Hver femte ser kommunalreform som succes

Der kan være 127 andre årsager til, at folk mener, at serviceniveauet i kommunerne er faldet. Og der kan kommunalreformen så meget passende få lov at blive syndebuk for folks negative oplevelser, selv om de intet har at gøre med selve reformen.

Jacob Jensen
Kommunalordfører, Venstre

Mål om mere velfærd for skattekronerne samt styrket lokaldemokrati skulle være vindersager for regeringen, da indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i december 2005 skrev forordet til reformudspillet.

"Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service," lød det således fra ministerens pen.

Men syv år senere - og fem år efter, at reformen trådte i kraft - opfatter kun én ud af fem danskere kommunalreformen som en succes. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget | Kommunal.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdEw2SmwwQ1BRNlIwOVk0QUo0UnNjUVE&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB7&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"title":"Hvordan opfatter du kommunalreformen fra 2007 med de mange sammenl\u00e6gninger af kommuner?","booleanRole":"certainty","animation":{"duration":500},"backgroundColor":"#FFFFFF","colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"legend":"right","vAxis":{"format":""},"is3D":true,"useFirstColumnAsDomain":true,"hAxis":{"maxAlternations":1,"format":""},"width":500,"height":371},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: A&B anaylse 2012. Antal respondenter = 1235 personer i perioden torsdag d.23/2 til tirsdag d. 28/2

Reformens svigtende popularitet overrasker imidlertid ikke kommunalordfører i Venstre, Jacob Jensen.

"Det kommer overhovedet ikke bag på mig. Men det viser bare, at vi i Venstre ikke løber efter meningsmålingerne, men derimod træffer de beslutninger, som, vi mener, er nødvendige for, at Danmark udvikler sig i den rigtige retning," siger han.

Nu er det vel ikke et succeskriterium i sig selv at træffe upopulære beslutninger?

"Nej, det er selvfølgelig ikke et succeskriterium i sig selv at gøre sig upopulær. Målet er at træffe de rigtige beslutninger. Der kan være 127 andre årsager til, at folk mener, at serviceniveauet i kommunerne er faldet. Og der kan kommunalreformen så meget passende få lov at blive syndebuk for folks negative oplevelser, selv om de intet har at gøre med selve reformen," pointerer kommunalordføreren og angriber samtidig grundlaget for målingen, da det ifølge ham er umuligt for vælgerne at vide, hvordan det ville være gået, hvis ikke vi havde fået reformen.

Konservative vælgere mest positive
Holder man opbakningen til kommunalreformen sammen med folks politiske sympatier, fremstår Det Konservative Folkeparti med 40 procents tilslutning som det mest positive parti. Anderledes forholder det sig blandt Enhedslistens vælgere. Her bakker blot 2,5 procent op.

Bedt om at give et bud på vælgeropbakningen i sit eget parti, anslår Jacob Jensen - noget forsigtigt - at kun 15 procent af Venstres stemmer står bag. Det rigtige tal viser sig dog at være 29,9 - altså dobbelt så mange som spået af den nordvestsjællandske økonomi- og kommunalordfører.

"Det er ud fra en betragtning om, at flertallet af Venstres vælgere bor i landdistrikterne, og at det netop er i de tyndtbefolkede områder, at man har mærket mest til reformen. Da vi i sin tid præsenterede reformen ude i forsamlingshusene, sad der mange utilfredse Venstre-folk. Men vi gennemførte reformen alligevel, ligesom vi gjorde med efterlønnen, og på samme måde som der allerede i dag har spredt sig en forståelse af, at det var den rigtige løsning at fjerne efterlønnen, tror jeg også, at kommunalreformen yderligere fem år ude i fremtiden vil have fundet en folkelig forankring."

Lokaldemokrati vigtigere end effektivisering
To øvrige målinger, som Altinget | Kommunal har fået foretaget i samme anledning, viser først og fremmest, at lokaldemokrati opleves langt vigtigere end hensynet til at producere effektiv velfærd.

Sådan spurgte vi:

• Hvilket af følgende udsagn er vigtigst?
• Lokale politikere skal have størst mulig indflydelse på de beslutninger, der træffes i kommunerne.
• De kommunale servicetilbud skal drives billigst muligt - også selv om det betyder, at flere beslutninger træffes af staten.

Her bakkede 73,5 procent op om det første udsagn, mens 26,5 procent svarede til fordel for yderligere effektiviseringer. Eneste signifikante forskel ses hos Liberal Alliances vælgerkorps, hvor 57,7 procent mener, at billig offentlig service skal sættes i højsædet.

Det tredje og sidste spørgsmål, som vi stillede vælgerne, lyder:

"Er du tilhænger eller modstander af, at din kommune lægges sammen med en eller flere andre, hvis det betyder, at det kan medføre administrative besparelser?"

Og her bliver indtrykket en smule mudret, idet et flertal på 45,3 procent faktisk mener, at yderligere sammenlægninger er en god idé i det omfang, at de kan afføde besparelser.

Forsker: Reform med usynlige konsekvenser
Forskningschef i Cepos, Henrik Christoffersen, som i samarbejde med Kurt Klaudi Klausen i januar 2012 udgav bogen "Den danske kommunekonstruktion", er i lighed med Jacob Jensen ikke overrasket over vælgernes dom.

"Jeg kunne godt have mistanke om, at mange svarede "hverken eller", da det er en af hovedpointerne i bogen, at der ikke er synliggjort mærkbare positive resultater efter strukturreformen, hvilket gør det svært for folk at se forskel," forklarer forskningschefen, som i bogen netop forsøger at svare på spørgsmålet, hvad strukturreformen har betydet for driften i de danske kommuner.

Tidligere har Henrik Christoffersen undersøgt folks indtryk af de økonomiske realiteter efter kommunesammenlægninger. Disse svar har han så sammenholdt med tal fra Danmarks Statistik.

"Der er ingen sammenhæng mellem tallene overhovedet. Det vil også sige, at hvis du møder en person, der siger, at der er skåret ned, så er sandsynligheden for, at du står over for en offentlig ansat, ret stor. Det er ondt, men fordi det kommunale serviceniveau er så højt, er marginale ændringer meget svære for borgerne at mærke," siger han.

Læs mere om undersøgelsen i dette arbejdspapir fra Cepos

Hvad tilslutningen til lokaldemokratiet angår, bekræfter målingen også hans indtryk.

"Idéen om et kommunalt selvstyre er funderet stærkt i Danmark. Problemet er bare, at vi har fået en indretning af kommunestyret, som ikke er orienteret mod lokalt selvstyre, men mod at kommunerne skal være store servicekontorer. Det betyder, at der i den økonomiske virkelighed ikke er plads til, at kommunerne rent faktisk kan omsætte det politiske ansvar til økonomiske beslutninger," argumenterer forskningschefen.