Forsvarschef: Rusland er fortsat en trussel

Rusland er ikke den trussel mod Europa og Danmark, som det var under Den Kolde Krig. Men landet er alligevel en trussel i dag, understreger forsvarschef og general Bjørn Bisserup.

”Der er ingen risiko for, at Rusland laver et stort angreb på Europa over en bred front dybt ned i Centraleuropa, sådan som Warszawa Pagt-landene kunne under Den Kolde Krig. En konventionel krig med Nato vil Rusland tabe. Det ved Rusland også godt,” siger Bjørn Bisserup.

Men det er ikke ensbetydende med, at den russiske bjørn er blevet ufarlig. Landet udgør stadig en trussel mod Europa, vurderer chefen for det danske forsvar.

”Grunden til, at Rusland i dag er en trussel, er, at Rusland har foretaget en modernisering og en egentlig oprustning i sit vestlige militærdistrikt nærmest Europa. Det har de gjort, fordi de føler sig truet af Nato. Men omvendt så har Rusland også bare vist, at de er parate til at bruge det militære instrument til at forfølge en målsætning, man måtte have. Det så vi i Ukraine i 2014,” pointerer Bjørn Bisserup og fortsætter:

”Derfor er det utrolig vigtigt, at vi i Nato-alliancen bliver ved med at sige til Rusland, at vi har både evnen og viljen til at forsvare os, hvis det måtte komme dertil. Og det er i det lys, man skal se Nato's fremskudte tilstedeværelse i Estland, Letland, Litauen og Polen. Det er et signal til Rusland om, at hvis man laver noget Ukraine-lignende i de lande, så er det ikke kun det pågældende land, I lægger jer ud med. I lægger jer ud med Nato-alliancen.”

Indlede dialog
Den anspændte situation, hvor Rusland moderniserer og ruster op på den ene side, og hvor Nato øger sin tilstedeværelse langs Nato's østlige flanke på den anden side, kan ikke fortsætte i evig tid. Men det kræver en erkendelse fra russisk side, mener forsvarschefen.

”På et tidspunkt er man nødt til at indlede en dialog med Rusland, hvis man vil tilbage til dengang, vi alle sammen troede, at alt var godt. I nullerne. Det er en politisk beslutning. Men den er først og fremmest betinget af, at Rusland erkender sig til, at man ikke længere bruger militær magt til at ændre grænser,” påpeger Bjørn Bisserup.

Tage større ansvar
Så længe Rusland ikke er kommet til den erkendelse, så har de europæiske Nato-lande en udfordring. For alliancens største og stærkeste medlem, USA, eksisterer der en trussel fra russiske atommissiler. Men set over en bred sikkerhedspolitisk kam, så har USA ét altoverskyggende problem.

”Den største udfordring for USA i dag er Kina. Og derfor er der et krav til os europæere om at tage et større ansvar for vores egen sikkerhed,” understreger Bjørn Bisserup.