Topmøde: Europas ledere prøver at undgå åbent skænderi om gaskrisen
Kommissionens energiforslag op til endnu et vanskeligt EU-topmøde er bevidst meget uklart. Det dækker over en dyb uenighed mellem regeringerne, der kan true sammenholdet om sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Ungarns nationalistiske regeringsleder brugte onsdag sin ganske nyåbnede twitterkonto til at udstille, hvordan sprækkerne i EU begynder at vise sig forud for endnu et topmøde om kontinentets energikrise.
Nye planer denne uge om fælles indkøb af gas ”minder mig om dengang, vi købte vacciner sammen,” skriver Viktor Orban: ”Langsomt og dyrt. Jeg forventer en kæmpe debat om det.”
Den ungarske leder er lige nu den mest højrøstede i sin kritik af et EU, som hans eget parti på plakater i hjemlandets gader beskylder for at ”bombe” ungarsk økonomi via sanktionerne mod Rusland. Orban har endda ringet til EU’s rådsformand, Charles Michel, for at opfordre til afvikling af de økonomiske sanktioner.
Den svækkede europæiske tillid kan begrænse EU’s og regeringernes evne til at stå sammen, vise solidaritet med Ukraine og stå fast over for Rusland.
Pawel Zerka
European Council on Foreign Relations (ECFR)
Men selv om Viktor Orbans holdninger er særlig drastiske, så sætter han fingeren på et meget ømt punkt, der ryster hele det europæiske samarbejde i dets grundvold op til topmødet torsdag og fredag. For energikrisen truer alvorligt med at splitte sammenholdet ad.
Kombineret med pandemiens økonomiske efterdønninger har Ruslands krig mod Ukraine skabt en eksplosion i Europas energipriser, som splitter de 27 unionslande i nord, syd, øst og vest, fordi de har vidt forskellige energimix.
”Alle lederne møder op med hver deres store behov for at vise handlekraft, fordi energiregningerne stiger for deres borgere og virksomheder, mens vinteren nærmer sig,” siger en EU-diplomat:
”Men de er så uenige om, hvad der skal gøres ved det, at ingen rigtig kan regne med at få noget med hjem.”
Også mellem de to vigtigste medlemslande, Tyskland og Frankrig, er uenigheden om fælles europæiske løsninger så stor, at EU-Kommissionen ifølge Altingets oplysninger overvejer, om det kan blive nødvendigt at gennemtrumfe nødlovgivning imod tyskernes vilje ved hjælp af særlige kriseregler.