Forskere: Derfor er danskerne trygge trods et højt kriminalitetsniveau

KRONIK: Kriminalitetsniveauet i de nordiske lande er relativt højt sammenlignet med andre europæiske lande, mens utrygheden er meget lav, skriver Anders Ejrnæs og Rune Holst Scherg.

Af Anders Ejrnæs og Rune Holst Scherg
Professor (MSO) og postdoc ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet

"Kriminalitet er et onde i sig selv. Der er også steder, hvor jeg er utryg ved at være om aftenen".

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget i september 2019, hvor hun direkte sammenkædede kriminalitet og utryghed.

Men hvad er det, der gør os utrygge? Spørgsmålet er, om der altid er en sammenhæng mellem forekomsten af kriminalitet og utryghed.

Almindelig sund fornuft ville sige, at de mest utrygge mennesker burde være dem, der havde størst risiko for at blive udsat for kriminalitet.

Undersøgelser viser imidlertid, at der ikke altid er en klar sammenhæng mellem risikoen for at blive udsat for kriminalitet og niveauet af utryghed.

Utrygheden er lav trods højt kriminalitetsniveau
Forskning viser for eksempel, at i de nordiske lande, hvor kriminalitetsniveauet er relativt højt sammenlignet med andre europæiske lande, er utrygheden meget lav.

På baggrund af data fra den omfattende European Social Survey (ESS) fra 2010, 2012 og 2014 med 108.792 respondenter fra 21 EU-lande konkluderer vores undersøgelse, at vi i de nordiske lande – på trods af et relativt højt kriminalitetsniveau – er meget tryggere, end man er i andre europæiske lande, og at dette blandt andet hænger sammen med, at de negative konsekvenser forbundet med at blive udsat for kriminalitet er langt mindre her end i andre lande.

Betyder det så, at Danmark er præget af falsk tryghed, og at utryghed er en irrationel følelse, som er afkoblet fra realiteterne og de erfaringer, som folk har med kriminalitet?

Nej, forskningen viser tydeligt, at i Danmark er ofre for kriminalitet mere utrygge end ikke-ofre, og at personer, der kender ofre, er mere utrygge, og endelig at personer, der bor i boligområder med meget kriminalitet, også er mere utrygge end personer, der bor i boligområder med lidt kriminalitet.

Der er således evidens for, at kriminalitet og utryghed hænger sammen, men det er samtidig klart, at den samfundsmæssige kontekst spiller en væsentlig rolle.

I denne kronik viser vi, hvor meget den samfundsmæssige kontekst betyder, og giver nogle bud på, hvorfor det er sådan.

Velfærdstater og utryghed
Vores undersøgelse viser, at vi i de nordiske lande finder det laveste utryghedsniveau.

Spørgsmålet er derfor, om det at være offer for kriminalitet er lige utryghedsskabende på tværs af forskellige europæiske lande.

Figuren viser, at i de nordiske lande er personer, der har været ofre for kriminalitet, ikke markant mere utrygge end personer, der ikke har været udsat for kriminalitet.

I de østeuropæiske lande er ofre for kriminalitet derimod markant mere utrygge end personer, der ikke har været ofre for kriminalitet.

Noget tyder altså på, at den nordiske velfærdsstat skaber gode betingelser for trygge samfund – ikke mindst til gavn for ofre for kriminalitet.

Nordiske samfund er trygge
Spørgsmålet er imidlertid, hvad der forklarer, at ofre for kriminalitet er meget mere utrygge i for eksempel Ungarn, end de er i Danmark.

Undersøgelsen peger på tre centrale faktorer, der påvirker ofres utryghed: Niveauet af social sikkerhed, tilliden til politiet og retsvæsenet og ligheden i samfundet.

For det første viser undersøgelsen, at de utryghedsmæssige konsekvenser af at blive udsat for kriminalitet er mindre i lande med høj grad af social sikkerhed.

Det skyldes, at velfærdsstater med et fintmasket socialt sikkerhedsnet har en kompenserende funktion, når negative begivenheder indtræffer.

Velfærdsstaten kan med dens forskellige offentlige støtte- og hjælpetilbud afbøde nogle af de værste negative konsekvenser ved kritiske livsbegivenheder – såsom at blive udsat for kriminalitet – især for de svageste grupper i samfundet.

Tillid til politiet afspejler velfungerede retssystem
For det andet viser undersøgelsen, at i lande med høj tillid til politi og retsvæsen bliver ofre mindre utrygge.

Forklaringen er, at den høje tillid til politiet og retssystemet blandt andet afspejler et velfungerende retssystem, hvor det er nemt at anmelde kriminalitet, og hvor anmeldelsen bliver taget alvorligt, og hvor ofre i mindre grad mistænkeliggøres eller forskelsbehandles på grund af køn, etnicitet og socialklasse.

For det tredje er ofre i de nordiske lande mindre utrygge, fordi de nordiske velfærdsstater er karakteriseret ved større lighed ikke bare på det økonomiske område, men også på det uddannelsesmæssige og sociale område.

De nordiske velfærdsstater er således kendetegnet ved, at der investeres mange ressourcer i uddannelse, børn og unge og andre politikker, der inkluderer sårbare grupper i samfundet.

Disse velfærdspolitikker bidrager til at opbygge borgeres evne til selv at håndtere modgang og kritiske livsbegivenheder – såsom udsathed for kriminalitet.

Vores komparative undersøgelse af utrygheden i Europa viser, at det ikke er risikoen for at blive udsat for kriminalitet, der har størst betydning for vores utryghed. Det er derimod vores velfærdsstat.

Lær af undersøgelsen
Det kunne umiddelbart være nærliggende at tro, at det høje tryghedsniveau i Danmark skulle skyldes, at der ikke er særlig meget kriminalitet.

Undersøgelsen viser dog, at det nok først og fremmest er, fordi vi har en veludbygget velfærdsstat, hvor der er høj tillid til myndighederne og retssystemet, og hvor der er høj grad af økonomisk, uddannelsesmæssig og social lighed.

En sådan velfærdsstatsmodel er for eksempel særlig god til at minimere de negative tryghedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med at blive udsat for kriminalitet.

Tryghedsskabende indsatser er således ikke kun et spørgsmål om at hindre kriminalitet eller fjerne utryghedsskabende personer fra byens rum. Undersøgelsen peger således på at styrke indsatsen på særligt to områder.

For det første gælder det om at prioritere det brede tryghedsgenoprettende arbejde over for alle ofre, men med et særligt fokus på ofre for alvorlig kriminalitet. Dette indebærer at give en sikkerhed for rettidige tilbud om psykologhjælp og andre kompenserende foranstaltninger.

For det andet peger undersøgelsen på, at tilfredshed med og tillid til politi og retssystem er særligt vigtig for ofres utryghed. For de fleste ofre er det mere vigtig at blive taget seriøst og blive mødt med forståelse og respekt af politiet, end at gerningsmanden arresteres og straffes hårdt.

Det er derfor relevant at overveje om politiets tilgængelighed, betjening og støtte til alle offergrupper er tilstrækkeligt udbygget, målrettet og effektiv. 

Forrige artikel Rådet for Socialt Udsatte: København eksporterer sociale problemer Rådet for Socialt Udsatte: København eksporterer sociale problemer Næste artikel Mineselskab svarer miljøforkæmpere: Jeres kritik er uden hold i virkeligheden Mineselskab svarer miljøforkæmpere: Jeres kritik er uden hold i virkeligheden
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.