Fik du læst: Højrefløjens fremtid afgøres i retssale

Artiklen blev bragt første gang den 21. april 2021. 

De borgerliges idé- og vælgerkrise er åbenbar. Over ét er blokken fravalgt af vælgerne, og gamle indflydelsespartier som Venstre og Konservative driver længere og længere væk fra magten.

Man kan ikke længere opstille et troværdigt alternativ til regeringen, men kan dog bruges af Socialdemokraterne til at holde venstrefløjens mest yderliggående idéer i ave.

På ét punkt, der omhandler udlændingepolitikken, er højrefløjens indflydelse dog særdeles tydelig, om end den er indirekte. Det så man endnu et eksempel på i denne uge med et forlig på Christiansborg om nye stramninger af udlændinges mulighed for at opnå dansk statsborgerskab, som især Konservative længe har kørt en kampagne for at få indført. Selv en betinget fængselsstraf på få dage udelukker nu udlændinge fra statsborgerskabet.

Forliget indgik regeringen med tre borgerlige partier, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og dermed uden om regeringens eget parlamentariske bagland, der endnu engang bliver udstillet som helt og aldeles politisk impotente, når det gælder udlændingepolitikken.

Den yderste højrefløj med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti ville ikke være med i aftalen, formentlig af taktiske grunde mere end uenighed i stramningerne. Deres beslutning bunder formentlig i den intense interne rivalisering. I al fald kan begge partier hver især fortsat hævde, at de står for den strammeste udlændingepolitik, som også flere af de øvrige blå partier og dertil også regeringspartiet fortsat ser som hovedindsatsområde for at tiltrække og fastholde vælgere. Konservative og Venstre må så i mellemtiden opfinde noget endnu mere yderliggående på udlændingeområdet af symbolsk betydning for at få vælgernes opmærksomhed som udlændingepolitiske strammere.

Højrefløjen har også et andet problem. Flere af dens fremtrædende hovedpersoner, som der er knyttet store håb for fremtiden, sidder på anklagebænken i rigtige retssale tiltalt for urent trav i forhold til landets lovgivning.

Den ene er den tidligere næstformand i Venstre og udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, som af et meget stort og bredt flertal i Folketinget er anklaget i en historisk rigsretssag, hvor hun risikerer fængselsstraf.

Næsten uanset rigsretssagens udfald har Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl noget at vinde ved at bakke Støjberg op.

Jarl Cordua
Kommentarskribent

Støjberg er dog fortsat en særdeles populær skikkelse blandt mange borgerlige vælgere, og i Dansk Folkeparti, som hun deler praktiske faciliteter med på Christiansborg, er det tydeligt, at man håber, det en dag ender med, at hun løser medlemskort til det vælgermæssigt skrantende parti. Alt, hvad Støjberg foretager sig ikke mindst på de sociale medier, udløser gerne spontan jubel og frydeskrig hos hendes nye husfæller, som var der tale om The Beatles, der ankom til koncert i KB-Hallen i 1964 foran begejstrede teenagepiger.

Næsten uanset rigsretssagens udfald har Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl noget at vinde ved at bakke Støjberg op, da de ved, at mange vælgere især på højrefløjen grundlæggende afviser sagen som pjat og uretfærdig mod hovedpersonen. Vinder Støjberg i rigsretten og efterfølgende melder sig ind i DF, så kan det trængte parti håbe på en vælgergevinst, og signalet er for længst sendt - at der er sagtens kan skabe plads i ledelsen også til hende.

Bliver det omvendt til et nederlag i rigsretssagen, er attraktionen ved Støjbergs person knapt så åbenbar. Man kan nok sagtens overbevise sine egne, men spørgsmålet er, om nye vælgere kan begejstres over en politiker med det stempel på ryggen.

I denne uge led Støjberg i øvrigt et forudsigeligt og sikkert også kalkuleret nederlag, da et bredt flertal afviste hendes idé med live-tv fra rigsretten under en debat i folketingssalen, hvor forslaget blev debatteret. Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup forsøgte sig i debatten med en lovende forudsigelse om, at seerne vil komme til at opleve en "demokratisk festeksplosion i Rigsretten af alt, hvad der foregår".

Det prellede dog af på regeringen, der holdt fokus på retssikkerheden, hvor vidnerne risikerede at blive påvirket af andres vidneudsagn, som de kunne se i tv. Endelig ville tv fra rigsretten også tage for meget opmærksomhed fra sagens substans, mente blandt andet justitsminister Nick Hækkerup. Regeringen henviste her til hensynet over for de enkelte vidner, der ikke var vant til at optræde på tv.

Det problem har Støjberg tydeligvis ikke, og det er nærliggende, at hun med sit forslag, udover at hævde sin uskyld, netop havde til hensigt at bruge sine kommunikationsevner på tv offensivt til at påvirke folkeopinionen uden for retssalen med potentiale til også at gøre indtryk på dommere, vidner m.v. Det vil i hvert fald følge af Støjbergs hidtidige ageren på de sociale medier, hvor hun, siden sagen blev rejst, er lykkedes med at mobilisere en ganske stor opinion i folkedybet, der støtter hende i tykt og tyndt.

En anden sleben kommunikator på højrefløjen, Morten Messerschmidt (DF), som der også er store forventninger til på højrefløjen, må ligeledes i en overskuelig fremtid tage plads på anklagebænkene som tiltalt, om end der her er tale om en mere almindelige kriminalsag.

I denne uge kom det frem via Ekstra Bladet, at den af Bagmandspolitiet svindeltiltalte Morten Messerschmidt nu også bliver tiltalt for dokumentfalsk. Formelt kræver det dog, at Folketinget ophæver MF'erens parlamentariske immunitet, men det forventes at falde på plads inden længe.

Det var ellers ikke det indtryk politikeren gav i sidste uge, hvor budskabet fra DF’eren lød, at han nærmest var frikendt for alle anklager på nær en enlig bagatel med uberettiget støtte på små 100.000 kr. af skatteborgernes midler. En anklage, som Messerschmidt i øvrigt med sindsro så hen til at få tilbagevist i byretten, så snart sagen bliver berammet.

Til TV2 sagde Messerschmidt:

"Jeg har i pressen været mistænkt for alt muligt fra identitetstyveri over polske kuglepenne, og hvad ved jeg, som nu er fejet bort. Der har man efter en minutiøs gennemgang sagt, at der var ikke noget at komme efter."

Messerschmidt har tilsyneladende overbevist DF's folketingsgruppe, herunder de ledende og afgørende hovedpersoner Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærgaard, om sin uskyld, da der kan konstateres fuld opbakning til hans udlægning af sagen hele vejen rundt. Dansk Folkepartis bagland var tydeligvis også velinformeret, og i de efterfølgende interviews med DF-organisationsfolk fik man endog nærmest det indtryk, at Messerschmidt var blevet frikendt for - næsten - alle anklager. Man måtte forstå på DF'erne, at pressen - især Ekstra Bladet - og EU's svindelbekæmpelsesenhed OLAF uretmæssigt har holdt politikeren på pinebænken i årevis, nu da der jo ikke viste sig fugls føde på sagerne, efter Bagmandspolitiet endelig fik kigget på dem.

Det må være politisk historie, at en sigtet i en kriminalsag bliver valgt som næstformand i et politisk parti. 

Jarl Cordua
Kommentarskribent

At sagerne ikke rejses skyldes ikke, at politiet eller OLAF efter afsluttet efterforskning kan konstatere en uskyld, men det faktum, at sagerne simpelthen er blevet forældede. I øvrigt et forhold, som Messerschmidt kan have bidraget til ved ikke at have udleveret papirer, som de undersøgende myndigheder har udbedt sig.

Derfor er det ikke sandt, når Messerschmidt og hans støtter giver indtryk af, at han er frikendt i disse sager med begrundelsen, at "der ikke var noget at komme efter".

På den ene side bebrejder Messerschmidt og hans støtter den lange sagsbehandlingstid, men på den anden siden har netop den træge undersøgelsesperiode muligvis også medført, at Messerschmidt ikke er tiltalt for mere, end han er.

I denne uge kom det også frem, at Messerschmidt har været sigtet i sagen i mere end et år siden februar 2020. Man må derfor formode, at DF's ledelse har været bekendt med det forhold, siden de valgte ham til næstformand. Det må være politisk historie, at en sigtet i en kriminalsag bliver valgt som næstformand i et politisk parti. Bliver han dømt falder beslutningen om at vælge ham til denne post selvsagt tilbage på hele DF's ledelse.

DF's eget glansbillede af en næsten frikendt Messerschmidt krakkelerede imidlertid med nyheden i denne uge om, at tiltalen omhandler dokumentfalsk, hvor hans egen personlige assistent - ifølge Messerschmidt selv - også er tiltalt i sagen. Det gør opgaven med i offentligheden at hævde, at sagen reelt omhandler rod og sjusk i formalia ganske sværere.

Bundlinjen er, at to af højrefløjens mest markante skikkelser, som tidligere har bevist, at de kan mobilisere vælgere bredt, har deres fremtid sat på hold, indtil deres sager er afgjort. Fordi der er knyttet så store forhåbninger til netop disse to personer, så kan højrefløjens fremtid også blive afgjort ved samme lejlighed.