Foreninger har udsigt til at få lettet bankbyrden

Første spæde skridt er taget med en tværpolitisk drøftelse i sidste uge, inden samråd med erhvervsministeren og kulturministeren tirsdag. Spørgsmålet er, hvor langt ude i horisonten, foreningerne skal spejde efter løsninger. Det er også stadig uvist, hvor stor en lettelse, de kan se frem til.

PET udsendte allerede i 2010 en vejledning i samarbejde med ISOBRO om hvordan foreninger og indsamlere undgår at indsamlede penge havner i forkerte hænder og ender som ulovlig terrorfinansiering.
PET udsendte allerede i 2010 en vejledning i samarbejde med ISOBRO om hvordan foreninger og indsamlere undgår at indsamlede penge havner i forkerte hænder og ender som ulovlig terrorfinansiering.Foto: PET
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Det er forholdsvis let at forstå, hvorfor banker spiller en central rolle i at forhindre terrorfinansiering og hvidvask.

Hvis man derimod lige skal mindes om, hvordan foreningslivet passer ind i den ligning, kan man spørge Dina Gelfer-Jørgensen, formand for Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS).

Principielt synes jeg, bankerne spørger om ting, som ikke tilkommer dem. Og så tager det mange ressourcer og rigtig meget tid.  Vi, der sidder i bestyrelserne, er her jo ikke for at lave administration, men for at lave musikaktiviteter

Dina Gelfer-Jørgensen
Formand for Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS)

De mange medlemmer i paraplyorganisationen oplever jævnligt, hvordan bankernes lovbegrundede forholdsregler rammer foreninger:

”For det første kræves der utrolig meget dokumentation, når man skifter personkreds i en bestyrelse. Der skal sendes referat af generalforsamling og vedtægter, hvilket i sig selv er meget rimeligt, men derudover skal samtlige medlemmer af bestyrelsen skrive under på det samme stykke papir. Hvis man ikke mødes meget ofte, skal man scanne og sende hele dokumentet rundt, ikke bare underskriftssiden. Det er tungt og tager lang tid,” fortæller hun.

Derudover er det et krav, at samtlige medlemmer af bestyrelsen skal legitimere sig med pas eller kørekort og sygesikring. Hver gang nogen skiftes ud/nye kommer til.  Og besværet stopper ikke der.

”For det andet stiller de spørgsmål, som jeg nogle gange synes er fuldstændig vanvittige. De kan finde på at spørge om man sælger fyrværkeri, om man sælger tobak og alkohol, og præcist hvor ens penge kommer fra, hver gang man får penge fra en ny kilde. Nogle af tingene skal man svare skriftligt på, andre gange ringer de,” siger Dina Gelfer-Jørgensen.

Processerne tager lang tid for små organisationer, og så kommer sagsbehandlingstiden i bank og nets oveni. I ventetiden kan foreninger for eksempel ikke betale regninger eller lave andre overførsler via netbank.

”Principielt synes jeg, bankerne spørger om ting, som ikke tilkommer dem. Og så tager det mange ressourcer og rigtig meget tid.  Vi, der sidder i bestyrelserne, er her jo ikke for at lave administration, men for at lave musikaktiviteter,” siger hun.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00