Historisk EU-topmøde om Ukraine er taget som gidsel for Orbáns afpresning

Von der Leyen: Vores rolle er afgørende

Til sidste øjeblik vælter advarslerne ind fra EU-toppen, som frygter et alvorligt tab i troværdighed for samarbejdet på et tidspunkt, hvor Vladimir Putins Rusland igen optrapper krigen og Ukraine frygter at løbe tør for penge og militært udstyr.

”Vi er nødt til at leve op til vores forpligtelser over for Ukraine, så vi fortsat kan være en troværdig og stærk partner,” skriver topmødets vært, EU’s rådsformand Charles Michel, i sit invitationsbrev til stats- og regeringslederne.

Også kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har anbefalet at åbne forhandlinger med Ukraine, advarede onsdag om det historiske ansvar.

”Ukraine kæmper ikke alene imod en invasionsmagt, men for Europa. Det at slutte sig til vores familie vil være Ukraines ultimative sejr. Og vi har en afgørende rolle at spille, hvis det skal ske,” sagde hun i en tale til Europa-Parlamentet.

Foreløbig synes advarslerne dog at falde for døve ører i Budapest.

”Ungarn kommer ikke til at skifte mening,” siger den ungarske europaminister, János Bóka, til den britiske avis Financial Times.

Forleden sagde Ungarns udenrigsminister, at det ville være ”uansvarligt” for EU at forhandle om fremtidigt medlemskab for Ukraine. Orbán selv har skrevet til rådsformand Charles Michel for at bede ham tage emnet helt af topmødets dagsorden.

Kritik af frigivet milliardstøtte til Ungarn

Dermed er der optræk til et frontalt sammenstød mellem Ungarn og de andre landes ledere, medmindre Viktor Orbán i sidste øjeblik giver sig til gengæld for løfter om at få frigivet nogle af Ungarns mange milliarder indefrossen EU-støtte.

Over 200 milliarder kroner i støtte har været tilbageholdt i et stykke tid, fordi den ungarske retsstat ifølge Bruxelles var blevet så undermineret, at den korrekte anvendelse af pengene fra EU ikke kunne garanteres. Efter at nogle af betingelserne er blevet opfyldt, besluttede EU-Kommissionen onsdag aften at frigøre omkring 75 milliarder kroner.

Kommissionen insisterer på, at timingen er tilfældig, men det kan ikke undgås, at den massive udbetaling ligner et knæfald for Orbáns regime i sidste øjeblik. Pengene kommer på trods af, at formændene for de fire største politiske grupper i Europa-Parlamentet få timer før skrev til Ursula von der Leyen i et forsøg på at bremse godkendelsen.

For det første giver det Orbán albuerum til at kræve EU-penge udbetalt. For det andet kan han give et falsk indtryk af sig selv som en slags frihedskæmper for det ungarske folk. Og for det tredje kan han signalere til Putin, at han er og forbliver Kremls trojanske hest inden for EU.

Edit Zgut-Przybylska
Lektor ved Det Polske Videnskabernes Akademi

”Det er indlysende, at en fair fordeling af EU’s midler i Ungarn er stort set umulig,” lyder det i brevet underskrevet af gruppeformændene fra de konservative, socialdemokraterne, de liberale og De Grønne i Parlamentet.

I den liberale gruppe Renew kalder næstformand Morten Løkkegaard Orbáns opførsel for skandaløs: ”Vi kan og skal ikke længere tolerere, at han afpresser fællesskabet og tager centrale politiske beslutninger som gidsler. Ikke på vores regning. Og slet ikke på ukrainernes,” siger Løkkegaard.

Orbán er Ruslands og Kinas rambuk i Europa

Også uafhængige eksperter i ungarsk politik advarer om, at uanset det præcise udfald af de kommende dages topmøde, så vil Viktor Orbán fortsætte med sin obstruktion og afpresning. Det tillader ham nemlig at slå tre fluer med ét smæk, siger den ungarske politolog Edit Zgut-Przybylska til Altinget:

”For det første giver det ham albuerum til at kræve EU-penge udbetalt. For det andet kan han give et falsk indtryk af sig selv som en slags frihedskæmper for det ungarske folk. Og for det tredje kan han signalere til Putin, at han er og forbliver Kremls trojanske hest inden for EU,” siger den ungarske forsker, der er lektor ved Det Polske Videnskabernes Akademi (PAN) i Warszawa.

Edit Zgut-Przybylska mener dog slet ikke, at Viktor Orbáns mål er at få drevet Ungarn ud af Den Europæiske Union.

”Selv om hans folk nogle gange lufter tanker om ’Huxit’, så er det i regeringens interesse at blive i EU. For det er jo en af de vigtigste fordele, som Kina og Rusland kan se ved Orbán: Han er deres rambuk inden for EU og Nato,” siger hun.

Det er sket før, at Viktor Orbán har truet med at blokere alting i EU for derefter at give sig til gengæld for penge eller ekstra indflydelse. Men under de seneste ugers forhandlinger i Bruxelles har der bredt sig en fornemmelse blandt de europæiske diplomater af, at den ungarske leder måske mener det alvorligt denne gang.

Svære budgetforhandlinger kan vælte

Hvis det er tilfældet, så kan topmødet enten fortsætte helt ind i weekenden – eller måske bryde sammen relativt hurtigt torsdag eller fredag. I så fald vil der være andre ofre end Ukraines EU-håb.

Pakken med ny milliardstøtte til Ukraine hører til i en større midtvejs-revision af EU’s rammebudget, som også indeholder andre justeringer af budgettet for eksempelvis at finde penge til at betale for inflation og rentestigninger, håndtere immigration og styrke den grønne industri i Europa.

Forhandlingerne om budgettet er svære nok i sig selv. Det eneste, som de 26 andre medlemslande er enige om, er pengene til Ukraine. Hvis Ungarn blokerer for de midler, kan hele milliardforøgelsen af EU’s rammebudget falde på gulvet.

Bag kulissen bliver der allerede talt om, hvordan de andre lande i givet fald kan gå uden om rammebudgettet og finde penge til Ukraine på andre måder. Men det vil i så fald blive dyrere, mere besværligt og uden de langsigtede garantier, som Ukraine har så hårdt brug for.

Er der en Plan B for udvidelsen?

Og så er der spørgsmålet om at åbne forhandlinger om optagelse med Ukraine.

Hvis Viktor Orbán står i vejen for den beslutning, så vil det formentlig heller ikke kunne besluttes at gå videre med hverken Moldova eller Bosnien-Hercegovina, ligesom der næppe heller vil blive givet kandidatstatus til Georgien som planlagt.

Igen er det sandsynligvis ikke umuligt at hive en Plan B op af skuffen i en fart.

Man kan altid strikke diplomatiske formuleringer sammen, som i en lidt mere formummet form baner vej for at åbne disse forhandlinger på et senere tidspunkt.

Men EU’s troværdighed vil blive skadet. Og hvorfor skulle Viktor Orbán egentlig fjerne sin blokade senere, hvis han ikke gør det nu? I mellemtiden er det muligt, at det nye momentum i EU’s udvidelse går tabt.

For selvom Orbán ved første øjekast ser ud til at være isoleret, så kan en del af hans skepsis overfor Ukraine godt være delt af andre lande bag kulissen.

På tværs af Europa er der mange politikere, som ikke er uenige med den ungarske leder – og de gør fremskridt i vigtige lande som Holland, Frankrig og Tyskland.

Danskerne er dem, der helst vil optage Ukraine

Appetitten på videre EU-udvidelse er heller ikke overvældende i de europæiske befolkninger – om end danskerne faktisk er blandt de mest positive, hvis man skal tro en ny meningsmåling foretaget for Tænketanken Europa og European Council on Foreign Relations (ECFR).

Ifølge målingen er knap halvdelen af de adspurgte danskere åbne for at indlemme Ukraine i Unionen, mens det kun er omkring hver tredje af tyskerne og franskmændene, der svarer ja til en dag at lukke ukrainerne ind i klubben.

Men hvis man spørger danskerne hvorfor, så handler det ikke om økonomiske eller sikkerhedsmæssige fordele for dem selv. Et flertal på 54 procent forventer, at Ukraines medlemskab vil have en negativ påvirkning på økonomien. Knap 40 procent forudser også en negativ effekt på sikkerhedssituationen.  

Dermed er det moral og ikke rationalitet, som er borgernes argument for at lade Ukraine blive optaget, konkluderer Tænketanken Europas direktør, Lykke Friis:

”Argumentet bliver følelsesmæssigt – at vi er på Team Ukraine – mens budskabet om, at udvidelse også handler om vores egen sikkerhed ikke er blevet købt eller forstået. Vi gør det for dem og ikke for os,” siger hun.