Formand for Radikal Ungdom: SU skal ikke være for alle

Af Jakob Terp-Hansen 

23-årige Victor Boysen har siden oktober været formand for Radikal Ungdom. I dette interview, skrevet af 14-årige Jakob Terp-Hansen, fortæller han om sit syn på uddannelse, klima og økonomi.

Hvad gjorde, at du startede med at interessere dig for politik?

”Det var ikke en bestemt sag, der gjorde det. Jeg tror mere, det var sjovt at diskutere. Jeg har altid syntes, at det var sjovt at udfordre andres synspunkter og mine egne. Det syntes mine gymnasiekammerater ikke på samme måde. Jeg opsøgte så nogle fællesskaber, hvor den politiske samtale var mere almindelig, og det endte med, at det blev Radikal Ungdom.”

Hvad gjorde så, at det blev Radikal Ungdom?

”Helt ærligt, så tror jeg også godt, at det kunne have blevet et andet parti. Jeg ved ikke, hvorfor det lige præcis var dér, jeg skulle hen. Jeg kommer ikke fra noget kerneradikalt hjem. Jeg tror, at det tiltalte mig, at de lagde vægt på dialog, samtale og kompromisser, og jeg tror, det var tilgangen til politik. Det, at man kunne snakke med hinanden.”

Da jeg boede hjemme, fik jeg udbetalt 2800 kroner om måneden, selvom jeg ingen udgifter havde, fordi jeg kommer fra en ressourcestærk familie. Sådan nogle som mig skal ikke have SU.

Victor Boysen
Formand, Radikal Ungdom

Hvad er det i samfundet, du gerne vil præge som RU-formand?

”Jeg vil gerne præge ungdommen og præge folk som dig og mig. For eksempel hvordan vi behandler flygtninge. At folk tænker over deres forbrug, fordi klimaet er under pres. Og at folk tænker over, hvilket uddannelsessystem de er en del af,” siger Victor Boysen og fortsætter:

”Ungdommen skal reflektere over, hvilket samfund de er en del af, og lykkes det, så er min mission lykkedes som RU-formand.”

Hvis du skal nævne tre mærkesager, hvad er det så?

”Det er klima, flygtninge og mere udviklingsbistand. Vi behandler flygtninge forkert, regeringen skærer i udviklingsbistanden og ruller de grønne ambitioner tilbage. Jeg tror, vi skal have nogle med et andet perspektiv på det. Det har jeg.”

Et godt råd til unge, der vil være politisk aktive?

”Prøv det af, og mød op. Det er muligt, du ikke finder det rigtige ungdomsparti i første hug. Sådan har vi også mange medlemmer, der har haft det. Det vigtigste er, at man prøver det og ser, om det er noget for én.”

Nej til en karakter-mur
Helt kort, hvordan er dine visioner for uddannelses- og SU-systemet i fremtiden?

”Vi skal tage hånd om alle, og alle skal kunne realisere deres drømme. Det betyder, at vi ikke skal sætte karaktermure op, som begrænser unge mennesker i at tage den uddannelse, de går og drømmer om. Og det betyder, at vi skal have gode studievejledere, som kan få folk ind på den uddannelse, de har mest lyst til og er bedst egnede til,” siger han og fortsætter:

”Og så skal vi have en SU, der gør, at dem, der kommer fra fattige hjem, har mulighed for at tage en uddannelse.”

Hvordan kan man i fremtiden sikre, at unge bliver mere bevidste om, hvilken uddannelse de vælger?

”Jeg tror, studievejledningen er nøglen. I dag er det ikke særlig svært at blive studievejleder, og der er ikke særligt meget fokus på det i folkeskolen. Det er enormt ærgerligt. Unge mennesker har brug for at få vide, hvilke muligheder de har. Jeg tænkte aldrig over, om det var rigtigt for mig at gå i gymnasiet, for det gjorde mine venner, så selvfølgelig skulle jeg også det. Men måske havde en anden ungdomsuddannelse været bedre? Jeg vidste ikke, hvilke muligheder jeg havde, og det må ikke ske,” siger han og fortsætter:

”Man skal også være bedre til at brobygge mellem folkeskolen og ungdomsuddannelse, så man kan lave flere forløb, der foregår på fx en erhvervsuddannelse. Så kan de unge mennesker i en kort periode se, hvordan det er at være her til dagligt.”

I er imod karakterkrav, fordi I ikke mener, at det siger nok om en elevs evner, men risikerer man så ikke, at man får en masse elever på gymnasiet, der ikke er egnede til at være der?

”Det tror jeg ikke. Fordi vi taler ikke om, at der skal være frit optag alle steder. Det skal være, som det er i dag, hvor det er din klasselærer, som vurderer, om du er egnet til at komme videre på en ungdomsuddannelse, eller om du skal et år til i en 10.klasse. Så der bliver jo stillet krav til de unge mennesker allerede nu. Vi skal have tillid til læreren og lade det være op til den enkelte lærer i stedet for at have tillid til ét tal.” 

Klima: Vi ødelægger jorden
Hvad er dine visioner for klimapolitikken i 2035?

”I 2035 håber jeg, at vi har et samfund, hvor næsten al energi kommer fra grønne energikilder. Det vil sige flere vindmøller, mere solkraft, mere vandkraft, som vi producerer selv, men som vi også importerer fra andre EU-lande. Jeg drømmer også om en europæisk energiunion, hvor vi kan udveksle energi mellem hinanden, som er grøn og vedvarende,” siger han og fortsætter:

”Det vigtigste for mig er, at de energikilder, jorden stiller til rådighed for os, skal vi blive bedre til at udnytte, så vi ikke ødelægger jorden, når vi lever. Vi ødelægger jorden i øjeblikket ved at have for meget olie og kul i vores energiproduktion.” 

Økonomi: Op med boligskatten
Hvordan ser dine visioner for fremtidens økonomiske politik ud i 2035? Hvad skal der afsættes penge til for eksempel?

”Vi skal gøre op med universelle velfærdsydelser. Vi skal blive bedre til at målrette økonomiske ydelser til dem, der har mest brug for dem. For eksempel synes jeg, det er hovedløst, at millionærfamilier får børnecheck. Mennesker, der ikke har brug for hjælp, skal ikke have hjælp,” siger han og fortsætter:

”Vi skal gøre op med tankegangen om, at velfærden skal smøres tykt ud over alle borgere. Det skal den ikke, den skal målrettes dem, der virkelig har brug for den,” siger han og fortsætter:

”Derudover har jeg en økonomisk ambition om, at vi skal have et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor alle mennesker har noget at stå op til, og at vi bliver bedre til at udnytte hinandens ressourcer. Man skal have ret til at være den, man er, og det er vi måske lidt for dårlige til at tage hensyn til på nutidens arbejdsmarked.”

”Det betyder, at flexjob skal vi have flere af. Vi skal have flere deltidsjob og et arbejdsmarked tilpasset børnefamilier, der har svært ved at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Det betyder ikke, at vi skal have tvungen 30-timers arbejdsuge for alle. Det, synes jeg, er mærkeligt.”

I så gerne skattelettelser i top og bund, hvorfor er det nødvendigt?

”Vi vil gerne sænke skatten på arbejde, fordi vi synes, det er fair, at hvis man tager en ekstra tørn på sin arbejdsplads, så får man også mere ud af det. Til gengæld synes jeg, at vi skal hæve skatten på bolig og forbrug, for hvis vi sænker skatten på arbejde, skal pengene findes et sted.”

”Det, synes jeg også, er mere retfærdigt, at mennesker, som har en kæmpe bolig, betaler meget mere i skat end mennesker, som har en meget mindre bolig. Sådan er det ikke i dag, fordi ejendomsværdiskatten er fastfrosset, og det forstår jeg ikke.”

”Så det handler om, at man skal finansiere skattelettelserne på arbejde, men det handler også om, at vi skal fastholde en omfordeling af goderne i samfundet mellem rige og fattige effektivt og mere rigtigt ved at beskatte bolig frem for arbejde.”

Ser du, at det kan blive nødvendigt at introducere brugerbetaling på nogle statsbetalte områder i fremtiden – fx uddannelse, lægebesøg?

”Jeg kan ikke komme i tanke om statsbetalte områder, hvor vi skal have brugerbetaling. Men jeg vil gerne kigge på SU-systemet.”

”Da jeg boede hjemme, fik jeg udbetalt 2800 kroner om måneden, selvom jeg ingen udgifter havde, fordi jeg kommer fra en ressourcestærk familie. Sådan nogle som mig skal ikke have SU, men det skal dem, der har behov – dem, der kommer fra fattige familier.”

Interviewet er lavet af 14-årige Jakob Terp-Hansen. Jakob har blandt andet lavet hjemmesiden youngnews.dk, hvor han skriver om især politik.