Industrien efterlyser en europæisk løsning på energikrisen i stedet for kapløb om støttepakker

Danske erhvervsorganisationer kritiserer Tysklands energistøtte som unfair konkurrence, mens den europæiske industrisammenslutning forudsiger lukninger, fyringer og varemangel på tværs af kontinentet.

Stålindustrien er blandt de mest energitunge i Europa. Her det tyske stålværk Salzgitter AG nær Hannover i Niedersachsen.
Stålindustrien er blandt de mest energitunge i Europa. Her det tyske stålværk Salzgitter AG nær Hannover i Niedersachsen.Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Både i Danmark og på tværs af Europa begynder små og store virksomheder at måtte lukke ned på grund af den hastigt voksende energikrise. Det fortæller danske og europæiske industriorganisationer, der efterlyser fælles europæiske løsninger i en fart.

”De høje energipriser giver så høje omkostninger, at vi for nogle virksomheder efterhånden er ved at nå dertil, at store dele af deres overskud er væk. Vi ser enkelte eksempler på, at produktionen simpelthen må lukke ned. Man lukker produktionsfaciliteter, fordi det ikke er rentabelt mere,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri (DI).

Han ønsker ikke at nævne konkrete virksomheder, men peger på meget energitunge danske sektorer som for eksempel fødevareindustrien eller produktionen af byggematerialer.

Også Dansk Erhverv konstaterer, at nogle danske virksomheder er ”voldsomt hårdt ramt”, hvis deres produktion er energiintensiv.

”De får problemer med at sælge deres varer, fordi energiprisen er så stor en del af deres produkt. Så de bliver fanget. Det er i gang med at ske, for nu begynder de første regninger at komme. Hvis man ikke har fast pris, så sidder man i saksen,” siger EU- og International Chef, Lasse Hamilton Heidemann.

På europæisk niveau er antallet af nedlukninger voksende, og det er mange steder værre end i Danmark.  

”Alle størrelser af virksomheder på tværs af mange forskellige sektorer bliver ramt,” siger Alexandre Affre, vicegeneraldirektør i sammenslutningen af europæiske industriorganisationer, BusinessEurope.

Både store og små må lukke produktion

Alexandre Affre fortæller, at europæisk industri er i fuld gang med at omstille sig for at reducere forbruget af den gas, der er blevet meget mere sparsom – primært på grund af Ruslands krig mod Ukraine og den vestlige verdens sanktioner.

Ifølge BusinessEurope var gasforbruget i EU-landenes industrivirksomheder omkring 20 procent lavere i juli, end det var på samme tidspunkt sidste år. Manglen på gas er især et problem for energitunge industrier som kemikalier, stål, aluminium, gødning og glasproduktion.

Det er bare sværere at være et dansk slagteri, hvis de får billigere strøm i Tyskland.

Emil Fannikke Kiær
Politisk direktør, Dansk Industri

”De industrier, hvor prisen på energi udgør over 50 procent af deres samlede produktionsomkostninger, er de hårdest ramte. I de seneste uger har vi for eksempel set nedlukninger i Frankrigs glasindustri. Også i stål- og aluminiumsindustrien ser vi, at store virksomheder må lukke dele af deres produktion ned,” siger Alexandre Affre:

”Også helt små virksomheder begynder at lukke i mange lande. I nogle byer ser vi allerede nu for eksempel, at bagerier må lukke deres forretning på grund af de høje energipriser. Så folk begynder at opleve, at bageriet er lukket, når de går ud for at købe brød.”

Vicegeneraldirektøren advarer også om, at der på lidt længere sigt kan blive mangel på meget andet end frisk morgenbrød.

”Hvis kemikalieindustrien er nødt til at reducere produktionen, så vil der blive mangel på mange af de kemikalier, der bruges i mange dagligdags produkter. Det kan i den nære fremtid få indflydelse på borgernes hverdag,” siger han.

Virksomheder mister tillid til gasleverancer

I Danmark oplyser Emil Fannikke Kiær fra DI, at mange virksomheder på kort sigt er begyndt at fravælge gas fuldstændig på grund af tvivl om forsyningssikkerheden.

”Der er stigende bekymring for huller i energiforsyningen. Hvis du er et slagteri, så skal der ikke gå mange timer uden energi, før du må begynde at grave døde dyr ned. Derfor er en risiko for huller i forsyningen et meget alvorligt problem,” siger han.

”Mange store virksomheder var ellers gået over til gas i stedet for olie og kul, blandt andet fordi det er mere rent og bedre for klimaet. Men nu ser vi faktisk, at 42 procent af gasbrugere søger alternative energiløsninger,” siger Emil Fannikke Kiær.

Selv om de danske virksomheder stadig arbejder langsigtet for grøn omstilling, så kan nogle af dem lige nu være tvunget til at forbrænde mere kul og olie igen i stedet for den usikre gas.

For nogle energitunge industrivirksomheder er det imidlertid ikke nok, og de begynder derfor at lukke nogle af deres fabrikker ned.

Både i Danmark og i resten af Europa rejser der sig advarsler om, at det inden længe vil koste arbejdspladser.

Udsigt til stigende arbejdsløshed

En ny vismandsrapport forudså i denne uge, at beskæftigelsen i Danmark risikerer at falde med mere end 100.000 personer frem til udgangen af 2023. De økonomiske vismænd er dog noget mere pessimistiske end både Finansministeriet og Nationalbanken.

Finansministeriets prognose i august tegnede et billede med 8.000 færre danskere i job næste år, mens et ”skrækscenarie” – hvor Rusland lukker helt for gassen hele næste år – lagde op til, at næsten 30.000 danskere kan miste jobbet næste år.

Hvis kemikalieindustrien er nødt til at reducere produktionen, så vil der blive mangel på mange af de kemikalier, der bruges i mange dagligdags produkter.

Alexandre Affre
Vicegeneraldirektør, BusinessEurope

”Det går jo i virkeligheden ret godt i den danske økonomi lige nu. Men jeg tror, at alle sidder lidt og venter på, hvornår de dårlige forhold rammer os. Det er klart, at så vil det også ramme beskæftigelsen. Spørgsmålet er hvor lang tid, det varer, inden det sker,” siger Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv.

BusinessEurope forudser ligeledes, at ledigheden i Europa vil stige i den kommende tid på grund af energikrisen.

”Når virksomhederne må lukke dele af deres produktion ned, så vil det også få indflydelse på beskæftigelsen. Virksomhederne vil prøve at undgå det, men det er en konsekvens af krisen,” siger Alexandre Affre.

”På længere sigt vil det også ramme europæisk industris konkurrencedygtighed på verdensmarkedet. Der er en risiko for, at produktion begynder at flytte ud af Europa. Derfor er der stort behov for europæiske løsninger nu,” siger han.

Nationale hjælpepakker forvrider konkurrencen

Spørgsmålet er, hvad den europæiske løsning skal være, når de 27 EU-lande langt hen ad vejen står med 27 forskellige energimix og meget forskellige økonomiske og teknologiske muligheder.

Både BusinessEurope og de danske erhvervs- og industriorganisationer støtter nu en form for model, hvor den europæiske elpris midlertidigt bliver afkoblet fra gasprisen. Men blandt de europæiske regeringer er der stor uenighed om, hvordan dette eller andre indgreb i energimarkederne skal finansieres.

Når landene omkring os begynder at dele rigtig mange penge ud, så importerer vi alligevel deres inflation udefra på trods af vores ansvarlige adfærd.

Lasse Hamilton Heidemann
EU- og International Chef, Dansk Erhverv

Mindre velhavende lande i det sydlige og østlige EU er frustrerede over, at rige medlemslande som Tyskland og Holland har annonceret store nationale energipakker for at støtte deres egne virksomheder og borgere – i et omfang, som andre lande slet ikke har råd til. De efterlyser i stedet en form for europæisk pakke.

Normalt går de danske industri-organisationer ikke ind for store indgreb, men også de er nu blevet bekymrede over tiltag som Tysklands gigantiske energipakke på op mod 1.500 mia.kr. med støtte til erhvervsliv og private forbrugere.

”Det er et problem, når landene kører hver deres eget løb med nationale støttepakker,” siger Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv. Den politiske direktør i DI er helt enig.

”Der er meget stor risiko for konkurrenceforvridning i Europa lige nu, og det betragter vi som et virkelig stort problem,” siger Emil Fannikke Kiær:

”Hvis man gør det sådan, at tyske virksomheder har billigere adgang til energi, end vi har i Danmark, så forvrider man konkurrencesituationen. Det er bare sværere at være et dansk slagteri, hvis de får billigere strøm i Tyskland.”

Risiko for et protektionistisk kapløb

Begge de to danske organisationer advarer samtidig om, at der ud over konkurrenceforvridning også er en risiko for, at Danmarks forsøg på at holde inflationen nede ikke vil virke.

”Danmark vil meget gerne undgå endnu større inflation, og derfor deler man ikke bare penge ud i stort omfang. Men når landene omkring os begynder at dele rigtig mange penge ud, så importerer vi alligevel deres inflation udefra på trods af vores ansvarlige adfærd,” siger Lasse Hamilton Heidemann fra Dansk Erhverv.

Både han og Emil Fannikke Kiær fra Dansk Industri er som udgangspunkt enige med regeringen i, at det ikke er en god løsning at pumpe for mange penge ud i hjælpepakker. De er bare i tvivl om, hvor længe den politik kan holde.

”Når man sender penge ud i økonomien med den slags tiltag, vi har set i nogle lande, så får man øget efterspørgsel, øget forbrug og dermed stiger inflationen endnu mere. Det vil vi gerne undgå i Danmark. Derfor vil jeg rose de danske politikere for at lave afbalancerede løsninger,” siger DI’s politiske direktør.

”Udfordringen er, at det har de andre lande ikke gjort. Tværtimod har de bare givet den gas, og det er vi meget bekymrede over. Derfor appellerer vi meget til, at man virkelig forsøger at lave europæiske løsninger, så vi ikke kommer ud i noget national protektionisme,” siger Emil Fannikke Kiær:

”Det rigtige for samfundet er ikke at begynde at lave alle de her tiltag, for i virkeligheden skal vi jo bruge mindre energi. Men når de gør det i de andre lande, så bliver vi også på et tidspunkt nødt til at gøre det samme for at beskytte vores produktion og konkurrenceevne. Og det er der, det bliver farligt.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Fannikke Kiær

Politisk direktør, Dansk Industri
cand.scient.pol., HD

Lasse Hamilton Heidemann

Kommende underdirektør, Digitaleurope (15/2-24), afgående EU- og international chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (Aalborg)

0:000:00