Flemming Chr. Nielsen: Lavere takster over Storebælt er propagandaens tågehorn

Forleden skulle jeg over Storebæltsbroen i min bil, men opdagede så, at den brobizz, der giver fem procent rabat, var blevet væk. Enten havde plastikdimsen forvildet sig ind under en gulvmåtte, eller jeg havde forlagt den.

Nå, skidt, tænkte jeg. Folketinget har alligevel vedtaget, at per 1. januar er prisen på en storebæltsbillet sat ned med 25 procent, så de ekstra 5 procent med en brobizz overlever jeg nok.

Men ved betalingsbommen blev jeg afkrævet de sædvanlige 240 kroner. Det må selvfølgelig være en fejl, tænkte jeg og drejede ind på en fynsk rasteplads med kaffeservering for at komme mig over det økonomiske chok på 60 kroner.

Det blev til alt andet end en afslappet kaffepause på et cafeteria i et sædvanligvis velfungerende land. Lad gå med, at der skråt over for mig sad en dystert udseende familie, og at faderen hele tiden lurede på en lejlighed til at korrekse udtalen hos den knægt, der ustandselig snakkede om Bogense. Familien er sikkert blevet udflyttet med Dansk Sprognævn, og nu skal de over og kigge på hus, skole og et job i Bogense til konen.

Selv var jeg plaget af de sølle 60 kroner, så med mobiltelefonen gik jeg på nettet i håb om at finde en afklaring.

Politikere fra Liberal Alliance viste sig at være uvurderlige kilder og sandhedsvidner.

Hele den politiske gavebod til taknemmelige landsmænd damper op i tågen over Storebælt. Gaven er intet andet end et tågehorn, der skal kalde vælgerne til samling om regeringspartierne.

Flemming Chr. Nielsen
Forfatter

Til Berlingske udtalte partiformand Anders Samuelsen (LA) 10. januar: ”Vi har gjort det 25 procent billigere at krydse Storebælt.” Samme budskab understregede han på Facebook og dagen før til Danmarks Radio: ”Taksten for at køre over Storebælt er sat ned.”

Allerede 21. september sidste år havde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) beredt vejen – også i Berlingske: ”Vi sænker prisen for at køre over Storebælt med 25 procent.”

Berøvet mine 60 kr. overvejede jeg en henvendelse til den formodede sprognævnsrepræsentant og hans familie, for hvordan forholder Dansk Sprognævn sig mon til så åbenbare politiske usandheder nedfældet på tryk i agtværdige medier?

Men så slog jeg i stedet op i finanslovsaftalen for 2018. Den er ikke skrevet af politiske pokerspillere med offentligheden som deres intetanende publikum, men den er formuleret af ædruelige embedsmænd, og de oplyser, at takstnedsættelsen på 25 procent først gælder om fem år, og at prisen i 2018 kun er sat ned med 15 procent. Altså med 36 kroner.

Og det bliver værre endnu. Længere nede i finanslovstalen står der nemlig, at besparelsen kun opnås af bilister, som har en brobizz.

Hvis du er én af de mange danskere, der aldrig har fundet det umagen værd at erlægge 200 kroner i depositum for overhovedet at erhverve en brobizz, er prisen for at køre over Storebælt i 2018 præcis den samme som i 2017.

Hvabehar? Hele den politiske gavebod til taknemmelige landsmænd damper op i tågen over Storebælt. Gaven er intet andet end et tågehorn, der skal kalde vælgerne til samling om regeringspartierne. Eller med et tillempet citat af digteren Ludvig Holstein: ”Propagandaen højt i tågehornet tuder både dag og nat.”

Dybt deprimeret forlod jeg det fynske cafeteria, men siddende i bilen lige efter sprognævnsfamilien dæmrede det for mig, at de samme vidtløftige politikere jo af vågne vælgere var gjort opmærksomme på, at de havde ”glemt” en nedsættelse af taksten for at krydse Storebælt i tog.

Det blev i al hast og i sidste øjeblik indføjet i finansloven, at også togrejsende skulle nyde godt af billigere priser.

Gad vide, om også det løfte var et tågehorn?

Her må jeg for læseren tilstå, at jeg i mange år havde et job som journalist, og det gamle instinkt fik mig til at skrive en simpel mail til DSB's presseafdeling: Hvad koster en ganske almindelig togbillet i 2018 fra København til Århus via Storebælt? Og er prisen ændret i forhold til sidste år?

Man skulle så tro, at det enkle spørgsmål ville give anledning til et lige så enkelt svar, men nej. I vort velfungerende land sniger mistroen og den nagende uvished om hensigten sig ind i alle sprækker. DSB's presseafdeling ville først vide, hvor jeg var ansat, og hvad jeg skulle bruge oplysningen til, og da de var beroliget med, at jeg øjensynligt ikke pønsede på en udflytning af Danske Statsbaner, indløb besvarelsen:

”Det koster i år det samme som sidste år.”

Måbende kan vi altså konstatere, at de udbasunerede lavpriser på Storebælt ikke adskiller sig stort fra dem, der gælder for den såkaldte Black Friday.

Bag henrykte hurraråb ikke andet end konstant tudende tågehorn, der skal få os til at juble af begejstring.

Eller for at repetere Anders Samuelsen (LA):

”Vi har gjort det 25 procent billigere at krydse Storebælt.”

Nej, vel har I ej.