nordjylland, føler stadig, at han sidder langt fra beslutningerne: Regionerne er ”som en supertanker med ufattelig mange rum, hvor nogle af rummene giver indflydelse,” siger han.

”Og administrationerne inddrager os ikke så meget i driften, som jeg synes, at de burde gøre. De kører selv tingene. De kalder det ’drift’, men det er det jo ikke,” siger Anne Ehrenreich, regionsrådsmedlem for Venstre i Region Hovedstaden.

På trods af i alt 20 års erfaring fra regionsrådene føler alle tre medlemmer sig frustrerede over, hvor svært det er at opnå indflydelse.

Men de er slet ikke de eneste, der synes, det er udfordrende at få reel indflydelse.

I en rundspørge foretaget af Altinget svarer i alt 42 procent af  regionsrådsmedlemmerne, at det er svært som politiker at få reel indflydelse på det lokale sundhedsvæsen. Rundspørgen er udsendt til i alt 203 medlemmer, hvoraf 102 har svaret.

Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er ikke umiddelbart overrasket over rundspørgens resultat:

Sådan har vi gjort

Altinget har forud for det kommende regionalvalg foretaget en rundspørge blandt landets regionsrådsmedlemmer, hvor vi sætter fokus på rammerne og arbejdsvilkårene for det politiske virke i regionsrådene.

Rundspørgen er sendt på mail til i alt 203 regionsrådsmedlemmer i perioden fra 15. september til 1. november 2021, og 102 af dem har svaret. Alle besvarelser er anonyme, medmindre respondenten selv har angivet navn. 

Af de 102, der har besvaret rundspørgen, har 80 angivet, hvilken region de kommer fra.

  • 16,25 procent (13) fra Region Hovedstaden
  • 12,5 procent (10) fra Region Sjælland
  • 22,5 procent (18) fra Region Syddanmark
  • 27,5 procent (22) fra Region Midtjylland
  • 21,25 procent (17) fra Region Nordjylland

”Sundhedsområdet er meget teknisk, og det er komplicerede sager, politikerne skal træffe afgørelser i. For eksempel kræver det meget stor viden, når de skal beslutte principperne for, hvordan budgettet skal prioriteres.”

Savner information fra administrationen
De tre regionsmedlemmer oplever generelt, at de er afhængige af embedsmændene og den information, de vælger at bringe til politikernes bord – både i forhold til de konkrete sager og sagsmaterialet. 

Anne Ehrenreich (V) er til daglig embedsmand i Udenrigsministeriet, og hun mener, der er mange beslutninger, der ikke bliver forelagt.

”Som regionsrådsmedlem ser vi kun toppen af isbjerget. Mange beslutninger truffet af fx hospitalsadministrationerne, kommer ikke til politisk behandling. I stedet driver embedsmændene det, uden at spørge politikerne,” siger hun.

Det istemmer Annette Blynel (SF):

”Jeg bøjer mig helt for et politisk flertal og en politisk proces, men jeg synes ikke altid, vi når dertil, når beslutningerne træffes af andre end politikerne.”

Også når det kommer til implementeringen af de politiske beslutninger ude på sygehusene, vil medlemmerne gerne have mere information:

”Jeg har flere gange bedt direktionen redegøre for konsekvenserne, når de fx skal implementere 8 procent besparelser på det nye supersygehus i Region Syd, men får svaret, at det er en ledelsesmæssig beslutning uden for min politiske kompetence,” siger Annette Blynel (SF).

Asymmetri i viden
Over halvdelen af regionsmedlemmerne mener ifølge rundspørgen, at embedsmændene har for meget magt i regionen.

Det hænger tæt sammen med opfattelsen af ikke at få indflydelse, mener både Annette Blynel, Anne Ehrenreich og Mogens Ove Pedersen.

Og det kan være en kamp at få administrationen til at tage et punkt på dagsordenen til møder i regionsrådet, siger Mogens Ove Madsen:

”Administrationen gør meget for at få indflydelse på dagsordenen. Som politiker skal vi virkelig være oppe på tæerne og argumentere for vores sag, hvis vi skal have et punkt på dagsordenen.”

Embedsmændene har også naturligt mere viden end politikerne - for som man siger: embedsmænd består, og regionsmedlemmer forgår.

”Politikerne kan føle sig afmægtige, når de skal argumentere mod embedsmændene. Der er en asymmetri mellem den viden, embedsmændene har om systemet, og politikernes viden. Embedsværket kan levere argumenter, der får politiske forslag til at falde,” mener Møller Pedersen.

Fakta om regionerne

Regionerne er offentlige myndigheder med en politisk ledelse. Hver region ledes af et folkevalgt regionsråd med 41 medlemmer i hvert regionsråd. Regionsrådene er valgt for 4 år.

De danske regioners hovedopgaver er:

  • sundhedsvæsenet
  • specialtilbud til socialt udsatte og handicappede,
  • samt udarbejdelse af strategier for regional udvikling.

Alle regioner har et forretningsudvalg med ansvar for økonomi, budgetter og regnskab mv. Der skal altid indhentes en udtalelse fra forretningsudvalget, hvis sagen skal til beslutning i regionsrådet.

Regionsrådet og forretningsudvalget har selvstændig beslutningskompetence.

Derudover nedsætter regionsrådene også andre udvalg fx sygehusudvalg, men de har udelukkende forberedende eller rådgivende funktioner i forhold til regionsrådet og forretningsudvalget.

Arbejdsdeling giver forskellig indflydelse
Indflydelse i regionsrådet hænger tæt sammen med, hvilket udvalg man er medlem af, og om man er udvalgsformand.

Det fortæller både de regionsrådsmedlemmer, der oplever det som svært og som mindre svært at få indflydelse.

Det er også Kjeld Møller Pedersens forklaring på, hvorfor nogle føler sig sat udenfor:

”Hvis man ikke er med i et af de betydningsfulde udvalg, kan man godt føle, man er fjernt fra mange ting. Det vigtigste udvalg er forretningsudvalget. Er man medlem af det, har man næsten per definition indflydelse. Det næstvigtigste er sundheds- og sygehusudvalget.”

Og Mogens Ove Madsen fra Region Nordjylland føler sig langt fra beslutningerne om sundhedsvæsenet:

”Arbejdsdelingen fører til, at jeg sidder meget på afstand. Jeg er formand for Akut- og praksisudvalget og er derfor kun tæt på en del af sundhedsvæsenet.”

Ifølge Kjeld Møller Pedersen bør man overveje at ændre antallet af medlemmer af regionsrådene. 

"I en kommunalbestyrelse er der 30 eller færre medlemmer, og de kan være involveret i flere sager. Derfor er 41 regionsmedlemmer i hvert regionsråd efter min logik for mange, fordi det er svært at finde vigtige poster til samtlige medlemmer."

Flertallet genopstiller
Selvom 42 procent af regionsrådsmedlemmer føler, det er svært at opnå indflydelse på sundhedsvæsenet, genopstiller 83 procent af medlemmer til regionalvalget 16. november, viser tal fra Altingets regionalvalgsrundspørge. Og det er positivt, siger Kjeld Møller Pedersen:

”Hvis man fuldstændig følte sig uden for indflydelse, ville man ikke genopstille. Eller udtrykt på en anden måde, føler 83 procent, at det er meningsfuldt at sidde i regionsrådet”, siger sundhedsprofessor Kjeld Møller Petersen.

Både Annette Blynel (SF), Anne Ehrenreich(V) og Mogens Ove Madsen (S) kommer også hurtigt med eksempler på initiativer, de har fået igennem de seneste fire år, som bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg, fokus på ventelister og en paramedicinerbil hele året i Skagen.

”Det kan godt lade sig gøre at lave forandringer. De seneste fire år har vi i Region Hovedstaden eksempelvis fået meget mere fokus på ventelister samt brugen af kunstig intelligens i forbindelse med udredning af brystkræft,” siger Anne Ehrenreich(V).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

Anne Ehrenreich

Kommunalbestyrelsesmedlem (UP), Hørsholm, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden (UP), chefkonsulent, Udenrigsministeriet,
cand.jur. (Københavns Uni. 1983), HD i udenrigshandel (Copenhagen Business School, 1988)

Mogens Ove Madsen

Lektor, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Uni., regionrådsmedlem (S), Region Nordjylland
cand.samf.øk., (Aalborg Uni.)

0:000:00