Analyse af 
Rikke Albrechtsen

Money, money, money: Derfor bliver EU-lederes svære møde et spørgsmål om penge

Penge til Ukraine. Penge til Ungarn. Penge til EU-budgettet. Læs, hvorfor lavvande i kasserne i Bruxelles, Budapest og Kyiv er afgørende for det EU-topmøde, som løber torsdag og fredag.

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, er en mand med en plan. Lige nu kan de øvrige EU-lande dog ikke finde ud af, hvad den går ud på.
Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, er en mand med en plan. Lige nu kan de øvrige EU-lande dog ikke finde ud af, hvad den går ud på.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Hvorfor snakker vi om penge nu?

Først og fremmest fordi EU har lovet Ukraine en solid saltvandsindsprøjtning, der skal give økonomisk stabilitet og forudsigelighed til en presset krigsøkonomi, som er dybt afhængig af hjælp udefra.

Det stopper dog ikke her. EU-Kommissionen har nemlig brugt lejligheden til også at bede om flere penge til andre områder af EU-budgettet, hvor krig, inflation, renteomkostninger, migrationspres og naturkatastrofer har sat sine tydelige mærker. I alt efterspørger EU-Kommissionen i omegnen af 500 milliarder kroner, hvilket er meget mere, end EU-landene har appetit på at levere.

I en helt anden og ikke relateret afdeling er den ungarske premierminister, Viktor Orbán, på jagt efter flere hundrede milliarder EU-støttekroner. De har været indefrosset af Bruxelles i flere år på grund af landets svage kontrol med, om pengene ryger i de rette lommer, blandt andet på grund af en udhuling af retssystemet.

Den sag har Orbán fået kædet sammen med støtten til Ukraine, som han lige nu truer med helt at blokere. EU-Kommissionen lovede onsdag, at den vil frigive i alt 75 milliarder kroner af de indefrossede midler til Orbán i det, kommissærerne påstår er et fuldstændigt tilfældigt tidsmæssigt sammenfald.

Umiddelbart virker det dog ikke, som om det er nok til at bløde Orbán op, og timingen har fået mange til at rynke brynene.

{{toplink}}
Læs også

EU-Kommissionen har foreslået at sende 127 milliarder kroner i støtte og knap 250 milliarder kroner i lån til Kyiv over de næste fire år. Her er tale om civil støtte til regeringen og til det ukrainske samfund. EU-landenes militære donationer kører i andre spor.

Pengene fra EU er blevet ekstra vigtige for ukrainerne, efter det amerikanske senat har afvist at godkende den over 400 milliarder kroner store støttepakke, som præsident Joe Biden havde stillet ukrainerne i udsigt.

Hvis hverken europæerne eller amerikanerne kommer præsident Volodymyr Zelenskyj til undsætning, efterlader det ukrainerne i en meget alvorlig situation. Derfor er det voldsomt uheldigt for ukrainerne, at deres videre skæbne er endt som en forhandlingsbrik på det europæiske topmødebord.

0:000:00