Topmøde: Nordiske lande kæmper mod, at EU’s pengekasse skal vokse

Sydeuropæerne vil have en samlet pakke

”De modsatrettede interesser kan udløse en konflikt, som risikerer at true EU’s langsigtede støtte til Ukraine,” siger seniorforsker Jan Høst Schmidt, budgetekspert hos Tænketanken Europa.

Det er den del, der handler om Ukraine, som er afgørende. Vi er meget skeptiske overfor at tilføre nye penge på nogen af de andre områder.

Anders Adlercreutz
Finlands Europaminister

Risikoen er, at lande som Italien, Spanien, Portugal og Grækenland nægter at forhandle separat om en ny Ukraine-facilitet med omkring 127 milliarder kroner i direkte støtte plus næsten dobbelt så meget i form af lån, som den ukrainske regering desperat efterlyser. Ikke fordi de lande ikke vil hjælpe Ukraine, men fordi de ønsker at forhandle en samlet pakke med mange flere milliarder til andre nye EU-udgifter også.

”Sydeuropæerne risikerer at sige: Hvis støtten til Ukraine betyder, at vi slet ikke kan diskutere en forøgelse af rammebudgettet på andre områder, så går det ikke. De penge skal ikke indirekte tages fra os,” siger Jan Høst Schmidt.

Den principielle konflikt om budgettet kan ødelægge stemningen på et topmøde i Bruxelles torsdag og fredag, hvor de europæiske ledere også skal drøfte både krigen i Ukraine og krisen i Mellemøsten.

Hundredvis af milliarder kroner på spil

Efter flere år med krig, pandemi, energikrise og voksende inflation i Europa er der ikke mere råderum tilbage i EU’s syvårige rammebudget på små 9.000 milliarder kroner.

Derfor foreslog EU-Kommissionen i juni en forøgelse for årene 2024-2027 på op mod 500 milliarder kroner ekstra. Ud over de 127 milliarder til Ukraine foreslår kommissærerne blandt andet at tilføre yderligere 112 milliarder til grænsekontrol og håndtering af migration og cirka 75 milliarder kroner til grøn omstilling og strategisk udvikling af det europæiske erhvervsliv.

Kommissionen beder også om 14 milliarder til nye ansatte og forhøjede administrative udgifter, og om 22 milliarder til uforudsete udgifter i resten af budgetperioden. Den største post er dog på 142 milliarder kroner til forhøjede renteudgifter i forbindelse med de lån, som EU optog på landenes vegne for at finansiere den 5.600 milliarder kroner store genopretningsfond efter coronakrisen.

Torsdag eftermiddag vil statsminister Mette Frederiksen (S) og de andre europæiske ledere tage en første diskussion på topniveau om Kommissionens udspil. Der er lagt op til en debat, som skal udstikke retningen for svære forhandlinger frem til en beslutning på næste EU-topmøde i december.

”Intet er vedtaget, før alt er vedtaget. Vi må se kritisk på, hvad der er vores vigtigste behov, identificere vores prioriteter og beslutte os for, hvordan vi vil finansiere dem,” skriver EU’s rådsformand, Charles Michel, i sin invitation til lederne.

Nordiske lande vil holde på pengene

Det er bare væsentlig lettere sagt end gjort. Blandt de diplomater, der forbereder denne uges topmøde, er der frygt for, at man vil se diskussionen køre fast lige fra starten.

Stats- og regeringslederne fra de nordiske lande vil være blandt dem, der ønsker at lægge låg over alle nye udgifter, som ikke direkte handler om støtte til Ukraine.

Det er for nemt for netto-modtagerlande bare at kræve flere nye EU-penge på bordet hele tiden.

Christel Schaldemose
Delegationsleder for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

De andre ekstra milliarder til for eksempel håndtering af migration, industriel udvikling og stigende renteudgifter bør ifølge sparelandene kunne findes ved at flytte rundt på pengene i det eksisterende rammebudget.

”Det er den del, der handler om Ukraine, som er afgørende. Vi er meget skeptiske overfor at tilføre nye penge på nogen af de andre områder,” sagde Finlands Europaminister, Anders Adlercreutz, da han tirsdag drøftede sagen med de andre europæiske ministre i Luxembourg. Hans svenske kollega, Jessika Roswall, erklærede sig fuldstændig enig.

”Vi har en budgetrestriktiv holdning (…) Finland og Sverige er meget ligesindede, men vi er mange flere lande, der ser behovet for omprioritering,” sagde hun.

Danmark vil ikke genforhandle hele budgettet

Fra dansk side gjorde erhvervsminister Morten Bødskov (S) det allerede i juni klart, at Danmark heller ikke finder en genåbning af forhandlingerne om EU’s overordnede rammebudget ”hverken nødvendig eller ønskværdig.”

Det er stadig i høj grad Danmarks synspunkt, siger lederen af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose.

”Ingen er uenige i, at vi må finde penge til ny Ukraine-facilitet. Men resten må kunne findes inden for rammerne af det budget, vi har. Det er for nemt for netto-modtagerlande bare at kræve flere nye EU-penge på bordet hele tiden,” siger hun.

”Hvis vi åbner hele den forhandling igen, så vil alle have det, de ikke fik sidste gang. Det kunne føre til en større krise. Derfor siger Danmark og mange andre, at vi må kunne finde de penge gennem besparelser andre steder,” siger Schaldemose.

Sydeuropa advarer mod ”selvmorderiske” besparelser

Den analyse er regeringerne sydpå bare lodret uenige i.

En højtstående diplomat fra et sydeuropæisk land siger til Altinget, at det er et ”kæmpe problem”, hvis landene mod nord kun vil hjælpe Ukraine og ikke give flere penge til at håndtere migration eller fylde op i de EU-krisekasser til for eksempel naturkatastrofer, som også er blevet tømt før tid.

Vi kan ikke give mange milliarder euro til Ukraine og så ikke have en eneste cent til det, som betyder noget for de europæiske borgere.

Højtstående sydeuropæisk diplomat

”Vi kan ikke give mange milliarder euro til Ukraine og så ikke have en eneste cent til det, som betyder noget for de europæiske borgere,” siger diplomaten, der betegner det som ”selvmorderisk” for de sydeuropæiske ledere at komme tomhændede hjem.

Argumentet fra sparelandene om, at de fleste penge bare kan findes andre steder i budgettet, preller fuldstændig af.

I stedet holder man på, at det kan risikere at sende dybt skadelige signaler til befolkningerne, hvis man ender med for eksempel at tage penge fra EU’s forskningsmidler eller studenterudvekslingsprogrammet Erasmus. Ikke mindst lige før et EU-valg næste år.

”Det ville være at save den gren over, vi selv sidder på,” siger den sydeuropæiske diplomat.

Imens forbereder EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sig på en større forklaringsopgave, når hun mødes med de 27 landes ledere torsdag.

Ifølge kilder i Kommissionen er det nemlig en alvorlig misforståelse at tro, at der bare kan jongleres rundt med de allerede øremærkede milliarder, der er tilbage i det nuværende syvårsbudget. Så derfor skal lederne træffe de meget svære valg om, hvad der skal skæres, hvis de ikke vil til lommerne.

Samtidig tikker uret. Den nye hjælpepakke til Ukraine skal allerede træde i kraft efter nytår. Derfor er frygten, at Mette Frederiksen og hendes kolleger på topmødet bruger tiden på at blive hængende i deres velkendte positioner i stedet for at enes om en retning mod et kompromis.