Folkemødet efter aflysning: ”Vi kommer ud med skindet på næsen”

”Vi lander uden tvivl med et underskud, men hjælpepakkerne gør, at vi kan komme videre.”

Sådan lyder meldingen fra Jørgen HK Jepsen, souschef for Foreningen Folkemødet.

Han har sammen med de kolleger, der ikke har været hjemsendt, arbejdet på alt det, der hører med til at aflyse et Folkemøde med 65.000 besøgende og mere end 1.200 deltagende foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier.

Jørgen Jepsen fortæller, at hjælpepakkerne fra staten har været afgørende for at give ro i organisationen, da de får dækket udgifterne, de har haft i forbindelse med at planlægge Folkemødet.

Det ender med et underskud, når vi har fået gjort det hele op. Men hjælpepakkerne gør, at vi kommer ud med skindet på næsen.

Jørgen HK Jepsen
Souschef, Foreningen Folkemødet

”Det ender med et underskud, når vi har fået gjort det hele op. Vi havde regnet med at tjene penge på blandt andet bardrift, som vi skulle bruge på nogle udviklingsprojekter, men hjælpepakkerne gør, at vi kommer ud med skindet på næsen,” siger han.

Jørgen Jepsen kan endnu ikke give et fuldt overblik over de økonomiske konsekvenser, da det afhænger af, hvor meget Folkemødet kan få i kompensation, forklarer han.

”Hvis der er udgifter, vi ikke får dækket, så er der kun et sted at tage dem fra, og det er vores egenkapital. Men det er vi klogere på, når de sidste ting falder på plads i efteråret,” siger han.

Folkemødet havde tidligere en negativ egenkapital, men har over de seneste år fået opbygget en egenkapital på 1,5 millioner kroner.

”Men det er jo ikke meget at stå imod med, når man har en omsætning på 27 millioner kroner og har forpligtigelser for blandt andet husleje og medarbejdere,” siger Jørgen Jepsen.