Forfatter er ny leder for Statens Kunstfond: "Jeg ved selv, hvor vigtig støtten er for rigtig mange kunstnere"

Som yngre forfatter har Merete Pryds Helle selv mærket, hvor afgørende støtten fra Statens Kunstfond kan være for den enkelte kunstner.

Nu er hun selv bestyrelsesleder for den magtfulde kulturinstitution, som hvert år fordeler omkring en halv milliard kroner til dansk kulturliv.

Og den rolle vil hun forsøge at bruge til at skabe større respekt omkring kunstnerisk arbejde og sikre, at flest mulige af de dygtigste kunstnere ikke har behov for et deltidsarbejde, før hverdagen kan hænge sammen.

"God kunst kræver tid og omhyggelighed. Hvis man kan koncentrere sig om sin kunst og mindre om sine regninger, så bliver produktet i sidste ende bedre. Staten Kunstfond har som kerneopgave at sikre, at kunst på højeste niveau får støtte til gavn for flest mulige danskere," siger Merete Pryds Helle.

Hvorfor synes du, det er spændende at stå i spidsen for den opgave?

"Jeg har ikke vidst så længe, at jeg fik opgaven. Men hver dag bliver jeg gladere og gladere for det. Kunstfonden har betydet utroligt meget i mit eget virke. Jeg fik legater i nogle år, hvor jeg var meget søgende og eksperimenterende. Og pludselig fik jeg en succes, så jeg ikke længere behøvede at søge kunstfondens midler."

"Det var meget fantastisk. Men hvis jeg kan være med til at hjælpe andre kunstnere gennem karrierens skrøbelige år, så vil det være meget glædesfyldt for mig. Jeg ser også sådan på det, at jeg nu skal give noget igen. Jeg ved selv, hvor vigtig støtten er for rigtig mange kunstnere," siger Merete Pryds Helle.

Vil bringe idéer i spil

Som leder vil Merete Pryds Helle først og fremmest forsøge at bringe den interne viden i kunstfonden endnu mere i spil. 

"Jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg kan være med til at bære faklen videre, og jeg er fuld af gode idéer. Men for mig handler det lige nu især om at lytte til mange dygtige mennesker. Kunstfonden er én stor motor af idérigdom, som skal bringes i spil."

Hvilke idéer har du selv? 

"Dem er jeg ikke klar til at dele, fordi de først skal drøftes internt. Jeg vil virkelig gerne have noget tid til at sætte mig ordentligt ind i tingene."

"Men jeg elsker tal og statistik, og det tror jeg faktisk ikke engang, kulturministeren vidste, da han udpegede mig. Og til at begynde med kommer jeg til at kigge indgående på statistik over både ansøgninger og tildelinger de seneste mange år for at kunne sætte ind de rigtige steder i fremtiden."

Langt de fleste penge fordeles i de største byer i Danmark. Hvad er de største udfordringer i forhold til at nå bredt ud i hele landet? 

"Kunstfonden kan ikke tage ansvar for demografien, og at mange foretrækker at bo i de større byer. Mange flytter fra landet til Odense, Aarhus eller København eller fra Odense og Aarhus til København."

"Det gør de blandt andet, fordi der er en masse spændende ting i gang. Men kunstnerne har også deres viden om, hvad de kommer fra, med sig. Derfor er det for simpelt kun at kigge på, hvor mange penge der eksempelvis uddeles til kunstnere i København. Det bekymrer mig ikke, at kunstnerne samles bestemte steder i landet særligt i begyndelsen af karrieren. Men det er utroligt vigtigt, at der er adgang til mest mulig kunst i hele landet."

Så er det et problem, at fordelingen af penge er geografisk skæv? 

"Det er gennemgående i vores samfund, at mange tiltrækkes af de større byer. Og det kan Kunstfonden ikke ændre ved. Men vi kan sige, at kunsten skal være tilgængelig for flest mulige mennesker, uanset om den produceres i Ishøj, Aarhus eller Lemvig."

"Hvis vi går helt ned i tallene, er tildelingsprocenten faktisk højere for ansøgere i Jylland end i hovedstadsområdet. Det tyder på, at man i Kunstfonden gerne så, at der ingen skævhed er."