Jarl Cordua: Thulesen Dahl tager rollen som forsvarsspiller i blå blok

KOMMENTAR: De kommende uger vil dansk politik opleve et helt nyt fænomen: DF's formand skal forsvare og forklare sin og regeringens sundhedsaftale over for sit gule bagland, der er bekymret for centralisering. Det bliver ikke en nem opgave, skriver Jarl Cordua.

Så kom den endelig. Den længe ventede sundhedsreform – eller rettere sundhedsaftale – der afskaffer regionerne. Det har næsten taget et år, fra initiativet blev bebudet, til at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti fik præsenteret en endelig aftale.

Man kan derfor roligt konstatere, at fødslen var både lang og hård, og oveni taler sandsynligheden for, at aftalen slet ikke bliver ført ud i livet efter det folketingsvalg, som nu kun kan blive udskrevet enten i ugen lige efter påske, i begyndelsen af maj eller sidst i maj.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan med aftalen notere sig flere sejre. For det første det, at aftalen i sig selv er kommet i mål. Den knytter endnu en gang blå bloks partier tæt sammen forud for folketingsvalget.

Løkke kan nu med to store aftaler – trafikinvesteringsaftalen og sundhedsreform-aftalen – inden for kort tid knytte DF tæt til sin VLAK-regering på en måde, som helt savner sit sidestykke i rød lejr, hvor partierne politisk fortsat er splittet i atomer.

"Samling i blå blok versus kaos i rød blok"-kortet kommer Løkke til at spille igen og igen i valgkampen. Hver gang Mette Frederiksen møder Løkke, vil statsministeren med en vis ret kunne sige, at han har en samlet blok bag sin ret veldefinerede politik på de to nævnte områder, hvor S-formanden ikke kan samle sin blok bag sin politik i det omfang, at det er konkretiseret.

Nu har Løkke med DF-formandens egen velvilje fået indfanget DF, men spørgsmålet er dog, i hvilket omfang og hvor lang tid loyaliteten rækker?

DF er presset i meningsmålingerne, og selvom DF-toppen gør, hvad de kan for ikke at fremstå paniske, så kan man ikke udelukke, at DF, hvis det spidser yderligere til, må finde på et eller andet i valgkampen, der giver mere kant til regeringen.

Lige nu ligner DF et parti, der selv har ladet sig baste og binde til Løkke, samtidig med at man ikke rigtig deltager i de øvrige borgerlige partiers stormløb mod Mette Frederiksen. DF har hidtil ikke villet brænde den bro til S, som man møjsommeligt har bygget op over to år, men som kan være medvirkende årsag til vælgertilbagegangen.

Hvis ikke Løkke kan få Thulesen Dahl til at deltage i blå bloks stormløb mod Frederiksens skanser, så kan han i det mindste bruges til at holde skansen, når det gælder sundhedsaftalen.

Derfor skal dansk politik opleve noget helt nyt. I de næste 14 dage vil V-toppen turnere rundt i kongeriget og på møder forklare/forsvare den nye sundhedsaftale. Det har man prøvet før.

Det nye er, at DF's formand Kristian Thulesen Dahl også drager på turné for at forklare/forsvare sit gule bagland, der blandt andet i protest mod centraliseringen stemte på DF i titusindvis, hvorfor sundhedsaftalen altså ikke er en ren centraliseringsøvelse, som Mette Frederiksen og rød blok påstår.

Det bliver dermed endnu sværere for DF at fremstå som det ubesmittede protestparti, der vil gøre op med systemet og de kolde bureaukrathjerner i København. Nu skal DF for eksempel forklare deres mange vælgere i højborgen i Sydjylland, hvordan denne aftale med nedlæggelse af folkevalgte regionsråd sikrer, at sygehuslukninger ikke bare kan dikteres af teknokrater i Finansministeriet i København.

I spørgetiden i Folketinget tirsdag kom det også næsten desperat fra Thulesen Dahl, at nu måtte man altså give aftalen en chance. Udbruddet kom sikkert i klar erkendelse af, at det ikke bliver en nem opgave.

Det var også sigende, at DF-formanden ville have det med Løkke aftalte rollespil om "DF's landvindinger, der har forbedret sundhedsaftalen" hurtigt overstået, så han kunne overgå til at stille spørgsmål til Løkke om, hvordan man kan forbyde Hizb ut-Tahrir. Det er nok en større vindersag i DF-baglandet end sundhedsaftalen.

En anden vigtig sejr for Løkke er, at det kritiske V-bagland ligesom DF tilsyneladende er blevet formildet ved at blive lovet lokale patient- og borgerråd. De skal desuden stille med nogle af de lokale kommunale repræsentanter i de otte mand store bestyrelser for de fem nye sundhedsforvaltninger, der vil erstatte regionerne.

I øvrigt er der bopælskrav for at sidde i disse bestyrelser. Bortset fra regionernes formand Stephanie Lose, som V-toppen godt ved, at de ikke kan overbevise, og et par stykker til, så er kritikken internt forstummet.

Det handler nok ikke kun om, at alle i det især jysk-fynske bagland pludselig har ladet sig overbevise af den blændende idé, men om resignation over en tabt kamp samt en udsigt til, at planerne næppe bliver realiseret efter et valg. Så hvorfor kæmpe imod, når nu blå blok ser ud til at tabe folketingsvalget?

Andre kritikere er tilsyneladende blevet købt for deres støtte. For eksempel Hernings driftige borgmester Lars Krarup, som nu kan glæde sig over en større kræftafdeling på det kommende supersygehus i Gødstrup nord for Herning.

Vælgerne skal overtales med flere penge til en nærhedsfond på otte milliarder kroner, mere akutberedskab, mere sundhedspersonale, mere tryghed og nærhed, og hvad der ellers er af politiske kodeord, der kan få aftalen til at glide ned.

Og her håber Venstre nok på, at Løkkes ry som den kompetente samfundssnedker, når det kommer til sundhedspolitikken, overbeviser de skeptiske vælgere. Venstre er i al fald allerede onsdag begyndt med annonceringen i aviser.

Der udestår nu kun ét punkt på dagsordenen, og det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens bestræbelser på at forhandle en aftale om tidligere tilbagetrækning og folkepension for nedslidte mennesker på arbejdsmarkedet.

Det er en opgave, som er kommet på bordet efter Socialdemokratiets endnu ikke konkretiserede udspil, som DF med tiden har omfavnet. Problemet er fortsat, at S også af taktiske grunde ikke er interesseret i en aftale, mens regeringen gør, hvad den kan for at holde DF inde i blå blok ved at holde forhandlingerne i gang.

Inden så længe kommer der formentlig den afklaring, at regeringen dropper de videre forhandlinger med S. Spørgsmålet er, om DF og regeringen vil bruge tid på selv at indgå en smal aftale, sådan at blå blok samlet kan møde vælgerne med en konkret aftale, der kan gennemføres efter en eventuel blå valgsejr.

De kan håbe på, at det – ligesom det er tilfældet med sundhedsaftalen og trafikinvesteringsplanen – fremstår som langt mere konkret politik end det, Socialdemokraterne lige nu kan tilbyde vælgerne. Men hvad DF og regeringen vælger, står ikke klart lige nu.

-----

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet Cordua & Steno på Radio24syv. Hver onsdag skriver han en politisk kommentar på Altinget.

Forrige artikel Nikolaj Saadat: DF høster politiske sejre på liberal magtesløshed Nikolaj Saadat: DF høster politiske sejre på liberal magtesløshed Næste artikel Christian Egander Skov: DF’s aflivning af 24syv er et selvmål af rang Christian Egander Skov: DF’s aflivning af 24syv er et selvmål af rang
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.