Jonas Keiding Lindholm siger goddag til tænketank og farvel til Frivilligrådet

NYE TIDER: Jonas Keiding Lindholm trækker sig ud af Frivilligrådet, nu, hvor han skal være direktør for Tænketanken Mandag Morgen. Det er ikke foreneligt med mit job i den private sektor, siger han.

"Jeg har med misundelse kigget på Mandag Morgen, siden jeg som nyuddannet sociolog slog mine folder som velfærdskonsulent," siger Jonas Keiding Lindholm.
"Jeg har med misundelse kigget på Mandag Morgen, siden jeg som nyuddannet sociolog slog mine folder som velfærdskonsulent," siger Jonas Keiding Lindholm.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Carsten Terp Beck-Nilsson

1. maj starter Jonas Keiding Lindholm i sit nye job som direktør for Tænketanken Mandag Morgen. Men allerede nu har han taget konsekvensen af sit skifte til den private sektor.

”Jeg er kommet frem til, at det at være direktør i en kommerciel tænketank ikke er foreneligt med de interesser, jeg er valgt til at varetage i Frivilligrådet,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Han forklarer, at han i sin stilling som direktør for tænketanken får et fokus, som de frivillige, sociale foreninger ikke kan være tjent med.

”Det er et råd med en fantastisk og vanvittigt vigtig opgave, så det har været spændende, og jeg har haft masser at bidrage med,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Jonas er fagligt dygtig og respekteret. Det er der ingen, der har anfægtet. Men så har han drevet sine medarbejdere hårdt i sit fokus på at nå resultater.

Per Mikael Jensen
Administrerende direktør, Altinget og Mandag Morgen

Han blev valgt ind i rådet for knap halvandet år siden og kunne formelt set godt have fortsat. Det er imidlertid ikke den rigtige beslutning, mener han.

”Selv om jeg også i tænketanken vil samarbejde bredt med civilsamfundet om at gentænke velfærden, vil mit lønnede virke fremover være i den private sektor, hvor jeg ikke længere repræsenterer de interesser, som andre civilsamfundsorganisationer har valgt mig til at varetage. Derfor mener jeg, det er mest rigtigt at lade en af civilsamfundets legitime repræsentanter overtage min plads,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Jeg mener, det er mest rigtigt at lade en af civilsamfundets legitime repræsentanter overtage min plads.

Jonas Keiding Lindholm
Kommende direktør, Tænketanken Mandag Morgen

Han forlader dog ikke civilsamfundet helt og fastholder sine hverv som formand for Ombold og medlem af bestyrelsen i Københavns Professionshøjskole.

Børns Vilkårs vicedirektør indtræder
Meldingen om Jonas Keiding Lindholms udtræden af Frivilligrådet bliver modtaget med ærgrelse af rådets formand, Mads Roke Clausen.

”Han har ydet en supervigtig indsats, fordi han er en skarp analytiker, som er god til at tænke på både de små og de store. Så han vil blive savnet,” siger han.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00