Fra Afrika til Ukraine: Hvad er det for et EU-forsvar, danskerne skal stemme om?

BRUXELLES: Bomberne falder igen og kampvognene ruller atter frem i Europa. Det har på få uger vendt bunden i vejret på vestlig og europæisk sikkerhedspolitik i en grad, der nu også er ved at skabe et historisk skred i Danmarks forhold til EU’s fælles forsvar.

Krigen i Ukraine og dens vidtrækkende konsekvenser for Europas sikkerhed har fået regeringen og Folketingets flertal til at lave et nyt nationalt kompromis her 30 år efter, at det daværende nationale kompromis udmøntet i Edinburgh-aftalen definerede de danske EU-forbehold.

Det nye nationale kompromis indeholder blandt andet en beslutning om at udskrive folkeafstemning 1. juni om afskaffelse af det forsvarsforbehold, som i dag holder Danmark uden for militære beslutninger, missioner og operationer under EU-flag.

Når det skred kommer nu, så skyldes det ikke, at forsvarsforbeholdet i dette øjeblik forhindrer Danmark i at støtte Ukraine eller deltage i en konkret militær mission – men ud fra en erkendelse af, at det øjeblik kan komme, før vi ved af det.

Og måske frem for alt ud fra en mere overordnet opfattelse af, at Europa nu igen må ruste sig mod en helt reel militærtrussel ved vores egne grænser. Sidste uges epokeskift i tysk forsvarspolitik har ført til et epokeskift i dansk forsvarspolitik.

Der er allerede ved at komme god fart i den danske debat om, hvad begrundelsen er for at pille ved det danske forbehold. Nogle mener, at regeringen og resten af Folketingets EU-positive partier bruger den ukrainske tragedie som undskyldning for en unødvendig eller forhastet satsning på at komme med i EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.

Selv om det, der foregår lige nu, er vildt, så skubber det blot til en udvikling, der allerede var i fuld gang.

Christine Nissen
Forsker og ekspert i EU's forsvarspolitik, DIIS

Uanset de forskellige politiske holdninger til den sag er det en kendsgerning, at udviklingen i retning af mere fælles forsvar faktisk har stået på i årevis.

Det er en udvikling, der også udfordrede Danmarks position før Vladimir Putins invasion af Ukraine. Den udfordring er tydelig i forhold til både overordnet indflydelse, nye samarbejdsformer og konkrete missioner og operationer.