Køb abonnement
Annonce
Analyse af 
Thomas Lauritzen

Fra Afrika til Ukraine: Hvad er det for et EU-forsvar, danskerne skal stemme om?

EU's flådeoperation i Middelhavet, EUNAVFOR Med Irini, bekæmper blandt andet menneskesmugling.
EU's flådeoperation i Middelhavet, EUNAVFOR Med Irini, bekæmper blandt andet menneskesmugling.Foto: EEAS
8. marts 2022 kl. 03.00

BRUXELLES: Bomberne falder igen og kampvognene ruller atter frem i Europa. Det har på få uger vendt bunden i vejret på vestlig og europæisk sikkerhedspolitik i en grad, der nu også er ved at skabe et historisk skred i Danmarks forhold til EU’s fælles forsvar.

Krigen i Ukraine og dens vidtrækkende konsekvenser for Europas sikkerhed har fået regeringen og Folketingets flertal til at lave et nyt nationalt kompromis her 30 år efter, at det daværende nationale kompromis udmøntet i Edinburgh-aftalen definerede de danske EU-forbehold.

Det nye nationale kompromis indeholder blandt andet en beslutning om at udskrive folkeafstemning 1. juni om afskaffelse af det forsvarsforbehold, som i dag holder Danmark uden for militære beslutninger, missioner og operationer under EU-flag.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026